Klumme: DIE DUMME DÄNEN

Hitlers Rigsbefuldmægtigede i Danmark under krigen, Werner Best, er citeret for at have tilkendegivet ovennævnte. Om det så rent faktisk var tilfældet, må stå hen. Men citatet har overlevet i snart 80 år, så enten er det en god vandrehistorie eller også er det sandt. Uanset hvad, så er tiden dengang under besættelsen og tiden i dag værd at sammenligne i forhold til en vurdering af, hvor meget klogere vi er blevet i forhold til at forsvare Danmark.

Har vi lært, at man ikke skal finde sig i udenlandske besættelser, hvad enten de består i støvletrampende fjendtlige soldater, der vader ind over grænsen sydfra, eller folk med udenlandsk herkomst, som kommer hertil under et eller andet påskud? Folk, der i dag tager ophold her i landet og forsøger at ændre på vores traditioner, kultur og levevis. Kort sagt nogen der er her for at tage livet af mor Danmark.

Vi danskere og Danmark lever helt forskellig fra, hvad vores forgængere gjorde i årene fra 1940-45 under den tyske besættelse. Vi var blot knap 4 millioner mennesker mod nu næsten 6. Landbruget var i modsætning til i dag stadig et hovederhverv. Velfærdssamfundet var et ukendt begreb. Nyhedsformidling foregik via aviser, radio og opslag i kiosken eller via mund-til-mund-metoden. Censuren foregik via det tyske hovedkvarter på Dagmarhus i København. Levetiden var kortere, gennemsnitshøjden for danskere tilsvarende lavere. Der var sund og næringsholdig kost. Dagens ret kunne være grønlangkål med dykænder og groft rugbrød. Hvis den da ikke stod på tørre tæsk.

Kun de få valgte frem til omkring sommeren 1943 at gå ind i direkte modstandsarbejde. Den illegale presse havde trange vilkår. Den officielle politik gik ud på at angive sabotører for ikke at lægge sig ud med tyskerne. Statsminister Vilhelm Buhls berømte anti-sabotagetale er legendarisk set i defaitismens lys.

Hvem hører i det lys ikke ekkoet af i dag om at undlade at krænke kulturelle normer fra minoriteter, selv om de på alle måder måtte stride mod vores verdslige regler om, at det eksempelvis er udansk at seksualisere småpiger og tildække dem? Man skal enten være Radikal eller have lukket mere end godt af for ilttilførslen til hjernen, hvis man ikke ser et politisk-ideologisk symbol i det omsiggribende antal hovedbeklædninger, der bevæger sig rundt på gader og stræder.

Under besættelsen levede unge danske mænd og kvinder under jorden, sabotører og modstandsfolk. Ofte måtte de flytte fra et sted til et andet hver nat for at undgå at blive stukket, anholdt, tortureret og slutteligt at blive bundet til en pæl i Ryvangen en tidlig tåget morgenstund. De kunne blive endnu et offer i kampen for Danmarks frihed. Og til hvilken nytte for dem selv og deres efterladte, der skulle leve med savnet?

Over 100 helte ligger begravet derude i Hellerup. Resten rundt omkring på landets kirkegårde. Gad vide, hvad de ville tænke om tiden vi lever i. Var det kampen værd, var det den indsats værd at ofre sit liv, give det ultimative offer for fædrelandet, når man ser, hvad Danmarks befrielse er blevet brugt til i årtierne og frem til nu i 2022?

Til sammenligning er det politiske system tilsvarende så løgnagtigt og korrupt som dengang. Det menneskemateriale dagens politikere består af er eviggyldigt: egocentreret, ofte tilsat magtsyge, en evne til at acceptere løgne som halve eller hele sandheder blot for at bibeholde magten. Minksagen in mente.

Hvor tyskerne trods alt var af kristen, europæisk oprindelse, der er dagens voksende besættelseshær af mellemøstlig herkomst. Hvor tyskerne lagde censur på mund og hånd, relaterede det sig til ikke at kritisere besættelsesmagten eller at latterliggøre tyskerne i al almindelighed. Tyskerne lod os leve efter vore danske normer.

Satirikeren Poul Henningsens sangtekster til Kjeld Abells revykomedie, Dyveke, forstod dygtigt at spille på den dobbelttydighed, det danske sprog indeholder i Liva Weels legemliggørelse af ordene. Man kan ikke andet end at blive rørt af at høre tekst og melodi selv så mange år efter. Eviggyldig en flamme brænder i de ord om at “den som holder sjælen rank kan aldrig blive træl, ingen kan regere det vi bestemmer selv”.

I dagens Danmark dømmes man for at vise videoer af islams sande jeg. Islamkritikeren og grundlæggeren af nyhedsmediet Snaphanen. Steen Raaschou, fik 4 måneders betinget fængsel for at linke til en video, der i sløret udgave viste drabene på en dansk og en norsk pige, som blev krænket og dræbt i Marokko. Hensynet til de efterladte var ifølge Københavns byret større end den relevans, der er i at lade ytringsfriheden blive anvendt til at udbrede kendskabet til, hvad koranen anviser af, hvorledes vantro og især deres kvinder skal behandles.

Som forsvarer i sagen for Raaschou argumenterede jeg bl.a. ved at sammenligne med, at det aldrig havde været muligt at anvise omfang og ondskab i Holocaust endsige gennemføre Nürnberg-processen, hvis man ikke måtte vise filmoptagelser fra Auschwitz-Birkenau eller Treblinka, hvis hensynet til de døde og efterladte skulle spille en større rolle end hensynet til ytringsfriheden. Den købte Københavns byret ikke.

Retspraksis afspejler en stigende politisk korrekthed, når man ikke lader den saglige ytringsfrihed få lov at komme til orde, og når retspraksis afspejler, at domstolene anvender udvidet og ikke indskrænket fortolkning af straffeloven i bestræbelserne på at begrænse ytringsfriheden. Selv det at lægge et link ud til en video, man i øvrigt advarer mod at se, er ulovligt.

Hermed beskytter domstolene en autoritær ideologi som islam bevidst eller ubevidst på samme måde som man straffede studenter for at omdele numre af Frit Danmark under krigen.

Steen Raaschou lagde i ytringsfrihedens navn linket til videoen ud for at imødegå den politisk korrekte presses beskrivelse af drabene, hvor aflivningsmetode og omstændighederne var blevet nedtonet.

Når sortklædte, tildækkede kvinder går ned ad Nørrebrogade i lange rækker for sig, alt imens deres langskæggede mænd i hundredvis profilerer forbi Shawarma og vandpibebutikkerne, som præger bybilledet i København N og NV, svarer det til at tyskerne fortsat marcherer i gaderne. Autoritære ideologier og holdninger har umiskendelige fælles træk: intolerance over for anderledestænkende og ønsket om erobring og magtovertagelse.

Når imamer i moskeerne i ghettoområderne prædiker død over jøder, svarer det til, at vi stadig havde tysk besættelse og racemæssige foredrag i Forum af Reichsführer Heinrich Himmler, om den evige jøde. Og den slags mennesker har vi i dag på nas i dagens Danmark i titusindvis, direkte aktører som sympatisører. De er alene her, fordi vores forældre, bedsteforældre i hårdt arbejde har kunnet videregive et samfund med den rigdom og velstand, som tilfældet er. Alt for mange vil nyde uden at yde.

De kan kalde sig flygtninge, migranter og indvandrere nok så meget, men ifølge koranen må muslimer ikke betræde de vantros lande, medmindre det er for at erobre. Og det er de i færd med. Ikke med sværdet, men ved barnevognen og den islamiske kvindes livmoder. Gaddafi forudså det.

Kun det alleryderste højre herhjemme råber vagt i gevær, mens mainstream- politikerne fra de Konservative ud til gammelkommunisterne, bolsjevikkerne som de hed under krigen, efter 50 års masseindvandring fortsat taler om integration og inklusion.

Det tragikomiske er, at de historieløse venstreorienterede har det med at smide nazikortet over for dagens værdikrigere, dem der blot fortsætter kampen efter 4. maj 1945 for at forsvare Danmark frit for en anden autoritær ideologi end den nazistiske, den islamiske.

At tro på et frit Danmark med den igangværende befolkningsudskiftning svarer til, at en tro på, at Danmark efter en tysk sejr i 2. verdenskrig kunne have forblevet dansk, hvis nationalsocialistiske familier var rykket ind i hundredetusindevis sydfra med kvinder, som havde dobbelt så høj en fertilitetsgrad som etnisk danske kvinder. Og i øvrigt havde krævet en ændring af det danske samfund i forhold til nationalsocialistisk tankegang. Om 2 generationer er der islamisk styre i Vesteuropa, det er ikke et skræmmebillede, det er simpel befolkningsfremskrivning, simpel matematik.

Og til den tid kan de mere tænksomme af vores efterkommere fundere over, hvorfor vi lod slangen slippe ind i paradiset. Hvorfor et flertal af danskere troede på, at folk funderet i klan- og stenalder tænkning nok skulle blive danske, bare vi gav dem en klaphat på, en pose bajere og en billet til en fodboldkamp i Parken.

Clearingmord a la tiden under besættelsen er, hvad vi har fået, når den ene indvandrerbande kommunikerer et hævntogt videre mod fjendtligsindede stammefæller i en anden gruppering. Hvis det da ikke kun er begrænset til overfald, voldtægter, æresdrab og chikanerier i al almindelighed. Statistik og fordelingen af indsatte i fængslerne har det med at være renset for racisme og fremmedhad. De tal taler sit eget tydelige sprog.

Og på internationalt plan styres vi i dag af et autoritært EU, af FN- konventioner, som var de udstukket direkte fra det 3. Riges hovedkvarter i Prinz Albrechts Straße i Berlin under krigen. Borte er retten til selv at være herrer i eget hus. Det svarer til, at man under krigen skulle betragte tyskerne som ofre, det at vi i dag må leve med, at vi skal tage hensyn til islamiske leveregler og normer. Salamimetoden er hvad vi udsættes for, og folk som Rosa Lund og Zenia Stampe er nyttige idioter lige som den tidligere statsminister Vilhelm Buhl.

Tilsvarende som en politiker som Lars Løkke, der tager til Marrakech og underskriver en aftale, der gør økonomisk migration til en menneskeret. Han forfægter eftertidens danskeres interesser på samme måde som Fritz Clausen varetog generationerne, der levede under den tyske besættelse. Og folk tror stadig på, at en landsforræder og Quisling, som ham, kan bruges til noget som helst andet og mere formålstjenligt end det man putter i småt brandbart på genbrugspladsen.

Jeg mener, hvor dum kan man være, hvor naiv kan man være i sin tro på det bedste i alle mennesker og på, at det er omkostningsfrit at sjakre med Danmark. Danskerne i al almindelighed har intet lært af verdens ondskab, har intet lært af, om man siger” ølse for eller ølse bag, pølsen dog bevarer sin smag”. De mest hykleriske politikere er stadig dem, der opfordrer til samarbejde med besættelsesmagten dengang som nu.

Men, medløberne, der ikke siger fra, er lige så medskyldige. Det er dem, der kalder sig rummelige, også når det kommer til at acceptere en opgivelse af grundlæggende danske værdier i mangfoldighedens navn. Borgerlige politikere er de værste set i det lys, og de farligste.

Det var ikke omkostningsfrit at samle nedkastet militærudstyr op under krigen, tyskerne kunne kigge med fra skovkanten. Tilsvarende er det heller ikke omkostningsfrit i fredstid at acceptere at ændre vores spisevaner af hensyn til dem, der engang kun var gæster, men som nu dikterer værternes menukort. Sammenligningen kan synes paradoksal, men overdrivelse fremhæver forståelse.

Danmark er godt i gang med at blive islamiseret, ændret, i et giftigt samarbejde mellem muslimer, repræsentanter fra mangfoldigheds politikere, politisk korrekte lærere, influencere og den politiske venstrepresse. Danske elever åbenbares for en ny verdensorden. Det er den kinesiske kulturrevolution, der udspiller sig i en ny udgave anno 2022. Alt gammelt skal forkastes. Bare se til identitetspolitikken generelt.

Vi er under angreb af en for Danmark fjendtligsindet hær lige så fundamentalistisk politisk indstillet som den, Hitlers grønne- og sort uniformerede tropper udgjorde under krigen.

Sandheden er desværre, at den tyske besættelsesmagts, den Rigsbefuldmægtigede Werner Bests ord var profetiske. I al almindelighed er danskerne stadig dumme. Vi har intet lært fra de år, hvor de få gav det liv, de havde fået, i kampen mod overmagten. Når jeg tænder lysene i vindueskarmen den 4. maj om aftenen, og når jeg går ned i Ansgar Anlæg i Odense for at mindes de faldne, så er det med en bitter smag i munden.

Vi er stadig Die dumme Dänen. Og Holger Danske snorksover i Kronborgs kasematter.