Klumme: Danmark må aldrig ende som Sverige 


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Vi, der er skeptiske over for den store indvandring fra Mellemøsten og omegn, har i mange år – halvt i spøg – men må man i dag konstatere – i stadig stigende grad, halvt alvorligt talt om “svenske tilstande”.

Med svenske tilstande menes, at indvandringen er så massivt stor, at flere og flere bysamfund bliver så usikre at bebo, at politiet til tider advarer kvinder mod at bevæge sig alene rundt efter mørkets frembrud.

Sverige er jo blevet kendt og ikke mindst berygtet for sine voldsomt høje voldtægtstal og i det hele taget et kriminalitetsmønster, der minder mere og mere om noget, vi kender fra den 3. Verden. En særlig voldsom kriminalitetsform, der har vundet indpas i Sverige i de senere år, er målrettede eksplosioner både mod private hjem, restaurationer, natklubber og sågar offentlige institutioner, herunder ikke sjældent politistationer og rådhuse. Således er Malmø alene i år blevet udsat for hele 23 eksplosioner. Skriver og gentager, 23, mens gennemsnittet over en årrække har været på en 40-60 eksplosioner! Læs bare her.

Malmø er som bekendt kun ca. halvt så stor som København, men kriminaliteten er på mange parametre helt ude af kontrol, hvilket åbenlyst har en sammenhæng med den nærmest ukontrollerbare indvandring til Sverige. Således udgør indvandrere og efterkommere ca. halvdelen af de mistænkte for kriminalitet i Sverige.

Disse tal flugter meget godt med de danske erfaringer, og der er grund til at antage, at visse af de mere alvorlige kriminalitetsformer, er tæt knyttet til de mange og meget voldsomme indvandrerbander- og grupperinger i Sverige.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Ukraine-krigen under lup

Det må selvfølgelig stå enhver klart, at Danmark ligesom Sverige har en socialdemokratisk regering, hvorfor den danske indvandringspolitik nu vil blive lempet. Det er den uundgåelige konsekvens af venstrefløjens valgsejr i juni. Det betyder heldigvis ikke i første omgang, at Danmark vil lukke hundrede af tusinder af flygtninge og familiesammenførte ind årligt, som det sker i Sverige, men det betyder omvendt heller ikke, at vi ikke også i Danmark vil komme til et punkt, hvor hver fjerde indbygger er udenlandsk.

Vi er i DF således oppe imod et gigantisk flertal i Folketinget, der når det kommer til stykket, aldrig vil starte på konsekvent at afvise asylansøgere og hjemsende asylanter til de hjemlande, der nu er blevet fredelige. Derfor bevæger Danmark sig nok i slow motion mod svenske tilstande. Forhåbentligt bliver de hidtil “kun” 9 eksplosioner i hovedstadsområdet i år, ikke starten på en ny trend, som vi kender den fra Malmø. Vi må dog omvendt være forberedt på, at tingene godt kan udvikle sig i en voldsommere retning, indtil at et folketingsflertal en dag adopterer Dansk Folkepartis hjemsendelsespolitik ubetinget og helhjertet.

Indtil da må vi i DF fortsætte som vogtere af den førte udlændingepolitik og råbe op, hver gang Socialdemokraterne uundgåeligt vil lempe den.

OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)