Klumme: Bandeskyderier – Historien gentager sig


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Så er den gal igen: Skyderier mellem bander med mellemøstlig baggrund er brudt ud på ny. Senest har en uskyldig bilist sent mandag aften været fanget i en krydsild på Holbækmotorvejen, nær Roskilde.

På baggrund af sidste uges mange skyderier i og omkring København, formoder politiet at episoden er banderelateret. Jeg har aldrig hørt noget lignende ske her i Danmark!

Artiklen fortsætter under videoen…

Alt imens har vores justitsminister, Søren Pape Poulsen, afholdt landsråd for sit parti. I sin tale fremhævede han, at bandemedlemmer i hundredvis sidder i fængslerne, og han forsikrede, at ”Det er bare et spørgsmål om tid, før nogle af de idioter, bindegale typer der render og skyder lige nu, de kommer i fængsel. Og kære venner, vi putter dem langt væk i lang tid.”.

Jeg forstår ikke, at det først nu er et spørgsmål om tid for ham. Ifølge Rigspolitiets rapport over bandekriminalitet i 2016, var der 54 skudepisoder, hvoraf 29 var banderelaterede. Samlet set en stigning på 218% ift. 2015.

Søren Pape tiltrådte som Justitsminister i november 2016. Alligevel skete der i 2017 90 skudepisoder. Med sidste uges skyderier, husker jeg dem i 2017, som var det sket i går.

Først da en ”fædregruppe” og nogle imamer forhandlede fred mellem banderne, stoppede skyderierne. Banderne har tydeligvis mere respekt for religiøse lærde, end de har for den danske ordensmagt. Og som det kan ses, er sådan en fred ikke vedvarende, men skyderierne blusser op på ny. Hvis parallelsamfundet igen skal stå bag en fredsaftale, så er ordensmagten ved at spille fallit.

Uanset hvor stolt Søren Pape kan være over sine tal for øgede bandemedlemmer bag tremmer, så vidner de seneste skyderier om, at Papes skærpede tilgang ikke har haft den fornødne effekt.

Regeringens partier, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har siddet solidt på magten i de år, den type af bandekonflikter har fundet sted og ført til skyderier, uden at der er sket noget markant. Det er som om partierne i Folketinget ikke tager problemerne alvorligt, som om det ikke har fundet sted før, som om det er noget nyt.

Nye Borgerlige baserer vi vores politik på erfaringer. Kommer vi i Folketinget vil vi stille politikkerne stolen for døren. De strengere straffe skal suppleres med:

  • Udvisning af kriminelle udlændinge: konsekvent og ved første dom.
  • Har de dansk statsborgerskab tildelt ved lov, skal de fratages dette og udvises, hvis de dømmes en ubetinget fængselsstraf.

Det gælder selvfølgelig ikke dem, som er født med det danske statsborgerskab. Men derfor skal:

  • Straffen for personfarlig kriminalitet op. Dette skal ske af respekt og hensyn til samfundet og forbrydernes ofre.

Kun med disse tiltag kan vi holde Søren Pape op på hans udtalelse om at sende de bindegale typer i fængsel, og putte dem langt væk i lang tid.

 

Kommentarer