Klumme: Alles kamp mod alle i EU


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

EU blev dannet for at give Europa stabilitet, sammenhold og styrke og for at løse Europas problemer i fællesskab. Men projektet er kørt fast. Vælgernes mistillid til de europæiske institutioner er fortsat afgrundsdyb, og EU-landene har vidt forskellige opfattelser af unionens formål og indhold på næsten alle politikområder. Der er ingen klar retning for fremtidens samarbejde, og det vælgerne oplever, er ikke problemløsning og sammenhold, men alles kamp mod alle.

Splittelse om EUs udenrigspolitik

Ved hver eneste udfordring, som EU møder for tiden, blusser modsætningsforholdet mellem de østlige EU-lande som Polen og Ungarn og de gamle EU-lande op. I forhold til Rusland ønsker Italien, Østrig, Ungarn, Grækenland og Cypern en opblødning af sanktionerne, mens flere øst- og nordeuropæiske lande advarer mod at lette presset på Moskva.

Mens hollandske vælgere har vendt tommelfingeren ned til EUs associeringsaftale med Ukraine, insisterer Litauen, Polen og Rumænien på, at der skal være et ”europæisk perspektiv” for landet.

Bruxelles og Polen er midt i et voldsomt opgør om en række kontroversielle polske reformer af retssystemet. I sikkerhedsspørgsmålet står Ungarn, Bulgarien og Tjekkiet for en mere imødekommende kurs over for Rusland end de øvrige EU-lande. Og så er der problemer i forholdet mellem EU og Tyrkiet. Senest blev resolutionen, der opfordrede til en øjeblikkelig suspension af optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, vedtaget med overvældende flertal.

Splittelse om EUs asyl- og flygtningepolitik

Flygtningekrisen udstiller dyb handlingslammelse og manglende solidaritet i EU. Det kan derfor ikke undre, at 66 pct. af europæerne misbilliger den måde, hvorpå EU håndterer krisen.

EU-landene er splittet om, hvordan unionens ydre grænser konkret skal bevogtes, og hvordan flygtninge skal fordeles. Indvandrerbyrden fordeles fortsat asymmetrisk, idet den største byrde lægges på de lande, som danner EU’s eksterne grænser. I juni 2017 har EU-Kommissionen indledt sager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, fordi landene ikke vil deltage i EUs omfordeling af asylansøgere. 57 pct. af de polske vælgere vil hellere meldes ud af EU end tage imod muslimske flygtninge og migranter. Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har meddelt, at de gerne assisterer med penge og oprettelsen af modtagelsescentre uden for EU.

Asylbehandling uden for Europas grænser har imidlertid lange udsigter.

I oktober 2017 erkendte EU-Rådsformand Donald Tusk ifølge EU- mediet Politico, at omfordelingen ”ikke har nogen fremtid”. Formanden for det tyske SPD, Martin Schulz, har truet med at fratage østlandene EU-midler, hvis ikke de går med til at tage imod de allerede aftalte kvoter af migranter.

Det er dog naivt at forestille sig, at man kan straffe sig til solidaritet.


Splittelse om EUs økonomiske politik

Selv om arbejdsløsheden falder, står EU fortsat over for store udfordringer. Det gennemsnitlige BNP i eurozonen var i 2015 på niveau med 2007. EU har en anæmisk vækst på ca. 2 pct., og det kommer ikke til at ændre sig. Det spanske BNP er fortsat på niveau med 2007. Den samlede italienske produktion er stadig 5-7 pct. lavere end for 10 år siden. Hertil kommer, at Italien har en banksektor, der er helt i knæ, og en uoverskuelig statsgæld.

Grækenlands BNP er fortsat på niveau med 2007. De nødlidende og kriseramte sydeuropæiske lande mener, at Merkel har påtvunget dem en økonomisk kur, som kun gavner tyske banker og investorer. I spørgsmålet om økonomi er der således en dyb kløft mellem Sydeuropa og Nordeuropa.

Interessemodsætningerne mellem de enkelte EU-lande medfører øget nationalisme og protektionisme. Dansk Industris medlemmer oplever således, at der kommer flere og flere konkurrenceforvridende og protektionistiske regler, der svækker det indre marked.

Splittelse om EUs energi- og klimapolitik

På energiområdet er EU-landene splittet om den planlagte udvidelse af den russiske gasrørledning (North Stream 2) gennem Østersøen. Tyskland vil have gasledningen, mens Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Sverige og de tre baltiske lande er stærkt kritiske. Også klimapolitikken har flere gange været genstand for slagsmål mellem de nye EU-lande i øst anført af det kulproducerende Polen og mere grønne lande i nord og vest.

Splittelse om Brexit

Lige nu ser Brexit ud til at skabe sammenhold blandt de 27 EU-lande, men efterskælvene fra Brexit vil ramme, så snart fremtidens EU-budget for perioden efter 2020 skal lægges.

Både i forhold til, hvordan en Brexit-aftale skal strikkes sammen, og i forhold til, hvordan EU-budgettet skal se ud, når briterne forlader EU, har alle 27 EU-lande deres egne særinteresser.

Briterne finansierer 16 pct. af EU’s budget, så årligt kommer EU til at mangle 109 milliarder kr. Slagsmålet om, hvem der skal betale for at få lukket det gigantiske hul i EUs budget, er allerede begyndt. Ifølge Danmarks statsminister bliver det ikke Danmark, der skal være med til at lukke hullet. Opgøret om det kommende EU-budget kan således ikke undgå at skabe ny alvorlig splittelse mellem de tilbageværende 27 lande.

Splittelse om EUs fremtid

Frankrigs præsident Emmanuel Macron og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, ønsker at sætte mere fart på integrationen i EU og centralisere endnu mere lovgivning og magt i Bruxelles. Deres store planer har dog ikke nogen tilslutning. EU er en union af nationalstater, og hverken i de gamle EU-lande eller de senest tilkomne i øst ønsker man mere overstatslighed.

Danmarks statsminister har kaldt planerne ”for ”vidtløftige”.

Holdningen hos modstanderne af øget integration er, at EU skal koncentrere sig om færre ting og til gengæld levere konkrete resultater. Det er den eneste måde, hvorpå Den Europæiske Union kan vise sin berettigelse. Står det til formanden for de tyske socialdemokrater, Martin Schulz, kan det imidlertid ikke gå hurtigt nok med at danne Europas Forenede Stater.

Nationalstaternes Europa skal erstattes af Europas Forenede Stater inden 2025. Medlemsstater, der ikke ønsker at medvirke til mere EU, må indstille sig på at følge Storbritannien ud af unionen. Hans visioner afvises dog af CDU/CSU.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har med længsel ventet på, at Merkel fik genbekræftet sit mandat, så EU kunne komme i gang med den bebudede relancering af det europæiske samarbejde. De sammenbrudte tyske forhandlinger har imidlertid sat projektet i stå. Macrons store planer kan jo ikke gennemføres uden Tyskland.

Uanset hvilke initiativer, EU tager i øjeblikket, præges unionen af en generel skepsis og uvilje til at udbygge samarbejdet. Det er status i december 2017.

Om EU vil formå at overvinde sine mange kriser og revitalisere det europæiske projekt i 2018, ved kun krystalkuglen.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb