Klumme: Findes der forskellige menneskeracer? Del 1

Den franske filosof Robert Redeker kommer med et meget overraskende og meget underfundigt svar

Robert Redeker har levet under jorden i Frankrig siden 2006, efter at have skrevet en islamkritisk artikel i le Figaro. Det fik den ægyptiske gejstlige Jusuf al Qaradawi nys om, og han udstedte straks en fatwa mod ham. Men Redeker, der er akademikersøn af ludfattige tyske immigranter til Frankrig, kæmper videre og bidrager jævnligt til debatten fra sit skjulested.

Han har blandt andet skrevet et længere essay til en bog af Monica Papazu og Maria Krarup om politisk korrekthed, der udkommer i til foråret. Det er mig, der har oversat hans indlæg til dansk, og i denne klumme har jeg plukket nogle interessante passager ud. Blandt andet denne om ”racismen”.

”Brugen af ”racist” som skældsord (endda et skældsord af værste slags) er temmelig ny. Blev man fra slutningen af 80’erne betegnet som ”racist”, var det pludselig det værste man kunne være, og noget der mere end noget andet fremkaldte brækfornemmelser.”

Så ja, der var sket et paradigmeskift, skriver Redeker.

”I tiden før krigen betegnede ordet flere forskellige ting: for det første kunne det være en videnskabskategori (for det meste gav videnskaben belæg for racismen og var ikke bleg for at sige det), men den kunne også være en politisk ideologi. Og som noget tredje kunne det være en moralsk holdning, der gik ud på at gøre noget godt for andre menneskeracer.”

Den sidste sætning lyder mærkelig, men man opfattede verden på en anden måde dengang, skriver Redeker.

“I det store og hele blev racisme opfattet positivt og der var ikke noget skammeligt ved den. Tilhængerne kunne endda svinge sig op til at påstå, at der var noget filantropisk i racismen, ligesom der også var det i den paternalistiske kolonialisme. Og at man var racist til gavn for menneskeheden.”

Så – kort fortalt – indtil afkoloniseringen kom i gang, kunne man sagtens kalde sig racist og endda opføre sig derefter, uden at det var forbundet med en moralsk fejl, skriver Redeker.

Men tingene har som sagt ændret sig. Det hører mere om i næste afsnit.