Klumme: Angela, du skylder mig en milliard dollars!

Klummens titel skyldes naturligvis Donald Trump, der – til enorm irritation for de venstresnoede medier – holder af at kalde en spade for en spade. Bemærkningen skal være faldet, da den tyske forbundskansler Angela Merkel for første gang mødte den nyvalgte amerikanske præsident i 2017. Beløbet, en mia. dollars, havde Trump regnet sig frem til ved at lægge Tysklands manglende forsvarsudgifter som medlem af NATO siden årtusindeskiftet sammen.

Bemærkningen er blevet citeret i den internationale presse op til NATO-mødet, der begyndte i Bruxelles d. 11. juli. Sortseere spåede, at dette møde ville ende med et sammenbrud, idet det forventedes, at Trump ikke blot ville slå i bordet over for NATO-partnerne, men eventuelt true med at trække USA ud af forsvarsalliancen og dermed sprænge denne. Hvorfor? Netop pga. en række landes manglende vilje til at leve op til deres løfte om at øge deres bidrag til NATOs budget.

Ved et møde i Wales i 2014 havde de 29 NATO-lande nemlig sluttet en aftale om, at hvert land trinvis ville øge forsvarsudgifterne til 2% af disse landes bruttonationalprodukt (BNP). Men sidste år lå gennemsnittet på sølle 1,46% – og dette er alt for lidt for Trump. ”Jeg vil fortælle NATO-landene følgende”, meddelte han for nyligt på et vælgermøde i delstaten Montana og blev mødt med stormende bifald: ”I skal nu komme til at betale jeres regninger.” Og især rettede han i månederne op til NATO-mødet sit skyts mod det rige Tyskland, der kun anvender 1,24% af dets BNP på forsvaret. Dette er da også i en ussel tilstand med i alt fire kampklare fly og ingen manøvredygtige ubåde, og da det tyske forbundsværn for nogen tid siden sendte en bataljon soldater som forstærkning til Baltikum, manglede soldaterne både skudsikre veste og termisk undertøj.

Et andet angrebsmål for Trump, præsenteret under hans åbningstale i Bruxelles, er den indgåede aftale mellem Tyskland og Rusland om leveringen af russisk gas via den planlagte gasledning Nord Stream 2, et projekt der af de østeuropæiske lande betragtes som et rent politisk projekt, der skal knytte de to lande tættere sammen, men de facto gør tysk industri totalt afhængig af russiske leverancer. Projektet vil gøre Tyskland til ”Ruslands fange”, advarede Trump.

Forud for NATO-mødet gød den ulyksalige polske præsident for Europarådet, Donald Tusk, olje på bålet ved på sit gebrokne engelsk at udtale: ”Kære Amerika, husk at værdsætte dine allierede, for når det kommer til stykket, har du ikke så mange”, mens NATOs generalsekretær, den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg mere realistisk medelte, at han forventede ”robuste diskussioner”.

Selv den allestedsnærværende og geskæftige franske præsident Emmanuel Macron forsøgte at neddæmpe konflikten. Men alle tre ignorerede den kendsgerning, at USA indtil dags dato betaler mellem halvdelen og to tredjedele af de fælles forsvarsudgifter og dermed siden NATOs grundlæggelse i 1949 garanterer Europas sikkerhed, men i de senere år ikke får andet end en spand affald i hovedet. Utak er i sandhed verdens løn, og det er ikke første gang amerikanerne gør denne erfaring.

Så med henblik på de ovennævnte tal er det mere end oplagt, at Trump op til NATO-mødet havde retten på sin side. Af NATOs 29 lande er det ud over USA kun Storbritannien, Grækenland, Polen og Estland, der lever op til den i 2014 indgåede aftale. USAs udgifter er på 3,5% af BNP, Grækenlands 2,27%, Estlands 2,24%, Storbritanniens 2,10% og Polens 2%. Dog er der tegn på, at også Rumænien, Letland og Litauen i løbet af et år vil komme op på de aftalte 2% – en triumf for Trump. Alle andre lande – inklusive Danmark – er således gratister.

Den amerikanske præsident, der er en snedig forhandler, har ovenikøbet antydet, at USA kunne overveje at trække de 35.000 amerikanske soldater ud af Tyskland og muligvis flytte dem til det langt mere taknemlige Polen, hvilket desuden ville give dette land en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Så Trump har haft stærke kort på hånden før mødet i Bruxelles, og det har da også vist sig, at de andre NATO-lande – i hvert fald på papiret – er faldet til patten. Men det er tvivlsomt, om der kommer noget ud af de nye løfter. En forøgelse af det tyske forsvarsbudget til 2% ville betyde en merudgift på 90 mia. euro, og dem har Angela Merkel, der ikke kan fordrage Trump – og antipatien er gensidig – ikke i sinde at spendere, selvom pengene er der.

Men under ingen omstændigheder er der grund til at tro, at Trump, når det kommer til stykket, vil lade sine NATO-partnere i stikken. Han er ganske enkelt en snedig forhandler, der før en forhandling trænger samtalepartneren op i et hjørne, for herigennem at få sine ønsker lettere igennem. Og glem så ikke, at Trump har styrket NATO ved at stationere amerikanske kamptropper og fly i Estland og raketsystemer i Polen og Rumænien.

Så Trump lader netop ikke Europa i stikken, og skulle han flytte de amerikanske soldater til Polen, trækker han dem ikke ud af Europa. På trods af alle meningsforskelle og stridspunkter udtalte han efter det overståede møde i Bruxelles: ”Jeg tror på NATO”, og han udtrykte sin overbevisning, at organisationen i dag er stærkere end nogensinde. Men dette skal ikke forlede til den tro, at Trump slækker på sine krav, og han har endda luftet muligheden af en forøgelse af forsvarsudgifterne til 4%, for han ligger langtfra, som det gerne antydes i pressen, under for pres fra den tidligere KGB-agent og senere chef for den russiske kontraspionageorganisation FSB, Vladimir Putin. Også over for ham kan Donald Trump slå i bordet, så det brager!