Klumme: Findes der menneskeracer? Del II

Den franske filosof Robert Redeker kommer med et meget overraskende og meget underfundigt svar (fortsættelse)

Det er mærkeligt, at tænke på, at racismen engang blev opfattet positivt. Og endda videnskabeligt. Men sådan er det ikke mere. ”Den holdning, man havde om racismen dengang, ville fremkalde forbavselse i dag”, skriver Robert Redeker.

”Nu er det er aldeles utænkeligt at forbinde racisme med moral eller filantropi. I dag lever vi i en helt anden verden med helt andre forbud. Skammen er kommet senere. Videnskaben – mest p.g.a. fascismens, nazismens men også den marxistiske hegemonis miskredit – er nu vendt på en tallerken, og fra at være favorabelt indstillet til racismen er den nu gået over til direkte fjendskab. Nu påstår den endda at have beviser for, at tanken om forskellige menneskeracer, er direkte tåbelig.”

Videnskaben vender på en tallerken

Det er noget af en holdningsændring, må man sige. Så, hvad var det, der er sket?

Redeker kan se en rød tråd i udviklingen.”Før Anden Verdenskrig leverede videnskaben beviser for racisme, efter Anden Verdenskrig leverede den beviser for antiracismen. Disse holdninger, der epistemologisk set (epistemologi: læren om al videns grundlag GC) kommer ud på ét, viser, at der er ideologi til stede i videnskab, og at videnskaben i begge tilfælde har gjort sig til fals for den dominerende ideologi. Videnskaben er m.a.o. ikke så uskyldig, som mange mennesker tro, og i løbet af få årtier er den nået til den stik modsatte konklusion. Og hvad er så den dybere årsag til det? Ifølge Redeker har man afæsket videnskaben sandheder, som den ikke er i stand til at give svar på:

”Og derfor er disse to holdninger (for racismen/imod racismen) afslørende tegn på de uopfyldelige krav som moderne samfund stiller til videnskaben: den skal afsløre sandheden om mennesket på samme måde som man tidligere bad teologien om at gøre det. Og vel nok med bedre resultater. Begge disse krav kommer af et overtroisk syn på videnskaben, hvor man forventer, at videnskaben skal svare dogmatisk og sige noget definitivt om moralspørgsmål uden for videnskabens kompetenceområde”.

I næste afsnit hører vi om, hvordan antiracismen er blevet til en religion.