Klumme: Bliver Mini Mike USAs næste præsident? Milliardæren der udfordrer Donald Trump

Hvem er Mini Mike?

For mange europæere er Mini Mike – Donald Trumps øgenavn for multi-milliardæren Michael Bloomberg, succesrig borgmester i New York i perioden 2002-2013 – ikke noget kendt navn. Alligevel har han meldt sig i kampen om at blive USAs næste præsident i 2020. Ganske vist deltog han ikke i valgkampens to første primærvalg i Iowa d. 3. januar og i New Hampshire d. 11. februar, og han deltager heller ikke i de flg. primærvalg i Nevada og South Carolina. Det drejer sig her om mindre forbundsstater, der kun sender få delegerede til demokraternes nationale partikonvent d. 13.-16. juli i Milwaukee, Wisconsin, hvor den demokratiske kandidat vælges.

Bloomberg er nemlig startet sent i kapløbet. Hans første store prøve bliver den såkaldte Super Tuesday d. 3. marts med primærvalg i Californien og Texas og flere end et dusin andre forbundsstater.

Årsagen til Bloombergs kandidatur

Hovedårsagen til, at Bloomberg først på et sent tidspunkt har meldt sit kandidatur, har været en hensyntagen til Joe Biden, tidlige vicepræsident under Barack Obama, der som den første erklærede sig som demokratisk kandidat til præsidentvalget. Mens Bloomberg især har gjort sig bemærket som lokalpolitiker, er Biden internationalt kendt og er ganske tydeligt personificeringen af det politiske system, ”the establishment”, i Washington D.C. eller ”sumpen”, som Donald Trump har kaldt systemet.

I begyndelsen af valgkampen holdt Bloomberg sig tilbage for ikke at skulle konkurrere med Biden, med hvem han deler mange moderate synspunkter. Imidlertid har Bidens usikre optræden under de forløbne TV-debatter, hans dårlige hukommelse og forvirrede udtalelser ikke gjort hans hidtidige valgkamp til en succes, og dette har fået Bloomberg til at ændre mening. Desuden er det i den såkaldte Ukraine-affære kommet frem, at Bidens søn Hunter i 2014, mens faderen var vicepræsident, var indtrådt i bestyrelsen af Ukraines største gas- og oljeproducent Burisma – et eklatant brud på armslængdeprincippet, hvilket har ført til en mistanke om korruption. Denne mistanke har også kastet et skævt lys på faderen.

Bloombergs advarsler mod Sanders og Warren

Men hvad der har været den afgørende årsag til, at Bloomberg har besluttet at træde ind i arenaen, har været den succes, de to andre demokratiske kandidater, Bernie Sanders og Elizabeth Warren, har haft i den forløbne kampagne især hos de studerende i universitetsbyerne. De er begge rendyrkede populister og tilhører det demokratiske partis yderste venstrefløj med voldsomme angreb på Wall Street, radikale krav om en øget beskatning af de højere indkomster, gratis sygesikring for alle, en eftergivelse af de studerendes studiegæld og en gratis universitetsuddannelse for alle. Det siger sig selv, hvilket som bekendt er typisk for alle venstrefløjspolitikere, at disse ønskedrømme så skal finansieres af de onde kapitalister.

Bernie Sanders og Elizabeth Warren advarer mod Bloomberg

Efter at Bloomberg advarede mod Sanders og Warren og sammenlignede deres social-utopiske program med en henvisning til det katastrofale nederlag Jeremy Corbyn udløste for det britiske arbejderparti ved det netop overståede valg d. 12. december, 2019, returnerede de omgående bolden efter mottoet: ”Demokrati kan ikke købes” eller med Elizabeth Warrens ord: ”I don’t think that democracy should be about people coming in and buying elections.” Det siger næsten sig selv, at flere af USAs venstreliberale medier har kørt samme linje, således det indflydelsesrige Washington Post, engang en god avis, der d. 31. december bragte flg. overskrift på forsiden: ”Bloomberg is trying to buy the Democratic nomination. It may not be for sale.” Ja, selv Trump har udtalt, at Bloomberg er ude på at købe sig til valget, og det er ligeledes fra ham, vi har øgenavnet Mini Mike, en hentydning til Bloombergs højde på 172 cm. Tydeligvis ser Trump, som den ræv han er, Bloomberg som sin største trussel, mens Sanders eller Warren ville være hans yndlingsmodstandere.

Bloombergs modangreb

Bloomberg har dog ikke taget Sanders’ og Warrens udtalelser alvorligt, og han kan fløjte på Washington Post. Til gengæld har han ligeud erklæret, at han er villig til at stille en mia. dollars på højkant i sin valgkamp. Og med sin formue på ca. 60 mia. dollars – han går for at være verdens 11. rigeste mand – har forretningsmanden, finansfyrsten og mediemogulen Bloomberg råd til at føre en kostbar valgkamp. Han er således stifter og ejer af Bloomberg LP, et nyheds- og markedsdata-bureau, der er specialiseret i at servicere den internationale finansverden. Hermed har han et verdensomspændencde netværk til sin rådighed.

På nuværende tidspunkt har Bloomberg allerede investeret ca. 300 mio. dollars i valgkampen – og det er udelukkende egne penge. Han har erklæret, at han ikke vil acceptere økonomiske bidrag til valgkampen, og at han endvidere giver afkald på sin løn skulle han blive valgt til præsident – en gestus, der dog næppe tæller i betragtning af den formue han ejer.

Den seneste nationale meningsmåling viser, at Bloomberg allerede på nuværende tidspunkt rangerer på en fjerdeplads efter Biden, Sanders og Warren. Når den første grovsortering af kandidaterne har fundet sted, vil han sætte alt ind på at vinde i de senere primærvalg i de såkaldte svingstater som f.eks Florida, Ohio og Colorado, hvilket har en enorm betydning i amerikansk politik. Princippet er nemlig, at ”the winner takes it all”, dvs. den kandidat, der har flertal, får alle statens valgmandsstemmer, og det er valgmændene, der i sidste ende afgør, hvem der bliver modkanditaten til den siddende præsident.

Bloombergs program

På nuværende tidspunkt har Bloomberg holdt sig tilbage med konkrete valgløfter udover at gå ind for for en moderat formuebeskatning; ellers hæver han mest sin stemme, når det gælder en fordømmelse af den grasserende antisemitisme nationalt og internationalt. På det økonomiske og udenrigspolitiske område er Bloomberg således ganske konservativ. Han accepterer amerikanske troppers stationering i udlandet, er en overbevist tilhænger af frihandelsordninger og adskiller sig således her ikke meget fra Biden. På det sociale område gælder han dog for at være yderst liberal. Han går ind for fri abort, homoseksuelle ægteskaber, skærpet våbenkontrol, en stram miljølovgivning og statsborgerskab til illegale indvandrere.

Hvilke chancer har Bloomberg?

Det er for tidligt at spå om fremtiden. Alligevel er Bloomberg en dark horse i kampen om nomineringen. Dette er iøvrigt også en karakteristik, der passer på endnu en demokratisk kandidat, den tidligere borgmester i provinsbyen South Bend i Indiana, Pete Buttigieg. Fra en plads langt nede i rækken af de oprindelige 20 kandidater, der deltog i den første TV-debat i Miami d. 26. og 27. juni, har Buttigieg ved primærvalget i Iowa kæmpet sig frem til en knap førsteplads med 26,2% af de afgivne stemmer. Sanders fulgte lige efter med 26,1% med Warren på en tredjeplads med 18% og den tidligere topkandidat Joe Biden på en fjerdeplads med 15,8%. Ved primærvalget i New Hampshire forleden vandt så til gengæld Sanders, tæt efterfulgt af Buttegieg. Warren fik kun 9,3% og Biden sølle 8,4 %; for begge er dette så svage placeringer, at kun senere sejre kan redde deres kandidatur.

Og så er der Pete Buttigieg

Af Trump er Bloomberg blevet beskyldt for at ”mangle karisma” – og dette gælder også for Buttigieg. Ingen af de to forfalder til ubeherskede angreb som Bernie Sanders – undtagen når målet er Trump – og de lancerer heller ikke neo-marxistiske økonomiske planer som Elizabeth Warren. Mod Bloomberg taler hans alder. Han er fyldt 77. Men alt er relativt. Han er yngre end Sanders, der er 78, og på alder med Biden. Trump er 73 and Warren 70 år gammel.

Her har Buttegieg så fordelen, at han kun lige er fyldt 38, og for ham taler også, at han er veteran fra krigen i Afghanistan. Imod ham taler den manglende politiske erfaring, men ligesom for Bloomberg kan det også være en fordel ikke at have haft nogen karriere i Washington D.C.

Fremtiden?

Ja, Michael Bloomberg er startet sent i kapløbet om den demokratiske nominering til det kommende præsidentvalg. Kun tiden kan vise, hvor langt Mini Mike kommer – men nomineres han, kan han blive en langt farligere konkurrent for Donald Trump end både Biden, Sanders og Warren. Og så venter Pete Buttigieg ude i kulisserne.