Klumme: Enøjede topøkonomer


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Steen Leth Jeppesen – Klumme

“Topøkonomers” klimaforslag: “Danmark kan omstilles enkelt, effektivt og billigt”, hedder det opmuntrende (på journalistisk vel, hvad der kaldes “jublende”) i klima-alarmist-avisen Berlingske. Der er tale om en rapport fra Small Great Nation-initiativet, som beror på et samarbejde mellem tænketanken Kraka samt revisions- og konsulenthuset Deloitte.

Det er meget kloge “topøkonomer”, der står bag. Initiativet er angiveligt uafhængigt af ideologiske og politiske interesser, og det bidrager med selvstændige analyser.

I den sammenhæng kan det nok undre, at så kloge økonomer med så erklæret selvstændighed og uafhængighed af politiske interesser viser sig at have et så enøjet syn på den aktuelle klimadebat.

Hvad Kraka & Co. fremlægger, er således et forslag til en “klimareform”, der sikrer “de magiske” 7o pct., hedder det. Med føje må spørges, hvori det “magiske” består? Uanset hvad man mener om den tilgrundliggende klimaproblematik, er der i hvert fald ikke tale om, at en sådan “magisk” dansk reduktion af kultveilteudledningen overhovedet vil påvirke klimaet på nogen mærkbar måde. Ud fra de hidtidige erfaringer kan det næppe heller sandsynliggøres, at selv et lysende dansk eksempel og førerskab på feltet skulle kunne få afsmittende virkning internationalt.

Det kan nok ikke forlanges, at de kloge økonomer er i stand til at vurdere årsagen til klimaændringer, som der er delte meninger om blandt “klimaforskere,” men måske nok, at de ikke bare kritikløst synger med på den populistiske klimaopstandelse. Klar besked om Danmarks betydning i den henseende havde vel været naturlig, i stedet for forførelse ud i “magien”.

Men når de kloge nu absolut vil være så politisk følgagtige og agere på det “magiske”, må man konstatere, at deres “løsningsforslag” i deres virkninger er uoverskuelige og i hvert fald næppe enkle og billige – og altså slet ikke mærkbare med hensyn til virkning på klimaet, dvs. ineffektive.

Økonomerne forestiller sig, at man “bare” gradvist skal sætte CO2-afgiften op fra de nuværende 170 kr. per ton til 1.250 kr. i 2030, hvor det “magiske” jo indtræder. Afgiften skal omfatte alle virksomheder, husholdninger og sektorer. Samtidig vil man sænke de nuværende afgifter på energi med 3/4 bortset fra afgifterne på benzin og diesel. Stærkt energiforbrugende virksomheder – der i dag er fritaget for afgiften – vil få et afgiftsfradrag på 80 pct. af udledningen. Det aftrappes frem til 2050, jubelåret hvor landet skal være “fossilfrit”. Også landbruget skal have en særordning. Det sker for at imødegå den såkaldte lækage, hvor dansk produktion af afgiftsmæssige grunde flyttes til andre lande, hvor der ikke findes tilsvarende eller i hvert fald langt lavere CO2-afgift. Dem vil der åbenbart fremdeles være en del af, selv efter Danmarks heroiske førerindsats!

Nogle afgiftsindtægter vil altså vokse, andre falde, men det hele passer nogenlunde, så statskassen samlet ikke lider større tab. Bliver tabet trods alt for stort, kan man jo bare sætte indkomstskatten i vejret, har en af de kloge, Peter Birch Sørensen, da også forsikret i Berlingske.

Det er i virkeligheden grænseløst naivt, at topøkonomerne forestiller sig en slags samfundsøkonomisk ingeniørindsats, hvor en omfattende omlægning nærmest automatisk sker gennem afgiftsbetingede prisstigninger på det klimaforkerte og prisfald på det klimarigtige. 

Forbrugernes præferencer, deres og virksomhedernes forventninger, manglende gennemsigtighed osv. spiller altså ingen rolle. Når bare grønkålen bliver billigere, skal de nok holde op med at spise oksekød! Man indrømmer dog, at det med “lækagen” er noget usikkert. Også at det kan blive svært at ramme lige netop omkring de “magiske” 70 pct. Men Klimarådet, som jo har rod i klimapopulismen, vil løbende overvåge, om tiltagene er tilstrækkelige, anføres det.

Det hele klimapolitiske projekt er besluttet mere eller mindre med bind for øjnene af klimapopulisterne i Folketinget. Sjældent har man lagt op til så store udgifter og indgreb på så tyndt et grundlag, og det vil ellers sige ikke så lidt med tanke på tidligere letsindigheder.

Men “topøkonomerne” fra Kraka & Co. magter ikke et fornuftens ord og advarsel i den sammenhæng. Reelt optræder de hermed som apologeter for uansvarlige, populistiske beslutninger. Enøjede “topøkonomer”.

Kommentarer