På Gatestone refererer den amerikanske forsker Robert Williams en erklæring fra mere end 1.600 forskere og fagfolk, deriblandt to nobelpristagere, der mener, at massehysteriet om klimaet må høre op.
”Der er ingen klimakrise”, skriver de, og tilføjer: “Forskere burde åbent komme ind på usikkerheder og overdrivelser i deres forudsigelser af global opvarmning, mens politikere nøgternt burde se på de reelle omkostninger såvel som de antagne fordele ved deres politiske tiltag. … jordens klima har forandret sig så længe som planeten har eksisteret, med naturlige kolde og varme faser. Den Lille Istid endte først i 1850. Det er derfor ikke overraskende, at vi nu oplever en periode med opvarmning.”
I øvrigt konstaterer erklæringens underskrivere, at jordens opvarmning sker langsommere end forudset. “Forskellen mellem den virkelige verden og den modellerede verden fortæller os, at vi er langt fra at forstå klimaforandringer.”
De 1600 forskere påpeger også, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren er gavnlig, hvilket klimaalarmisterne ignorerer.
Ifølge underskriverne er der ingen evidens for, at den globalde opvarmning skulle intensivere storme, oversvømmelser, tørke og lignende naturkatastrofer, eller at de skulle forekomme hyppigere. Der er derimod, skriver de, betydelig evidens for, at initiativer for at begrænse udledningen af CO2 er lige så ødelæggende, som de er omkostningstunge.
Underskriverne tager kraftigt afstand fra ”skadelige og urealistiske politiske forslag om CO2-neutralitet i 2050”. I stedet for at larme op vil det være bedre, at vi tilpasser os de naturlige klimavariationer.
Professor Steven Koonin, som er forhenværende vicestatssekretær for videnskab i Barack Obamas regering, er forfatter til bestselleren ”Unsettled: What Climate Science Tells Us, What It Doesn’t, and Why It Matters”, der udkom i 2021. Her gør han opmærksom på, at pressemeddelelser og sammenfatninger fra regeringer og FN ikke er præcise afspejlinger af klimaforskernes rapporter, men at de bliver indpakket og sorteret gennem det ene filter efter det andet. Resultatet er, at offentligheden og politikerne bliver dårligt informeret.
I et nyligt interview fortæller Koonin, at hans kolleger har opfordret ham til ikke at fortælle offentligheden eller politikerne sandheden om klimaændringerne.
“Jeg er opdraget til, at man skal fortælle hele sandheden”, siger han, og påpeger det umoralske ved at bede udviklingslandene om at skære ned på udledningen, når så mange ikke en gang har adgang til elektricitet. Han finder det også forkasteligt at skræmme de unge med dommedagsscenarier, der medfører, at 84 pct. af de amerikanske unge tror, at hvis man ikke gør noget ved klimaforandringer, vil det være for sent for fremtidige generationer og gøre visse dele af planeten ubeboelige.
Joe Bidens regering himler op om nødvendigheden af at begrænse den amerikanske udledning af CO2, men synes ikke at være bekymret over, at det kinesiske kommunistparti opfører to nye kulkraftværker om ugen. Udledningen fra disse kraftværker overskygger enhver reduktion, som USA måtte opnå, og overstiger, hvad samtlige udviklede lande tilsammen udleder.
Koonin påpeger også, at vindmølleparker langs atlanterhavskysten er ødelæggende for det vilde dyreliv, idet de medfører massedød blandt fugle, hvaler og andre maritime dyr.
De 1.600 fagfolks erklæring og Koonins bemærkninger gør naturligvis ikke ringeste indtryk på den danske regering eller de danske medier, som stædigt holder fast i påstanden om, at jorden går under, hvis vi ikke underkaster os det ene indgreb efter det andet.
Måske handler ”klimaindsatsen” i virkeligheden ikke om klimaet, men om World Economic Forums, EU’s og Mette Frederiksens lyst til at påtvinge os et totalitært system.