Klumme: Forsvar for Polen


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

I december 2019 besøgte jeg den gamle polske konge- og kulturby, Krakow. Under mit besøg oplevede jeg en bizar demonstration. Deltagerne var på knapt hundrede stykker og skilte sig ud fra de velklædte og nydelige polakker, for deres fremtoning var nærmest proletarisk. Nogle af deltagerne bar på en uskøn blanding af faner med hammer og segl, regnbue- og EU-flag, hvilket jeg tolkede som en forvirring af liberalister, socialister og kommunister. Politiet ledte fredsommeligt denne blandede forsamling væk fra torvets julemarked ud i byens sidegader, hvor optoget gik i opløsning. Hverken polakkerne eller turisterne gav det bizarre optog særlig stor bevågenhed.

Alligevel bør demonstrationen ikke negligeres, for med aktivisternes symbolik signaleres en kulturmarxistisk og vulgærliberalistisk ideologi, som grundlæggende nærer et dybfølt og kynisk had til nationalstater og traditionelle familieværdier. Det er en kulturkamp, som i disse år er ved at sønderrive Vesteuropa og gav følgelig også genklang i forårets og sommerens valgkamp i Polen. Her stod valget mellem den siddende nationalkonservative præsident, Andrzej Duda, og hans liberale modkandidat, Rafał Trzaskowski. Det blev Andrzej Duda, som vandt med en kneben sejr, og hermed valgte polakkerne at fortsætte den nationalkonservative kurs fremfor en liberalsocialistisk, som er fremherskende i Vesteuropa.

På trods af at Central- og Østeuropa ikke fornægter deres nationale og kulturelle identitet, er landene ikke gået ram forbi af den selvfornægtelse og kulturmarxisme, som hærger Vesteuropa. Trods den polske aktivisme er i mindre format, tager hverken polske eller vesteuropæiske liberale formel afstand fra socialistiske bevægelser, som nedbrænder kirker og ødelægger nationale mindesmærker.

Et sådant forsøg blev gjort natten mellem den 28.- 29. juli, hvor den historiske Kristusfigur ved Warszawas Helligkorskirke blev angrebet af LGBT-aktivister. Aktivisterne havde monteret et regnbueflag på Kristusfigurens opløftede arm, og beklædt figurens ansigt med et lyserødt mundbind påtrykt et anarkistisk feministisk symbol. Statuens sokkel bærer indskriften Sursum corda (Opløft dit hjerte), men aktivisterne havde tildækket indskriften med budskabet: “Vi lover højtideligt at provokere.” En henvisning til deres egentlige hensigt: “I får ikke fred, før I accepterer regnbueideologien og giver os hvad vi forlanger.

Besudlingen har harmet mange polakker, bl.a. premierministeren, Mateusz Morawiecki, som udtaler: “I Polen begår vi ikke de samme fejltagelser som i Vest, hvor enhver kan se, hvordan tolerance er forvandlet til barbari.” Og premierministerens udtalelser følges op af Krystian Kratiuk, som er leder af internetportalen PCh24.pl og magasinet Polonia Christiana, der udtaler: “Regnbueflaget er ikke et symbol for tolerance, for det er krigsførelse rettet mod den kristne kultur og den kristne kulturs overleveringer”.

Warszawas borgmester, Dudas modkandidat, den liberale Rafał Trzaskowski, udtaler: “Jeg reagerer altid, når jeg bliver mødt med sådanne handlinger. Jeg fordømmer alle former for vandalisme”. Her mener kritikere af Trzaskowski, at udtalelsen skal tages med et gran salt, for borgmesteren har tidligere ladet sig fotografere sammen med “regnbueaktivisterne” og givet udtryk for sympati.

Som nævnt anses handlingen af mange polakker for en uhørt provokation. Statuen er nemlig ikke blot et vidnesbyrd om Polens katolske tilhørsforhold. Den symboliserer også en blodig kamp for national selvstændighed, for den overlevede mirakuløst Warszawa-opstanden i 1944. Derfor håber de liberale, at de ved sådanne provokationer vil få regeringen til at miste fokus og overreagere, så omverdenen kan beskylde den for autoritære tilbøjeligheder og efterfølgende blive pålagt internationale sanktioner. Her hævder den politiske rapporter og redaktør, Jacek Karnowski, at den nationalkonservative regerings fokus bør være et stærkt Polen, for de liberale medier vil fortsætte med at give et falsk billede af Polen. Derfor bør regeringen styrke medierne, uddannelsesniveauet og den kulturelle ballast, hvor nøglen bør være information om den nationale arvs vigtighed og dermed undgå at lade sig trække ind i en vanskelig konflikt som den liberale opposition ønsker.

Men tilbage til den vanærede Kristusfigur i Warszawa, hvor præsident Andrzej Duda lagde blomster og efterfølgende tog til Jasna Góra-klostret for at bede for Polen. Med handlingen sender Duda et signal til liberalisterne om, at Polen vil stå vagt om sin nationale, kulturelle og kristne arv. Men det er også et signal til omverdenen, nemlig, den stille protest mod den stigende forfølgelse og intolerance mod kristne.