Klumme: 14 mia. kr. ud af vinduet

André Rossmann – klummeskribent
André Rossmann – klummeskribent

Cand. ling. merc. og selvstændig konsulent. Optaget af både udenrigspolitiske spørgsmål (EU, NATO, Østeuropa, forholdet til Rusland, Europas sikkerhed mv.) og indenrigspolitiske spørgsmål (indvandringen, medierne, beskæftigelsen, sundhed, uddannelse mv.). Har i flere år arbejdet med Polen, de baltiske lande og Rusland. Har været ansat i statsadministrationen (Arbejdsministeriet og Forsvarsministeriet) og IT-branchen samt selvstændig konsulentvirksomhed.


”Vi skal opkvalificere og efteruddanne” brøler politikere og fagbevægelsen som svar på spørgsmålet om, hvordan Danmark skal øge arbejdskraftudbuddet. Men eksperterne siger, at efteruddannelse og opkvalificering af umotiverede ufaglærte er virkningsløse.

Danmark har en udfordring. Arbejdsstyrken mindskes i forhold til dem, der går på pension og efterløn, og samtidig er incitamentet til at tage et job i stedet for at være på offentlig forsørgelse ualmindelig svagt.

Spørger man politikere, arbejdsgiverne og fagbevægelsen, er opkvalificering og efteruddannelse svaret.

Socialdemokratiet er klar til at opkvalificere 70.000 ufaglærte til faglærte. Dansk Metal vurderer, at den samlede regning for at opkvalificere 70.000 personer bliver på mellem 10 og 14 mia. kr. Problemet er blot, at effektiv opkvalificering forudsætter evner og motivation, som Dovne Robert, Fattige Carina, Blå Bjarne og Mohamed ganske enkelt ikke har.

Internationale eksperter, herunder lektor Lars Skipper fra Aarhus Universitet, har påpeget, at man ikke kan uddanne +40-årige ufaglærte til mere produktivitet. Årsagen findes ikke i mangel på uddannelsestilbud, men derimod mangel på basale evner og arbejdsmoral. Hele 600.000 voksne, primært ufaglærte, mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder og betegnes som analfabeter. At gøre ufaglærte til faglærte er derfor ikke kun ineffektivt, men også usædvanlig dyrt.

 

Nina Smith, som er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand, siger, at man skal droppe forestillingen om, at de ca. 800.000 danskere på overførselsindkomst er én stor arbejdskraftreserve, som kan hentes ind på arbejdsmarkedet og sikre vækst og velfærdsstat. Det er blår i øjnene på befolkningen, og man bør derfor holde op med at presse folk, som reelt ikke har noget arbejdspotentiale at give af, i job.

Ifølge en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er der sket et markant fald på 20 pct. blandt danskere over 25 år, der har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse for voksne sammenlignet med årene før erhvervsuddannelsesreformen. Analysen viser, at flertallet af landets ufaglærte ikke er motiverede til at tage en faglært uddannelse. Kun 17 pct. af dem har lyst til at sætte sig på skolebænken, og det på trods af, at mere end en tredjedel, 37 pct., mener, at erhvervsuddannelse kunne forbedre deres jobmuligheder. Udviklingen går således imod politikernes og fagbevægelsens intentioner om, at det skal gøres mere attraktivt for voksne at tage en erhvervsuddannelse.

Mohammed er et kapitel for sig. En helt ny Pisa-undersøgelse viser, at ikke-vestlige indvandrerbørn, som for langt de flestes vedkommende kommer fra en baggrund med fattigdom og mishandling, og som har lav IQ og dårlig selvbeherskelse, halter bagud med halvandet år i skolen i forhold til etnisk danske børn, når det gælder det faglige niveau. På sproglige, matematiske og sociale evner. Og det værste er, at det arves fra generation til generation.

Lærere, der underviser i analfabetklasser på sprogskoler for flygtninge, siger, at det er op ad bakke at lære flygtninge, der i forvejen aldrig har gået i skole, og som ikke har kendskab til det latinske alfabet, at tale og skrive dansk. Det siger sig selv, at når udgangspunktet er nul års skolebaggrund, så er det et meget stort bjerg, flygtningene skal bestige. Vores arbejdsmarked er jo gearet sådan, at hvis man skal have et ufaglært job, så skal man både kunne læse og skrive.

Bundlinjen er, at opkvalificering og efteruddannelse af ufaglærte til en pris af 14 mia. kr. er blår i øjnene på befolkningen og spild af penge. Vi kan lige så godt acceptere, at vi har fået et proletariat af uengagerede, lavere uddannede og knap så begavede borgere, der hverken kan få et job eller en fornuftig placering i samfundet.

Mange steder udfoldes der en betydelig kreativitet for at undgå at blive arbejdsramt eller miste overførselsindkomster.

Nina Smith har ret: Man kan ikke bruge Dovne Robert, Fattige Carina, Blå Bjarne og Mohammed til noget.

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb