Klumme: Er Trump i lommen på Putin?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Det demokratiske parti og dets to talerør, New York Times og Washington Post, vil (stadig) gerne have dig til at tro det.

I denne uge har New York Times (NYT) bragt en historie som, stik imod sin hensigt, bekræfter præsident Trumps påstande om, at der var og er kræfter i Washingtons ”deep state”, dvs. i efterretningstjenesterne, FBI, CIA og andre tjenester samt i medierne, som sammen konspirerer for at undergrave præsidentens embede.

NYT skriver, at efter at Trump havde fyret FBI’s daværende chef, James Comey, indledte kræfter i FBI en tjenstlig undersøgelse af, hvorvidt Trumps udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko for USA. Dette var før Robert Mueller blev indsat som ”special counsel” (særlig rådgiver – red.) med den opgave at undersøge, hvorvidt Trump havde samarbejdet med Rusland om støtte til hans præsidentkampagne – et forhold, som ville åbne ham for afpresning fra russisk side, og som ville betyde enden på hans præsidentperiode.

NYT’s historie er ikke blevet dementeret og må anses som plausibel. Det vil sige en eller anden i FBI har lækket historien.

Men er det ikke ulovligt og helt uhørt, at nogle FBI-chefer bare sætter sig sammen og indleder er retslig undersøgelse af deres egen chef, præsident Trump, som er leder af den udøvende gren af centraladministrationen, de selv arbejder for, nemlig justitsministeriet? Er det ikke grundlag for rigsretssag og fyring? Jo, absolut. Hvorfor tog man så dette uhørte skridt?

Ifølge NYT var det på grundlag af nogle løse bemærkninger, som Trump selv havde fremsat under valgkampagnen samt i forbindelse med fyringen af Comey.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Ulve i fåreklæder – Det radikal-islamistiske Muslimbroderskab

Problemet er bare, at avisen ikke citerer de bemærkninger, som Trump rent faktisk havde fremsat, men derimod avisens egen og meget tvivlsom fortolkning af disse bemærkninger.

De der fulgte Trumps valgkampagne vil huske, at han elskede at lave sjov med sin modstander Hillary Clinton. Således sagde han i forbindelse med Clintons påstand om, at hun ”kun” havde slettet 30.000 e-mails, fordi de handlede om personlige sager som børnebørnene og yoga: ”That’s a lot of yoga, folks, a LOT of yoga”.

Trump mere end antydede, at hverken medierne eller FBI prøvede særlig hårdt at finde de ”forsvundne” emails, dvs. de emails, som Clinton bevidst havde slettet og som man må formode omhandlede forhold, som hun ikke ville have frem i dagens lys. Som f.eks.  tvivlsomme transaktioner med donorer til Clinton-fonden. Trump antydede, som en joke, at man jo bare kunne spørge russerne, som jo nok havde hacket Clintons emails og lå inde med dem.

Den anden bemærkning var i forbindelse med fyringen af FBI’s chef Comey, hvor Trump indrømmede, at han fyrede ham på grund af hans behandling af spørgsmålet om Ruslands indflydelse på præsidentens valgsejr i 2016. Ikke for selve undersøgelsen, selv om han fandt den aldeles uberettiget. Men han kritiserede Comey for ikke offentligt at ville sige, hvad han tre gange havde fortalt Trump privat, nemlig at Trump ikke personligt var en del af undersøgelsen.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Derfor skal du støtte generation identitær

I begge tilfælde er det NYT’s absurde udlægning, at disse bemærkninger var udtryk for en begrundet mistanke om, at Rusland havde ”noget” på Trump.

Et af de mest respekterede medier i verden – NYT – bringer således en lækket historie uden kildeangivelse og uden at der efter snart 2 års officiel undersøgelse foreligger det mindste bevis for nogen forbrydelse fra Trumps side.

Derefter spinner man nyheden, altså historien om, hvordan offentligt ansatte embedsmænd for mere end et år siden uden faktuelt eller juridisk grundlag udspionerede deres egen chef som en berettiget handling, der er udført med de bedste intentioner, selv om grundlaget kun er et par bemærkninger, der ikke kan ses som bekræftelse på, at Rusland ”har noget” på Trump.

Derved opnår avisen, at ”nyheden”, i stedet for at blive en nyhedshistorie om FBI’s magtmisbrug, bliver til endnu en historie om, hvor umulig Trump er som præsident.

Det samme gør Washington Post (WP), som i den samme uge ”tilfældigvis” har offentliggjort en ”nyhed” om, at Trump efter sit møde med Putin sidste sommer beslaglagde tolkens noter. Vi ved ikke, om det er sandt. Men hvis det er, kan man godt forstå det i betragtning af, at alt hvad Trump gør og siger, bevisligt bliver lækket af Obama-loyale embedsmænd for derefter at blive fejlfortolket og brugt mod ham politisk af medierne i USA.

Men nej, siger WP, der må ligge noget bagved. Putin må have noget på Trump.  Demokraterne i Repræsentanternes Hus vil indkalde tolken til høring. Hvorfor kommer disse ”gamle” nyheder nu? Alle ved, at de to store amerikanske aviser er besat af hadet til Trump, og at de fra hans første embedsdag har udbredt aldeles udokumenterede påstande om, at han er i lommen på Putin.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Alle disse konventioner

Jeg tror, at der er to grunde: for det første er den særlige rådgiver Robert Mueller ved at færdiggøre sin rapport om Trump og den påståede russiske indflydelse på Trumps valgkampagne, og for det andet er medierne allerede begyndt at bringe historier om, at rapporten bliver en fuser og et antiklimaks.

Hvis Trump bliver frikendt, vil det være et alvorligt prestigetab for netop NYT og WP, som har kørt denne historie hårdest, samt det demokratiske parti, som støber kuglerne for de to medier. Derfor kan hverken de to medier eller det demokratiske parti acceptere en rapport, der frikender Trump.

Mueller har været nyttig, så længe man kunne spinne hans handlinger som en bekræftelse på, at Putin havde ”noget” på Trump. Men bliver hans rapport en fuser, må NYT, WP og det demokratiske parti finde på en anden begrundelse for, hvorfor det fortsat er nødvendigt at bringe historier om Trump og Putin. Alt tyder på, at det er netop det, deres strategi går ud på.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)