Klumme: Blå blok, sæt i gang eller forsvind


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Inflationen stiger, energipriserne stiger, lønningerne kan ikke følge med, hussalget går ned. Blot et par af overskrifterne fra tidens førende medier. Ukraine-krigen og Putin er den dark horse-forklaring, som de visionsløse og handlingslammede politikere fremkommer med. Af mangel på bedre.

Inflation er et begreb, som overordnet set påvirkes af to elementer: udbud og efterspørgsel, samt regeringens og nationalbankens håndtering af pengepolitikken. Det er udbuddet af varer og services kontra den efterspørgsel, der er efter disse elementer, der bestemmer hvad ting koster.

Hvordan kan det undre og overraske, at der opstår en inflation, når markedskræfterne i over to år har været sat ud af kraft under corona-restriktioner. Det behøver man ikke være nationaløkonom for at finde ud af.

Når socialisme tager over og kapitalisme sættes på hold, opstår en flaskehals som ophober utilsigtede virkninger på pengestrømme, udbud og efterspørgsel. Det burde være logik for perlehøns, men er det åbenbart ikke. Eller skal man bære en simpel provinssagfører med møderet for Højesteret for at gennemskue det? Og nej, hverken Putin eller sommervarmen er skyld i, at energipriserne eksploderer.

Hvad der til gengæld kan undre er, at klovnerne i cirkus, verdens som oftest politisk, åh så korrekte ledere, ikke har været i stand til at både forudse den nuværende økonomiske situation, og tage højde for den.

I USA har man en omvandrende voksmanequindukke, der hilser på varm luft, en der holder taler, hvor han erindrer om, at man skal ære Holocaust. En leder, der sælger ud af USAs nationale oliebeholdning til kineserne via et selskab ejet af hans kokainvrag af en søn. En leder, der sætter olieefterforskning og udvinding på hold og afstedkommer historiske benzinpriser og inflation. Og samtidig mener, at Putin er skurken. Medierne tier.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Tynd cellofan og vildledning

I de europæiske lande har man typisk rød-grønne-liberale regeringer, der som i Holland har mere travlt med at afvikle kerneerhverv som landbruget for at kunne leve op til langsigtede klimamål. Det selv om 100 millioner mennesker verden over er på flugt og har brug for de produkter, klimamarxisterne nu tager livet af. Medierne tier.

Når svage mennesker leder i hårde tider, bliver de hårde tider vanskeligere. Når først de hårde tider fremavler stærke ledere, bliver tiderne igen bedre. Det er heller ikke raketvidenskab. Så længe rød-grønne-liberale politikere fortsætter med at kortslutte markedskræfterne, så længe de vedholdende fortsætter med at bruge løs af andre folks penge, så vil hyperinflation og økonomisk nedtur fortsætte. Gud hvor jeg savner Trump. Han er snart tilbage gudskelov.

Hver 4. danske vælger og samlet set over halvdelen af danske vælgere stemmer på enten regeringspartiet eller det der er værre. Så længe uret bliver til ret i en uskøn forening af den måde vores anløbne ålborgensiske leder tolker de demokratiske og økonomiske spilleregler på, så vil intet ske. Folk har desværre taget hendes bistre mine på pressemøder, som et udtryk for, at hun havde fast hånd om en pandemi og økonomi. Intet kunne være mere forkert.

Pandemien var et hoax, som det hedder på nydansk, altså en stor ståhej for ingenting. Sikkert en tilsigtet kinesisk en af slagsen. Respekt for de ramte og afdøde, men nedlukning i det omfang som tilfældet blev var uansvarligt og tiltagene med at lade Big Pharma overtage verdens styring var et historisk fejlskud. Giftige injektioner var hvad folk fik med fatale langtidsvirkninger, som vi slet ikke har set toppen af isbjerget af. Vacciner var det ikke, og ikke et dødsfald har de modvirket. Til gengæld betaler særlig de fattige lande nu prisen for hyperinflation og økonomisk nedtur. Vi overlever nok.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Løgn og politik

Hvis de borgerlige kræfter herhjemme skulle samles om et projekt, var det at få iværksat en plan for at få frigjort Danmark af de åg, som ligger i at være undergivet snærende rød-grønne-liberale traditionelle tankegange om marxistisk planøkonomi. Slip markedskræfterne løs på ny. Stop med at lade staten forstyrre de frie markedskræfter med afgifter og skatter og uddeling af almisser til de vælgere, som man lefler for på rød side. Varmepenge og andet utøj som lugter af rationeringskort fra besættelses- og efterkrigstiden.

Tag jer sammen i Venstre og Konservative. Liberal Alliance og Nye Borgerlige skal spidse kuglepennen og ud over stepperne for at få fortalt, hvad det er, der skal til for at de svage ledere i V og K kan mærke duften i bageriet.

Kom med et samlet projekt, blå blok. Spark Danmark i gang, gør Danmark større. Lad os gå enegang i EU om nødvendigt. Der er umuliusser nok i regeringspalæerne i Europas hovedstæder. Godt bakket op af en presse, der har helt sin egen dagsuorden om et Europa i opløsning under en islamisk halvmåne og planøkonomi.

Hvorfor er det så svært at se skoven for bare træer? Her er et ukvalificeret bud på, hvad der skal til inden jeg tager sommerhatten på og tager cocktailen med mig til bedre himmelstrøg:

  1. Udarbejd en samlet økonomisk plan med højde for virkning af nedsættelse af skatter og afgifter med dertil hørende beregninger på markedsøkonomien. Konsekvens betragt.
  2. Udarbejd en samlet økonomisk plan for. hvilke konsekvenser regeringens økonomistyring vil lede Danmark mod. Konsekvens betragt.
  3. Udarbejd en samlet økonomisk plan for afvikling af ikke lukrative udgifter, Danmark døjer med. Omstrukturer midler fra unyttige integrationsudgifter til social forsorg til danskere med hjælpbehov. Konsekvens betragt, hvad de mindst 33 milliarder netto vil bevirke for samfundsøkonomien.
  4. Udarbejd en plan om pro et contra ved et dansk exit af EU.
LÆS OGSÅ:  Klumme: Bør prøves ved en domstol. Undervisning i sex uden gennemsigtighed

Der er er rigeligt at tage fat på, og rigeligt at angribe en helt igennem usympatisk statsminister og hendes regering og parlamentariske flertal på. Sæt i gang eller forsvind. Vi orker ikke mere snik, snak og varm luft.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)