Klumme: Efter corona syndfloden


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Når corona-panikken i årets løb måske har lagt sig, og samfundet er vendt tilbage til det mere eller mindre normale, venter nye, voldsomme økonomiske udfordringer. Ikke blot med al den gæld, staten har stiftet, og som ikke (selv på bare mellemlangt sigt) kan forventes at døse hen via rekordlave renter.

Til den tid står landet nemlig over for livtag med den såkaldte klimakamp. Som bekendt er denne allerede gennem Klimaloven iscenesat som en reduktion af udledningen af drivhusgasser fra Danmark på 70 pct. i 2030 (i forhold til 1990) og en “klimaneutral” tilstand i 2050. Ikke mindst regeringens støttepartier – men sandelig også “borgerlige” af slagsen – presser på med denne proces og den “grønne” omstilling. Klimarådet ligeså, hvad vel var at forvente. Men nu har sandelig også Det Miljøøkonomiske Råd – der er en del af De Økonomiske Råd (DØR) fra Horsens – meldt sig ind i “kampen” med en 110 sider lang rapport. 

Dette er i sig selv lidt bemærkelsesværdigt. For ganske vist må DØR i bund og grund opfattes som en regeringsapologet, når den økonomiske politik vurderes, men de vise har dog ellers ikke totalt undladt at promovere politisk ukorrekte forslag og har ligefrem kritiseret politiske yndlingsideer. Eksempelvis har DØR da advaret mod at fiksere på politisk udpeget teknologi, bestemte energiformer, vækstskadelig beskatning mv.

Men nu går DØR skam for fuld skrue ind i den politiske “kamp.” Ikke stort mindre ensidigt end Klimarådet, der vel netop blev oprettet (af en radikal minister) med det formål at mene det i klimasagen, som DØR ikke altid gjorde på en for klimaevangelisterne helt tilfredsstillende måde. Omsider har DØR altså lært det. Så må det vel også være tid til at nedlægge Klimarådet eller i det mindste flytte evt. bevaringsværdige stumper heraf til Horsens?

Sigende er det i hvert fald, at DØR-rapporten slipper uden om den mest ubestridelige kendsgerning, nemlig at den danske 70-pct.-udledningsreduktion i hvert fald ingen indflydelse vil have på klimaet. Man forsøger sig lidt med at lancere begrebet en “foregangslandsstrategi,” hvorefter en ambitiøs dansk klimapolitik vil “inspirere” andre lande til at øge “klimaambitionerne”. Ganske luftigt, men det er altså hjørnestenen i den danske politik. Det er nok alarmisme, følelserne og en nyreligiøs angst for syndfloden, som kortslutter processen, og den tendens kan eller vil økonom- og miljøeliten ikke betvinge.

For slet ikke at tale om det korrupte FNs og EUs grundlæggende klimaaksiom om de menneskeskabte drivhusgasser som afgørende drivkraft bag potentielt ødelæggende klimaændringer, uvejrskatastrofer mv. Eller de problematiske statistiske modeller og observationer, der normalt bruges til at forudse alle ulykker i form af mulige klimaændringer, hvis årsager man reelt kun har begrænset indsigt i. Nej, her “har videnskaben talt”, hedder det overfladisk. Og følelser, angst, ikke fornuften råder.

På den baggrund søger DØR-rapporten at give bidrag til, hvordan de påtænkte tåbeligheder så kan realiseres på den samfundsøkonomisk mindst skadelige måde. Det skal ske via en ensartet CO-2-afgift på angiveligt al udledning, – 1200 kr. per ton CO-2 i 2030 – og i henhold til rapporten på en måde, så lækage-effekten – andre landes merudledninger efter “forgangslandets” eksemplariske adfærd – begrænses mest muligt. For ellers ville disse ikke rigtigt tro på duksen. Men i givet fald kan “foregangsstrategien” blomstre, og Danmark kan være banebrydende med at sikre FNs parisaftale kød og blod. 

Det bliver effektivt og billigst muligt, forsikres det i DØRs fiktion. At staten med sine hidtidige skattepolitiske omlægninger etc. i vidt omfang har scoret administrative skandaler, afficerer tilsyneladende ikke DØRs eksperter i deres samfundsøkonomiske ingeniørovervejelser. For det, man næppe kan administrere, skal nok denne gang blive effektivt gjort. Og kan det så tilføjes, i hvert fald uden betydning for klimaet, men opsigtsvækkende dumt i en international sammenhæng. Og for dansk økonomi.  Det er “foregangslandsstrategien” med svævende beregninger af stigende omkostninger for især husholdninger, fødevareerhverv, transportsektor mv. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok. Fantasi eller bare gement sludder?

Først den ene vej, og så den anden vej med de politikere. Først altså coronaindgrebenes mere eller mindre nødvendige aktivitetsdrab, efterfulgt af et i værste fald langvarigt gældsmareridt, og så derefter fuldt blus på den meningsløse “klimakamp”. Endog endosseret af DØR. Derefter kommer som bebudet oven i det hele en velfærdslov, der yderligere vil sikre den store stat (og dens forskellige filialer).

Kryptokommunister, neosocialister og den socialdemokratiske embeds- og uddannelseselite har grund til at glæde sig. Netop en sådan syndflod af politiske tiltag vil skam “rense” det fordømte, misliebige kapitalistiske samfund. Det er følelserne og ideologien, der har overtaget. DØR har helt abdiceret. I hvert fald efter at de flyttede til Horsens!