Klumme: Frihed er i fokus på CPAC


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Da Floridas guvernør Ron DeSantis åbnede The Conservative Political Activist Conference (CPAC) 2022 i Orlando, Florida, USA, den 24. februar, blev hans tale i Solskins-staten modtaget meget positivt af de mange deltagere, heriblandt den stærkt konservative radiovært Mike Essen fra The Mike Essen Show. 

DeSantis havde fuld fokus på folkets frihed og Florida-borgernes kamp mod Biden-regimets totalitære COVID-19 restriktioner samt demokraternes konstante angreb på amerikanernes borgerrettigheder såsom ubegrænset ytringsfrihed, frie valg, beskyttelse af grænserne og retten til at bære våben. 

Takket være guvernør Ron DeSantis’ kamp mod de føderale myndigheders strenge og uhensigtsmæssige COVID-19 restriktioner, har Florida i 2021 oplevet den største stigning i turisme i USA’s historie, hvor selv de dobbeltmoralske demokrater søgte til for at holde ferie langt væk fra deres egne coronarestriktioner. DeSantis sagde i sin tale, at grunden til turismens opblomstring var, at Florida nægtede at underkaste sig den berygtede dr. Anthony Fauci’s undertrykkende fremtidsfrygt. 

I Florida bandlyste guvernøren desuden coronapas, tvangsvaccinationer, tvangstests og mundbindskrav i skolerne, som han kaldte Fauci’ism, hvilket den danske regering i øvrigt kunne have lært noget af, idet den ventede længe med at løsne sit jerngreb om danskerne. 

I modsætning til Sleepy Joe Biden, som mangler stærke lederkompetencer og stikker af, når pressen stiller svære spørgsmål, er Ron DeSantis en leder af folket, som forstår vigtigheden af kampen for folkets grundlovsfæstede rettigheder og frihed. Ron DeSantis har i øvrigt i perioden 2004-2010 gjort tjeneste i det amerikanske søværn fra 2004 til 2010 og var derefter i reserven. 

LÆS OGSÅ:  Del 2: Nyt ølstuekup eller statsstyret afledningsmanøvre?

Borgerrettighedserklæringen, The Bill of Rights, står meget skarpt i Ron DeSantis’ politik. I Danmark har man ikke en tilsvarende borgerrettighedserklæring, som beskytter borgernes rettigheder mod den totalitære stat, herunder retten til at bære våben. Mange i USA kæmper mod de venstreorienteredes angreb på denne rettighed, som er absolut nødvendig, særligt når der er krig eller internationale kriser. 

På You & the Truth kan man læse Mike Essens korte rapport og analyse fra CPAC i Orlando, hvor fokus også er på becoming awake, not being woke. Frihed er et centralt emne på CPAC i år og mange er spændt på, hvordan gårsdagens russiske angreb på Ukraine vil påvirke talerne på CPAC i denne weekend. 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)