Verden er præget af voksende skepsis over for klimaindsatsen. Mette Frederiksen siger i et interview med Berlingske, at klimaindsatsen er på tilbagetog i Europa. Fra Trump, over Bill Gates til EU’s største medlemslande vokser skepsissen over for ambitiøse klimamål, skriver Berlingske.
”Men skepsissen kommer ikke kun fra USA. Den kommer også fra EU’s egne rækker. Mange europæiske økonomier som f.eks. Tyskland og Frankrig er presset, og at Europa befinder sig i en ekstremt svær situation. Danmark forsøger at overtale EU-landene til at bakke op om et nyt, fælles klimamål for 2040,l men det er ikke nemt. ‘Der er slet ikke den politiske opbakning på klimaområdet, som der var for få år siden på tværs af de europæiske lande’, siger statsministeren.
Med det nye klimamål er der lagt op til, at EU-landene skal udlede 90 procent mindre CO2 og andre drivhusgasser i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990. Men det har vist sig overordentligt svært at få medlemslandenes opbakning. For at gøre aftalen spiselig vil man gå på kompromis ved blandt andet at indføre en mulighed for såkaldte klimakreditter. I forslaget er der lagt op til, at landene kan erstatte op til tre procent af deres egne reduktioner med klimakreditter ved at investere i projekter som skove i Afrika eller vedvarende energi i Asien”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)