Fronterne vil blive trukket op med udsigten til valg i september eller oktober. På den ene side har statsministeren en tung negativ bagage, ja nærmest et par cementsko, i form af et forklaringsproblem om selve årsagen til valget og de Radikales fremprovokering af nyvalg i utide: Minksagen.
På den anden side har den blå blok to ualmindelig svage statsministerkandidater i Jakob Ellemann og Søren Pape. Jeg kan ikke mindes, at blå blok har haft svagere lederskab i de to store borgerlige partier.
De har ingen særlig erfaring i det at lede landet, det at sidde for bordenden i statsministeriet. De er kort sagt letvægtere.
Hvis den siddende statsministers evne til mørkelægning og ansvarsforflygtigelse kunne anvendes som brændstof, så var valget givet på forhånd. Ja, nærmest overflødigt.
Tilslutningen til Socialdemokratiet og Mette Frederiksen er dalet fra 35% under coronaen til nu godt 21%, hvilket viser, hvilken nedsmeltning ikke kun DF, men også Socialdemokratiet har været undergivet.
Hos begge blå statsministerkandidater har vi endnu til gode at opleve klare målsætninger og budskaber, karisma og gennemslagskraft. Ganske enkelt fordi de ikke besidder nogen af delene.
Begge blå statsministerkandidater er gode repræsentanter for tiden, vi lever i, med marxistiske woke strømninger. De taler som kvinder, de lyder som kvinder, og har ingen evne til at sætte skabet på plads eller komme med andet end politiske overskrifter, der minder om gamle numre af Familie Journalen.
Noget med skat kan altid genbruges. Fantasiløshed rimer på dem begge. De er værdiløse som eksponenter for århundrede gamle ideologier, som det liberalismen og konservatismen er udviklet af.
Sammenligner man med politiske ledere for 2 generationer siden eller bare for 30 år siden, så mangler de tyngde, drøjde og patos. Landsfaderstof efterlyses. I gastronomisk sammenhæng serverer de dåsemad med discount cola i stedet at diske op med en stor beskidt bøf med bearnaise og et godt glas rødvin til de borgerlige vælgere.
Lige som statsministeren er de humorforladte og stive som et bræt. Vanopslagh, Vermund og Lars Boje kan sammenlignes med vinderne af “America has got talent”, når man ser de tre bedemandskandidater. Hvor lidt kan vælgerne spises af med?
Socialdemokratiets kernevælgere har en frygt for en blå statsminister, som overgår deres moralske kvababbelser over at have en Mette Frederiksen, som juridisk og menneskeligt er på herrens mark.
At fortsætte med samme anløbne embedsmænd som Minkkommissionen underkendte, og i øvrigt køre videre, som om Holocaust over minkene aldrig havde fundet sted, det svarer til at springe Nürnberg-processen over, fordi et flertal af tyskere mente jøderne selv var skyld i de blev gasset. Kun John Cleese ville kunne bruge det i en sketch. Danmark fortjener bedre.
Troværdigheden bør med andre ord være et af valgets hovedtemaer.
Regeringens parlamentariske grundlag er slet og ret medsammensvorne fra Finderup lade. De burde også undergives en rigsretsproces for embedsforsømmelse i forhold til at overholde grundlovens bestemmelser.
At påberåbe sig Støjberg-sagen som alibi, så glemmer de røde, at hun rent faktisk blev dømt og har afsonet, og det for noget meget mindre alvorligt og samfundsøkonomisk ligegyldigt.
Det bør blå blok sætte ind med og det benhårdt.
At Støjberg står til 20 mandater, viser endnu engang, hvor meget den personlige leders egenskaber betyder. Det så man ved decembervalget i 1973 med Glistrup, det ser man i dag 50 år senere med Støjberg.
Det er helt taktisk bevidst hun undlader at fremlægge et finkornet politisk projekt for at undgå den røde venstrepresses skærsild. Klogt træk.
Hun skal trække udlændingetæppet væk under Vermund, hvis hun vil have momentum. Achilleshælen hos hende er for mange års laissez faire i de høje Københavner-stuer, hun nu tager afstand fra med hendes accept af EU og konventioner. Hvad vil hun ud over sig selv?
Konventioner og EU bør være yt for alle nationalkonservative. Lad det stå lysende klart. Patriotisme, mor Danmark og afstandtagen til tosser som Hizb ut Tahrir eller Sikander Siddique kan flytte de vigtige marginaler. Gør Danmark stort igen.
DF må forventes at forcere spærregrænsen, og Danmark, Messerschmidt og Kofod fortjener det. Selv støtter jeg aktivt partiet og er genindtrådt som juridisk rådgiver. Det glæder jeg mig til på Christiansborg efter et par års fravær.
Vermunds tropper skal op i gear efter Støjbergs entre. Hvor svært kan det være at finde hendes achilleshæle, når jeg har nævnt dem?
Håbet må være, at Løkkes fantasiprojekt falder uden for skiven. Mere overflødig politiker skal man lede længe efter.
I de blindes rige er den enøjede konge. Således også blandt både røde og borgerlige mainstream vælgere.
Det bliver ikke intelligentsiaen, der afgør valget af statsminister, snarere laveste fællesnævner. Af to onder er Pape det bedste valg i blå blok og langt at foretrække frem for en notorisk rød grundlovsbryder som Mette Frederiksen, der ikke giver en døjt om noget som helst andet end magten. Det vil være at sammenligne med samarbejdsregeringen under krigen, hvis S og RV indgår i et regeringssamarbejde. Så bliver det høtyve og fakler, der skal tage over.
Mette Frederiksens brudte valgløfter på udlændingeområdet er legio. Nedsættelse af lønkrav trods valgløfter om ikke at løndumpe og koks i Rwanda-projektet, som eller ville have været et scoop, og kunne have sat de borgerlige skakmat. Endelig kunne der være kommet et opgør med to generationers tåbelige spontane asylbehandling. Men nej.
Det bør være borgerlige mærkesager at standse spontanasyl og familiesammenføringer for migranter i Danmark. Rwanda er et godt bud. Grønland et andet.
Angrib, angrib, angrib på rød fronts svageste fronter, og de er talrige. Rul fjendens linjer op, blotlæg dem for vælgerne og tilintetgør dem i debatterne.
Som den tyske krigsstrateg von Clausewitz skrev i 1800-tallet: krig er en fortsættelse af demokratiet blot med andre midler. Og krig er, hvad der kommer.
Hvem er bedst egnet som borgerlig leder, hvem har markeret sig bedst? Hvem vil Danmark og danskerne frem for spøgelser i EU og konventioner?
Hvem vil gøre op med mediestøtten og tv-stationernes monopoler og sætte en kæp i hjulet for typer som Jesper Steinmetz, Christine Cordsen og Steffen Kretz? De er partipolitiske soldater fra det røde frontområde mere end vakse og dybdeborende journalister. De burde få 3 minutter til at rydde deres skriveborde, hvis det stod til mig. Erhard Jacobsen in memoriam og hans kamp mod de røde lejesvende.
Den røde venstrepresse har flere voldtægter, overgreb, skyderier og røverier på samvittigheden end nogen andre faggrupper. De har i årevis udskammet og stigmatiseret blå bloks værdikrigere som nazister og racister. Jeg har selv en automatisk sluk selv knap, når Steinmetz kommenterer for 37. gang om Trumps vanvidsstøtter eller når Cordsen sammenligner sine landsmænd med lyserøde grise.
De burde rense latriner med tandbørster ude øst på, hvis det stod til mig. Og blå blok bør samles om et opgør med de 80% af journalisterne, der præger opinionen, og det i alt for høj grad.
Hvad er det for et Danmark, vi får med rød blok eller en mangel på samme? Hvordan er det vi behandler arven vi er forvaltere af i vores levetid?
Velfærdsdebat har Socialdemokratiet dygtigt sat sig på alt andet lige, fordi partiet har institutionaliseret befolkningen i en voldsomt voksende gruppe af overførselsindkomsttagere og en svindende del på det private arbejdsmarked.
Når minister Peter Hummelgaard for jeg ved ikke hvilken gang triumferer over, hvordan han har kunne tage af dine og mine penge og give dem til egne vælgere, så bør han angribes på egen banehalvdel. Han er en gøgler, der deler balloner ud som en anden klovn i et cirkus. Når krybben er tom, lukker hans forestilling. Så kan han og hele hans slæng stå med røde næser efter lukketid.
Støt de arbejdsduelige, og hjælp kun dem med virkeligt behov for hjælp. Vi er blevet en nation af klynkere. Luk kassen for alle ikke danske statsborgere og gør det til et af hovedtemaerne. Så bliver der snart tomt i opgangene på Københavns vestegn. Skat er statsorganiseret tyveri af borgernes midler. Sænker man skatten, sænker man tyveriet.
Send kriminelle hjem efter første dom, fratag opholdsgrundlaget for alle ikke selv forsørgende udlændinge.
Ingen særhensyn til etniske målgrupper i form af islamiske koranskoler, og forbyd islam og Sharia i det offentlige rum. Hellere i går end i dag. Islam er en trussel mod alt dansk, og i strid med grundlovens bestemmelse om, at foreninger ikke må dannes med et voldeligt formål.
Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder, da er livet ej så svært, døden ej heller. Det burde være borgerlig rettesnor.
Amen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)