Klumme: Aborthykleri og Djævelens Advokat


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Mediernes dækning af den amerikanske højsterets dom i sagen om Mississippis abortlovgivning, Dobbs v. Jackson Women’s Health, har været, skal vi være venlige og sige… noget misvisende.

Det er der, som 24NYT’s klummeskrivere rutinemæssigt påpeger, ikke noget nyt i, fordi vi reelt ingen konkurrence har i det medie, som de fleste mennesker får deres nyheder fra: TV.

I den katolske kirke havde man indtil for nyligt haft en beundringsværdig tradition i forbindelse med den proces, der skulle til for at afgøre, om visse af kirkens mest fremtrædende repræsentanter skulle gøres til helgener: Djævelens Advokat.

Som ordet antyder, havde denne djævel, som tillod sig at betvivle Pavens ufejlbarlighed, sjældent held med sig, men ideen var i det mindste prisværdig: Paven skulle høre to sider af samme sag.

Da Moder Teresa skulle gøres til helgen blev, eksempelvis, den amerikansk/britiske forfatter, Christopher Hitchens, som er forfatter til en særdeles kritisk bog om den albanske nonne og missionær i Indien, Agnes Bojaxhiu, og hendes noget tvivlsomme ”kristne” næstekærlighed, med titlen ”The Missionary Position” (Missionærstillingen), indkaldt som Djævelens Advokat.

Det kom der som bekendt ikke noget ud af og Agnes hviler i dag blandt den katolske kirkes største ikoner.

TV2 og DR er lidt ligesom den katolske kirke: de spreder evangeliet om den danske velfærdsstats og det beståendes herlighed; og andre landes, især USA’s, mangel på samme, ofte stemplet som ”amerikanske tilstande”.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Den danske syge

Men uden at have selvtillid nok som den katolske kirke til at indkalde en djævelens advokat.

Hvis de danske mediepaver havde indkaldt en sådan advokat, ville de havde fået følgende at vide:

Den amerikanske højesteret fratog ikke, som medierne hævdede, kvinderne ”ret” til abort, men fastslog, at en sådan ”ret” ikke, i modsætning til en tidligere højesteretsdom fra 1973, Roe v.Wade, havde belæg i den amerikanske forfatning. Og at det derfor var op til de enkelte delstaters vælgere at fastlægge reglerne for abort.

Dette er som bekendt højesterets opgave i USA: ikke at afgøre, hvorvidt beslutninger truffet af offentlige instanser og USA’s delparlamenter er gode eller dårlige, men at afgøre, hvorvidt de strider imod den amerikanske forfatning.

Det var derfor grunden til, at den amerikanske højesteret i samme hug godkendte den lovgivning fra delstaten Mississippi, som var årsag til hele miseren og som fastlagde grænsen for lovlig abort til 15 uger som værende i overensstemmelse med forfatningen.

Hverken god eller dårlig, men i overensstemmelse med forfatningen.

At den amerikanske venstrefløj med Præsident Biden i spidsen tog dette som noget nær demokratiets endelige sammenbrud var ikke uventet.

Biden erklærede, at dette gjorde USA til “an outlier among developed nations in the world” (en outsider blandt verdens civiliserede lande), men sandheden var og er lige præcis den omvendte: USA’s abort system har i de næsten 50 år, der er gået siden Roe v.Wade været præget af, at der ingen forfatningsmæssige grænser overhovedet har været for, hvornår en abort var ulovlig.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Regering i Anker Jørgensens hjulspor

Og sandheden er, at dette indtil sidste uge havde gjort USA til en undtagelse blandt verdens lande, hvoraf kun 7 andre, heriblandt Kina og Nordkorea, ingen grænser har for abort.

Mere interessant var det, at EU’s ledere også pippede op med kritik af højsteretsdommen, ikke uventet med den altid anti-amerikanske franske præsident, Emmanuel Macron, i spidsen, som tweetede: “Abort er en fundamental ret for alle kvinder. Den må beskyttes. Jeg ønsker at udtrykke min solidaritet med de kvinder, hvis frihedsrettigheder bliver undermineret af den amerikanske højesteret”.

Nej, Emmanuel. Det du skulle have sagt, var, at abort er en fundamental ret for alle kvinder… som har været gravide i 16 uger eller mindre, hvilket er grænsen for abort i Frankrig.

Altså en uges forskel fra den abortgrænse i Mississippi, som den amerikanske højesteret lige havde godkendt.

Der forlyder intet om offentlig dansk kritik af højesterettens dom, f.eks. via vor statsminister, Mette Frederiksen, udover de halvoffentlige danske TV-mediers dækning.

Hvilket sikkert er en klædelig tilbagenholdenhed i lyset af, at dansk ret fastlægger en ret til provokeret abort… så længe den gravide ikke er længere henne end 12. graviditetsuge.

Onde tunger og en djævelens advokat, hvis han eller hun ellers var blevet indkaldt af TV, ville nok havde sagt: det må vist siges at være værre end amerikanske tilstande!

Amerika er i gang med to ting: en debat om, hvorvidt der moralsk set bør sættes grænser for abort, samt hvorvidt sådanne spørgsmål trygt kan overlades til vælgerne.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Mangel på arbejdskraft er en and

Demokraterne i USA, altså det der svarer til den nuværende regeringskoalition i Danmark, har svaret nej til begge spørgsmål.

Deres politiske modstandere, Republikanerne, har svaret ja og det er dér, sagen nu ligger i USA: hos vælgerne.

Det er den historie, TV-medierne, hvis sympati ligger hos Demokraterne, ikke ville have vi skulle høre.

For hvis vælgerne havde hørt den, havde Djævelens Advokat vundet. Og vores papistiske verdslige medier havde tabt. Og den går ikke.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)