Site icon 24NYT

Klimaalarmen er vildt overdrevet

Det overdrevne sortsyn i forhold til klimaet gør, at vi ender med at gøre meget lidt for klimaet og verden til meget dyre penge, skriver Bjørn Lomborg i Berlingske:

”I januar samledes de kloge hoveder i Davos for at erklære, at klimaet på lang sigt tegner sig for alle verdens største farer.

Medierne forsyner os gladeligt med en lind strøm af katastrofale klimascenarier. Kampagnemagere har opdaget, at klimadystopier er fremragende til pengeindsamling. Politikere på stemmejagt har lovet at frelse os fra klimaskader med evigt strengere emissionsforordninger.

Der er ikke noget at sige til, at disse uafladelige skrækhistorier har overbevist mange om, at klimaets ragnarok står for døren. En meningsmåling foretaget i 28 lande viser, at næsten halvdelen af alle mennesker tror, at klimaet sandsynligvis vil føre til, at menneskeheden uddør.

Global opvarmning er virkelig en udfordring og et problem, vi skal gøre noget ved. Men det overdrevne sortsyn gør det vanskeligt for os at tænke fornuftigt over klimaløsninger, og det fortrænger de mange andre globale problemer fra vores bevidsthed”.

Exit mobile version