Debatindlæg af Jannich Kofoed
Vi skutter os i denne tid, og det vil vare længe
For monstermøller uden vind er spild af plads og penge
Nej, vejret makker ikke ret trods skønne utopier
Det lystrer ikke truslerne i klimaprofetier
Som døde kors på Golgatha står møllerne nu stille
De svinger ej med vingerne, om end de gerne ville
For klimatosser er de dog det skønneste at skue
Men du betaler regningen og fryser i din stue.
En isbjørn stod og spejded’ efter sæler på en flage
Som isbjørn var den godt tilfreds, så ingen grund til klage
Et foto af den glade bjørn blev vidt distribueret
Til skræk og rædsel, skønt det blot var groft manipuleret
Profeterne de spår og varsler undergang for kloden
For øjeblikket er det varmen som er højst på moden
Engang var kulden dog den trussel, vi sku’ frygte
Men vejret ombestemte sig – så det var blot et rygte
Mens angst for is og permafrost forsvandt som dug for solen
Så dukked’ nye rædsler op og skræmte børn i skolen
Nu lærer de at frygte alt, som mennesket har frembragt
Fra sugerør til kernekraft – og onde biler, selvsagt
Derhjemme plages far og mor af tillært klimajammer
Men konsekvensen føles straks i barnets eget kammer
For far har nemlig skruet temperaturen ned til sytten
Og indført samme varmegrad som max i hele hytten.
Skønt prisen for vor varme og vor strøm er eksploderet
Så skal vi redde jorden før vi alle bli’r kremeret
Men Danmark er et lille land og Kina helt gigantisk
De skider på om du vil leve grønt og flagellantisk
Nej, det gør ingen forskel for vor gamle, seje klode
Om du lever som neanderthal og tælles blandt de gode
Tværtom, så sku’ vi bruge vores homosapien-hjerner
Og skaffe flere megawatt fra nukleare kerner.
At Tjernobyl gik op i røg var guf for pessimister
Men husk at det var opført af fordrukne kommunister.
Omsider fik vi bugt med jordens røde diktaturer
Nu dømmer grønne skatter os til kolde, klamme stuer.
Du frygted’ sølle Barsebäck som var det Hiroshima
Men kernekraften er for tiden bedst for Verdens klima.
Så du bør tænke om igen, hvis du engang var pivet
Hvis dødsangst ikke knuger dig – og du vil leve livet.