Klumme: Dansk uddannelsesniveau i frit fald


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Danmark er en nation i fornægtelse. Mens politikere brøler om en dansk skole ”i verdensklasse” og ”den bedst uddannede generation nogensinde”, viser hårde facts, at det danske uddannelsesniveau er i frit fald. Undervisningssystemet hylder principperne om, at ”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære” og ”Hvis alle ikke kan blive lige kloge, skal alle være lige dumme”. Fokus er på kvantitet – at få så mange halvstuderede røvere igennem som muligt ved at sænke kvalitets- og beståelseskravene.

Danske ansøgere er EU’s dummeste

Selv om Danmarks uddannelsessystem er i dyb krise, anlægger de fleste danske politikere, embedsmænd og opinionsdannere et nationalt tunnelsyn og taler om dansk uddannelse i verdensklasse. Som f. eks. Henrik Funder, formand for DJØF Privat, der mener, at ”grundet vores fantastiske uddannelsessystem og hele den almene dannelse og viden, det bygger på, har vi som danskere en fantastisk logisk sans, som vi er verdensmestre i”. I EU har man et andet syn på danskernes logiske sans. I 2012 bestod ingen af de 357 danske ansøgere den adgangsprøve, der kræves for at få job i Bruxelles. I 2014 bestod kun en enkelt ud af 273 danske ansøgere prøven, som bl.a. indeholder en række logiske computertests, der kan minde om en intelligenstest fra Mensa. Det er den del af prøven, der sorterer så godt som alle danskere fra. I EU kræves der en høj IQ og solid faktuel viden og ikke holdningsbaseret plidderpladder.

Folkeskolen svigter fagligheden

Miseren starter i folkeskolen. Ca. 16 pct. af de læreransatte er ikke læreruddannede, og fagligheden hos de resterende 84 pct. er alarmerende lav. Det siger sig selv, at har lærerne ikke faglige kvalifikationer i dansk og matematik, kan de ikke undervise med kvalitet i dansk og matematik. Uanset, hvor meget de ved om inklusion og differentieret undervisning. Det kan derfor ikke undre, at 16-17 pct. af en ungdomsårgang forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, helt uden basale færdigheder i dansk og regning. Over 583.000 danskere har svært ved at læse, 531.000 har svært ved at regne, og 1.032.000 kan ikke bruge it på et basalt niveau.

De røde reformpædagogers hetz mod ”den sorte skole” har medført en nedvurdering af elementær viden om historie, samfundsforhold, kulturhistorie og naturvidenskab. Den sorte skoles gammeldags kernefaglighed og dyder som flid, vedholdenhed og respekt er afløst af projekt- og tværfaglighed, SMS’er og banaliteter på Facebook. Reformpædagogerne har sat fordummelsen i system. De har afskaffet elevernes lektier og hjemmearbejde, og advarer om, at det vil skabe tabere i skolen, såfremt der bliver stillet krav til eleverne.

Digitalisering undergraver fagligheden

En større OECD-undersøgelse af digitaliseringen viser, at de lande, der har investeret meget i digitaliseringen af uddannelsessystemet, har oplevet et stort fald i læse- og matematikfærdigheder. Reformpædagogerne fastholder, at digitaliseringen af uddannelsessystemet øger indlæringen, selv om forskningen tyder på det modsatte. Fordummelsens alliance mellem Undervisningsministeriet, IT-branchen og Danmarks Pædagogiske Universitet har en stor interesse i digitaliseringen. Undervisningsministeriet ønsker at bruge digitalisering til at opnå besparelser.

IT-branchen ønsker at sælge deres mange IT-produkter og digitale læringsplatforme. Og Danmarks Pædagogiske Universitet er befolket med forskere, som konstant er på udkig efter moderigtige teorier. Alliancens interesser i digitaliseringen er så store, at den konsekvent afviser evidensbaserede forskningsresultater, der viser, at digitalisering fører til et kraftigt faldende niveau i elevernes evne til at læse, skrive og regne.

Den sociale arv brydes ikke

Politikernes hensigt med niveausænkningerne i uddannelsessystemet har været at bryde den sociale arv. Men den sociale arv er ikke brudt, tværtimod. Danmark er i dag et af de lande i OECD, hvor den sociale arv i uddannelsessystemet er mest markant. Folkeskolen og gymnasierne bliver mere og mere opsplittede i forhold til forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og etnicitet. Den sociale mobilitet er begyndt at rulle tilbage.

Underklassens børn i Danmark ender i stigende grad i ringere position end deres forældre. For 10 år siden endte hver fjerde af underklassens børn selv i underklassen som voksen. I dag er det hver tredje. Ressourcestærke forældre, herunder fremtrædende politikere på venstrefløjen, vælger i stigende omfang privatskoler til deres børn. Det kan ressourcesvage forældre ikke gøre. Derfor forøger niveausænkning i uddannelsessystemet stik imod hensigten virkningen af den sociale arv.

Gymnasier er opbevaringsanstalter

Det almene gymnasium har udviklet sig til en fortsættelse af folkeskolen og 3-årig opbevaring for dem, der ikke ved, hvad de skal i gang med. De unge følger i hælene på de andre og søger mod de gymnasier, der ifølge rygterne har de bedste fester. I gymnasiet er det kun 15 pct. af eleverne, der altid forbereder sig til timerne, og en tredjedel af eleverne afleverer ikke alle deres skriftlige opgaver, selv om det er et klart krav.

De unge og deres forældre fravælger erhvervsuddannelserne, som ikke anses for tilstrækkeligt prestigefyldte. Der er i Danmark en udbredt opfattelse af, at gymnasiet skal rumme alle unge. Denne holdning, der har været med til at forringe fagligheden i gymnasierne, skader hele uddannelsessystemet og dermed samfundet, for de unge bringer det lave niveau med sig til universiteterne.

Men så kan de så meget andet

Det argument bruges ofte af reformpædagogerne, når man taler om gymnasieelevers mangel på færdigheder og viden. Men argumentet holder ikke. I sammenligning med gymnasieelever før 1988-reformen er eleverne i gennemsnit mindre selvstændige, mindre initiativtagende, mindre nysgerrige og mindre selvkritiske. De opgiver hurtigere, er dårligere til at læse og forstå en tekst, og de er mere vejledningskrævende. En forkælet socialdemokratisk taberkultur har bidt sig fast i hele uddannelsessystemet: For mange ukvalificerede optages på universiteterne, fordi for mange ukvalificerede kommer i gymnasiet. Og det skyldes igen, at undervisningsniveauet er for lavt i folkeskolen.

Universiteter sænker beståelseskravene

Universiteterne er blevet ødelagt af, at man i årevis har optaget fagligt svagt funderede unge, som hverken har begavelse, basale kundskaber eller selvdisciplin til at gennemføre et universitetsstudium. Man har forsøgt at dække over den svækkede faglighed og studiekompetence gennem lavere eksamenskrav, en sænket dumpegrænse og en ny karakterskala, der har medført kraftig inflation i karaktergivningen, så der i dag er mere end dobbelt så mange topkarakterer som for 10 år siden. På 160 universitetsuddannelser er det tilstrækkeligt med et 02 i karakter for at blive optaget. Udviklingen er problematisk, fordi mange studerende ender med at falde fra. I 1980 fik 5,6 pct. af de universitetsstuderende ikke en kandidatgrad, i 2005 var dette tal steget til 13 pct. Det bliver ikke bedre af, at taxametersystemet fortsat tildeler skoler penge på baggrund af antallet af optagede elever samt færdiguddannede dimittender. Det har skabt et økonomisk incitament til at beholde elever og studerende, som ikke lever op til undervisningens krav og standarder.

Tant og fjas i stedet for faglighed

Uddannelsessystemet rammes med jævne mellemrum af nye udokumenterede pædagogiske teorier, som vinder gehør blandt røde reformpædagoger og embedsmænd. Resultatet er nedtoning af faglighed til fordel for tant og fjas og diverse modeluner. Senest er man begyndt at indføre karakterfrie uddannelser.  Nye antropologistuderende på Københavns Universitet slipper således for at få karakterer på første semester. På statskundskab siger studieleder Anders Berg-Sørensen: ”Første semester handler om at blive fagligt og socialt integreret – ikke om at præstere og have rundsave på albuerne. Vores indtryk er, at de studerende er glade for det. De bliver bedre til at studere, til at samarbejde og til at tænke i andet end egne, individuelle præstationer”. Nye studerende på flere uddannelser på CBS kan måske allerede fra næste år se frem til et studieår uden karakterer.

Når politikerne siger, at de øger bevillingerne til ”forskning”, bliver pengene bl.a. brugt på tant og fjas som det nye fag ”Beyoncé, køn og race”, som er lanceret på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. 75 studerende begyndte på faget i september. Politikerne har bestemt, at Danmark har brug for 75 videnskabeligt uddannede Beyoncé-forskere. De håber nok på at få ansættelse på P3, så de kan bidrage med skat til ”fællesskabet”, som de siger på venstrefløjen.

Nummer 18 i verden, når det gælder uddannelse

Politisk har der i en årrække været en målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang får en lang videregående uddannelse. Den målsætning er blevet nået ved, at man i uddannelsessystemet har sænket det faglige niveau og beståelseskravene. Facit er, at danske masseuniversiteter langsomt er på vej ned ad de internationale ranglister. KU er således gledet 38 pladser tilbage til nummer 120 på den rangliste over verdens universiteter, som avisen Times Higher Education (THE) offentliggjorde i 2016.

Et indeks, som Deloitte har lavet i samarbejde med bl.a. prof. Michael Porter fra Harvard Business School og organisationen Social Progress Imperative, placerer Danmark på en 18. plads baseret på antal uddannelsesår efter folkeskolen, kvinders uddannelse, ulighed i uddannelsesniveau samt antallet af universiteter med en international akkreditering. “Når det gælder uddannelse ud over folkeskolen, dvs. ungdoms-, voksen- og videregående uddannelser, er Danmark kun nummer 18 i verden, hvilket ikke er specielt imponerende”, siger Mette Lindgaard, der er ansvarlig for Deloittes ydelser på velfærdsområdet, både i Danmark og globalt.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb