Klumme: Befolkningsudskiftning? Nej tak!

I 70’erne stod venstrefløjen på mål for mange paroler: “Ud af EF”, og den måske mest kendte, “Atomkraft nej tak”. Venstrefløjen stod også på mange felter for en nationalistisk linje uagtet marxismens internationalisme. I dag bruger venstrefløjen EU til at implementere politisk korrekthed, globalisering og mangfoldighed. Heraf årsagen til EU-modstanden på højrefløjen. Magten i Europa ligger i Bruxelles’ korridorer.

Hvor de østpå oplevede et helvede under totalitære diktaturer før murens fald, der hygge-nyggede venstrefløjen her på den anden side af muren med at bygge kollektivistiske luftkasteller eller optræde i fascistoide voldelige grupperinger.

Men, bortset fra det ekstreme venstreradikale miljø, der prædikede solidaritet med Ho Chi Mihn under Vietnam krigen, og Blekinge Gade Banden, der solidariserede sig med palæstinensiske grupper, og begik ulovligheder og drab for at skaffe penge til solidaritetsarbejdet, så holdt venstrefløjen sig typisk til at søge indflydelse på politisk organisering, uddannelsesinstitutioner, i celle-organisationer og på massemedierne. 

Og den indsats er pågående selv her 50 år efter lammeskindsfrakker, slumstormer-kollektiver og pandebånd blev lagt på hylden.

Ude i Europa hærgede de militante gadepartisangrupper, som De Røde Brigader, Brigadi Rossi, i Italien og Bader-Meinhof i Tyskland, ind til kugler eller livsvarige fængselsstraffe fik gjort en ende på aktørerne. 

Venstrefløjen, og dermed medierne og det politiske system i det socialdemokratiske Vesteuropa, har dygtigt forstået at lægge låg på enhver form for antræk til højreorienteret mobilisering, endsige paroledannelse. Nazi-kortet bliver prompte smidt. Som om der er nogen sammenhæng mellem Auschwitz og det at ville fastholde vestlige værdier. Intimidering og stigmatisering rimer på massemediernes skriverkarle.

Se til marcherne i det tidligere Østtyskland, hvor fredelige demonstrerende, som protesterede mod masseindvandringen til Forbundsrepublikken, hurtigt fik påklistret labelen “ausländer-feinde”, dvs. udlændingehadere.

Pressen anvendte sågar såkaldte agentprovocateurs til at kunne mane nazi-spøgelset op af jorden. At selvsamme presse, det være sig Springer-koncernen 

eller andre kulørte, useriøse smudsskrifter, har mere travlt med at bringe bare bryster og skandaler på forsiden end at beskrive virkeligheden i Tyskland, er velkendt. 

Historierne om migranters forbrydelser og de økonomiske konsekvenser af at have gæster, der lader værterne betale for dem, er uendelige. De bliver bare ikke bragt, medmindre de er helt ekstreme og dermed salgbare for tabloidpressen.

Dybest set er pendulet blot vendt fra 30’ernes og 40’ernes jødehad til et had mod patrioter, der blot ønsker en Forbundsrepublik på tyske og ikke islamiske betingelser.

Presse og mediebilledet, ja hele det politiske billede er det samme i alle vesteuropæiske lande. Det franske begreb laissez faire, altså den tilbagelænede stil a la ske hvad der vil, det går nok alt sammen – er fortsat dagens ret over alt.

Intet under, at flere østeuropæiske lande betragtes som pariaer, fordi de ikke forstår betydningen af at være fuldstændig ligeglade med, om hele Europa styres under den islamisk halvmåne om en generation. For det bliver tilfældet.

Befolkningsudvikling er irreversibel, når den først sætter spor over flere generationer. Det er simpel matematik.

Vesteuropæerne bliver minoritetsbefolkninger på egen hjemmebanehalvdel om føje år. Allerede nu har hver 5. nyfødte i Danmark udenlandske, og som regel 3. verdens og islamiske rødder.

Hvorfor foregår der diskussioner om alt fra ægtefælle modregning i ydelser til jødeharpens indvirkning på de baltiske bandekrige, men ikke en saglig og seriøs debat om den befolkningsudskiftning, der er i gang? Er det for udansk, er det racistisk at diskutere, hvorfor boligområde efter boligområde bliver islamiseret og befolkningsudskiftet?

Hvilke konsekvenser har det for fremtidens politiske udvikling og livsstilen blandt vesteuropæere, vore børn og børnebørn, at der uvilkårligt kommer en stærkere religiøs og kulturel indflydelse fra dagens migranter? Dem der sidder i kommunalbestyrelser, bolig- eller skolebestyrelser eller i Folketinget om føje år. Eller hvis børn kommer til det.

Er det en natur og darwinistisk lov, der gør, at vi i den politiske korrektheds- og mangfoldighedens navn skal opgive førstefødselsretten og de sædvaner, der følger med?

Ingen af de blå partier har tyngde til andet end at lave krusninger på vandoverfladen i forhold til effektivt at fremlægge og gennemføre en politik, der virker og gør en forskel. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti undtaget, når DF’s årsmøde i en telefonboks er overstået.

At integrationsminister, Mathias Tesfaye, der selv har en 3. verdens baggrund på faderens side, fremstår resolut og mere fremtidsorienteret, med krav om etablering af afsoningssteder i udlandet for udenlandske kriminelle, og når han etablerer kontakter i mellem-Afrika med henblik på etablering af asylcentre, så ser det umiddelbart ud som om, at den socialdemokratiske regering har givet blå blok baghjul.

Sagen er blot, at de reelle tal om befolkningsudskiftning allerede har sat deres spor på det Danmark, du kender.

Vi kan ikke forvente, at folk med islamisk baggrund vil være indstillet på at underordne sig det, de betragter som slappe, vantro levevilkår, som på alle måder strider mod koranens lovreligion.

En paria som Sikander Siddique, der fra Folketingets talerstol, og i andre fora kontinuerligt nedgør Danmark og danskerne som racister og islamofober, og som konstant påkalder sig offerrollen, kan prise sig lykkelig over, at vi danskere generelt er et besindigt folkefærd. Havde han heddet Lars Larsen og havde han af uransagelige årsager været valgt til parlamentet i Pakistan, og fremstod med modsatrettede racistiske bemærkninger mod pakistanere, så ville livvagter næppe være til at opdrive. 

Sikander er fjenden iblandt os, en blandt alt for mange. De medsammensvorne fra Finderup lade i form af det kulturradikale miljø har gjort fælles sag med en dybt konservativ islamist som Sikander. Tryk ham på maven, så kommer der koranvers ud.

Covid-19 har nu i 2 år lagt et røgslør ud over, hvilken vej både Danmark og alle øvrige Vesteuropæiske lande bevæger sig mod: ad Hekkenfeldt til. År for år via salamimetoden bliver danske traditioner afmonteret eller venstrefløjen forstår dygtigt at stille spørgsmålstegn ved værdien af samme. Venstrefløjen er islams nyttige idioter.

Højre- eller fornuftsfløjen, som jeg kalder den, står vagt om de begreber, venstrefløjen for 50 år siden kæmpede for: frihedsidealer, ligeløn, ligebehandling og tolerance over for seksuelle minoriteter. Venstrefløjen har forrådt alle dens oprindelige idealer og står nu som forkæmper for konservatisme og islamisk intolerance.

Fornuftsfløjen skal organisere sig i langt højere grad, skal turde gå på gaden og tage enddog fysiske opgør med bander og Antifa-grupperinger. Generation Identitær er et godt bud på ngo-modstand, men eksempelvis burde Nye Borgerliges og DF’s ungdom turde tage til gaderne for at markere sig. Og så i øvrigt give fanden i hvad DR og TV2’s røde lejesvende måtte kalde dem.

Når Hizb ut Tahrir ligger foran pladsen ind til Folketinget, uden at der står kolonner af mobiliserede nationalkonservative unge med Dannebrogsflag, så opfatter islams mørkemænd det som en invitation til at fortsætte deres for landet giftudspredende budskaber.

Dagens gennemsnitsvælgere, som kritikløst stemmer på Jacob Ellemann og Søren Pape-typen må tro, at de får mindre af det, de ikke kan lide, ved at stemme borgerligt. De narrer ikke kun sig selv, men også de generationer, der om 2 eller 3 generationer må leve og kæmpe med, at vores generation og den forrige svigtede i kampen for Danmark.

Jeg tror end ikke det ville være muligt at opmønstre en modstandsbevægelse i dag som under krigen. Dagens ungdom har mere travlt med at få endnu en tatovering eller for drengenes vedkommende fremstå som metroseksuelle tabere med pisk i nakken og på vej ned i fitnesscenter eller til bageren efter vegansk speltbrød. Selv oplever jeg samtiden på samme måde som Romerrigets forfald.

Når først brutaliteten i islam og antallet af dens udøvere som i Sverige, Frankrig eller Holland bliver stort nok, så er løbet kørt for bløde vestlige værdier om frihedsrettigheder og tolerance. Venstrefløjens totale svigt i at støtte mangfoldighed er i virkelighedens verden at holde portene åbne for autoritære, islamiske kræfter, bandevold, no go-zoner, æresrelaterede forbrydelser, grooming og parallelsamfund. Hvem sagde landsforræderi? 

Højrefløjen er garant for vestlig livsstil, det ekstreme højre undtaget. Men, det ekstreme højre er i modsætning til Antifa på venstrefløjen uden substans og ledelse. Til gengæld bruger rød fløj til stadighed tiden på at sætte lighedstegn mellem nationalkonservatisme og nazisme. Måske skulle rød fløj mærke forskellen for at forstå, hvad de prædiker af løgne? En tur østpå til et julemærkehjem kunne være et pædagogisk vidundermiddel.

Naiviteten blandt vesteuropæiske politikere har været himmelråbende og er det for så vidt stadig. Det virker som om man ikke har kunne konsekvensberegne, at hvis man importerer Mellemøsten, så får man ikke overraskende et Mellemøsten. Hvad havde man forestillet sig? 

Veluddannede og vestligt indstillede kristne mønsterborgere med en kriminalitetsrate som for os hjemlige? Situationen er kommet så tilpas langt ud i mange lande, at der med sikkerhed går mange Breiviker løs omkring. Og nej, det er ikke et forsvar for højreorienteret terror, men en nødvendig psykologisk slutning. Beware.

Danmark og vesten har ikke et integrationsproblem. Muslimer har en manglende evne til at tilpasse sig vores livsstil, fordi de i bund og grund vil noget andet end os med samfundet. Modsætningerne er uforenelige. Vi får kun tilbundsgående løst den gordiske knude ved at indføre en effektiv udsendelsespolitik. Repatriering, uanset om folk er født her eller ej. 

Hvorfor skal vi lide under, at en voldskultur lever blandt os? Hvorfor skal vi brødføde og betale for et befolkningssegment, der ikke vil det samme som os? Fjenden er iblandt os. Indse det. Det er mindretallet af ekstreme muslimer, der sætter dagsorden, men de ekstreme kunne ikke få lov at bestemme uden en bred accept blandt deres egne.

Det eneste håb er, at der kommer en reel mobilisering på højrefløjen. En mobilisering, der kan gøre en forskel på samme måde som venstrefløjen, der organisatorisk har begået genistreger i at sætte dagsorden for, hvad vi skal finde os i og leve med. Løgnepressens mikrofonholdere som Jesper Steinmetz burde grave tørv i Vestjylland. Det ville være godt for Danmark, og godt for en hensygnende industri. I det mindste, hvis han blev ved sin nye læst. 

Organiser jer, marker jer i debatten, bring budskaberne ud, udskam modstanderne på samme måde som de gør, og gerne mere effektivt end de metoder, venstrefløjen benytter sig af. Og lad det ske under overskriften på min klumme her. En badge med påskriften: “Befolkningsudskiftning nej tak” er en både smuk og rigtig tanke. Det skylder vi Danmark. Lad det blive en folkelig bevægelse.

Og når det drejer sig om vores politiske modstandere, hav in mente, at sindssyge hos den enkelte er noget sjældent – men hos grupper, partier, folkeslag, tidsalder er det reglen (Friedrich Nietzsche i værket, Hinsides godt og ondt).