Klumme: Gør Kina ansvarlig – Del II

Kinas ansvar

Kina ville stå over for et verdensomspændende krav om økonomisk godtgørelse, hvis en ubehagelig sandhed om ansvar fra den kinesiske stats side kom for en dag. Hvis der er en årsagssammenhæng mellem Covid-19’s spredning og følgevirkningerne, vil den kinesiske stat juridisk, mellemfolkeligt kunne gøres ansvarlig, hvis der er noget at laste det officielle Kina for. Og dermed har det officielle Kina en modsvarende interesse i at hemmeligholde årsagen. At tusindvis af borgere i byen Wuhan fra den ene dag til den anden blev syge netop der, hvor Asiens største virusforskningscenter ligger, det kan ikke være en tilfældighed. Og hvorfor så lige det?

Det svarer til sammenligning til, at verdens største a-kraftværk tilsvarende lå samme sted. Hvis indbyggerne i Wuhan blev ramt af strålesyge, ville verdens medier næppe undlade at stille myndighederne de relevante spørgsmål om årsagen. Der er noget, der ikke stemmer i forhold til den måde, hvorpå historien om coronavirussen behandles. Jeg tror normalt ikke på konspirationsteorier, men omfanget og reaktionerne på virussen er for omfattende til, at det blot kan bero på tilfældigheder. 

WHO kender med stor sandsynlighed årsagen i og med organisationen har aktier i viruscentret, dvs. er involveret i forskningen. Måske forholder WHO offentligheden den virkelige årsagssammenhæng af hensyn til Kinas omdømme og indflydelse? Måske er vi alle ofre for en af de største svindelaffærer nogensinde, hvor vi bliver fyldt med løgn af alle helt fra WHO’s generalsekretær ned til lokale danske politikere, der burde vide bedre, idet de er udstyret med højt betalte forskere med indsigt?

Hvis Kina som stat blev gjort ansvarlig ved en international domstol, ville det bringe landet økonomisk i knæ, hvis kineserne skulle følge en afgørelse. At kineserne ikke umiddelbart frivilligt ville efterkomme en afgørelse, er oplagt, og et asiatisk æreskodeks ville heller aldrig tillade dem at indrømme fejldisponeringer med de fatale virkninger, verden oplever. Men alene risikoen for at tabe ansigt er nok til, at alt fra lokale ledere i Wuhan op til toppen af Kinas kommunistparti holder tand for tunge. Det er her, motivet til kinesernes tilsløring ligger. 

Hvis beviserne viste sig tilstrækkelige til en egentlig retssag, ville FN’s mellemfolkelige domstol i Haag være rette værneting, når det gælder om at forelægge spørgsmålet om Kinas ansvar for uanset kinesisk modvilje. Det ville naturligt afstedkomme en protest fra Kinas side, men hvis den samlede mængde af forurettede lande med de øvrige faste medlemmer af Sikkerhedsrådet viste sig faste i kødet, så kunne Kina teoretisk blive dømt ansvarlig, hvis beviserne var til det, med en stribe erstatningskrav til følge. En fuldbyrdelse af kravene kunne man igen teoretisk tænke sig gennemført ved indefrysning af kinesiske tilgodehavender beroende i de enkelte lande.

Men, vær opmærksom på, at mine betragtninger er teoretiske. En retsorden kræver, at uanset størrelse på en nation, så bør et ansvar kunne pålægges, hvis beviserne for et mellemfolkeligt ansvar foreligger. Selv om ingen medier og ingen statsledere har varslet et muligt søgsmål mod den kinesiske stat endnu, er det på tide, at det bliver bragt på bane at få tilvejebragt i det mindste en egentlig efterforskning omkring ansvar. Også dette ville kunne foretages med hjemmel i Haag-domstolens charter, altså i FN’s regi. Kina ville kunne trækkes til truget, da en manglende medvirken kunne fungere som en erkendelse af ansvar landets størrelse og betydning taget i betragtning. Det bemærkes, at det nu er tredje gang, verden oplever en pandemi udgået fra Kina. Hvornår er nok nok?

Sikkert er det, at amerikanske efterretningskilder allerede ligger inde med et ganske godt billede af situationen omkring kilden til covid-19. CIA’s netværk i Kina har med stor sandsynlighed forsynet efterretningsorganisationen med både billeder, testresultater og ganske givet også lydoptagelser, der dækker tilstrækkeligt et materiale til at nagle de kinesiske myndigheder op på et ansvar, hvis det forefindes. Omfanget af cover-ups, som kineserne måtte have begået, ligger i bekræftende fald ganske givet samme sted registreret under samme hovedfilnumre i arkiverne i CIA’s hovedkvarter i Langley, Virginia.

Hvis man i Europa har opfattelsen af, at amerikanerne sover i timen, så tager man fejl. Præsident Trump opfatter de europæiske statsledere som en flok bløddyr, der efter hans opfattelse udbreder en langt farligere virus end coronaen i form af politisk korrekthed og eftergivenhed over for islam og migration mod Europa.

Det er dog sikkert, at med Trump ved roret slipper kineserne ikke fra at blive gjort ansvarlige, hvis pilen peger i retning af fejl begået af den kinesiske stat. Ellers skulle man kende ham dårligt. Kan nogen høre ekkoet fra et nyt Hollywood manuskript til en film? 

Relevante temaer

Hvorfor har danske fagpersoner ikke stillet relevante spørgsmål til politikerne om coronavirussens oprindelse, og i øvrigt involveret andet og mere end personer med en sundhedsmæssig baggrund? Hvorfor er nyheds- og politikernes pressemødestrøm ensidigt fokuseret på det sundhedsmæssige aspekt? Hvorfor har man ikke på statsministerens pressemøder en vinkel på at proportionere relationen på den ene side mellem det sundhedsmæssige og så et krav om kinesisk åbenhed i forhold til den virkelige skadesårsag, dvs. årsag til virus spredningen?

Spørgsmålene er flere end en simpel sensationspresse med middelmådige, politisk korrekte journalister kan rumme. Endelig kunne man med god grund kritisere politikerne for at have sparet så meget på sundhedsvæsenet gennem årene, at politikerne har fjernet de muskler, der kunne have været brugt på en langt mere hensigtsmæssig og billigere måde at bekæmpe coronavirussen på end at erklære samfundet i undtagelsestilstand. Bemærk, at medianen på dødsfaldene aldersmæssigt er 80 år, og at det oftest er ofre, der i forvejen har haft bestående lidelser.

Faktuelt er det, at coronaens spredning i Norditalien fulgte sporet fra de 300.000 kinesiske fremmedarbejdere, der i vidt omfang var hjemme og fejre det kinesiske nytår, hvorefter de vendte tilbage til deres arbejde i de virksomheder, der i vidt omfang er opkøbt af kinesere i det nordlige Italien. Når pressen ikke vælger at gøre opmærksom herpå, er det af frygt for at få racismekortet stukket under næsen. Så hellere leve med, at Norditalien nu minder om et lighus frem for at bringe virkeligheden til torvs. 

Bekæmpelsen af virkningerne

Kuren, vi bliver tilbudt i forhold det, der kun beskrives som netop en undtagelsestilstand, er langt være end selve sygdommen. Operationen med at inddæmme virussen lykkes måske, men patienten, verdensøkonomien og de efterlevende, risikerer vi at sætte over styr. Det venter politikerne med at fortælle til efter valget. Lur mig, om det ikke midt i miseren bliver endnu sværere for en rød regering at manøvrere i efterdønningerne fra coronaen med underskud på handels- og betalingsbalance, en tårnhøj arbejdsløshed, et velfærdssamfund efterladt ude i ørkenen, og et parlamentarisk grundlag, der ikke kender til begrebet politisk ansvar, men kun kan stille krav.

Vinklen i forhold til at proportionere de tiltag, staten foretager sig i corona-sammenhæng, er sat ud af drift. Her forbydes alt, uanset om det måtte virke eller ej. Hvis staten foretog subtile og velovervejede tiltag, ville staten qua sit monopol på at lede samfundet være i stand til at indkapsle de væsentligste sundhedsmæssige risici. Som man f.eks har gjort i Sydkorea og på Taiwan. For naturligvis skal coronavirussen tages alvorligt. Enhver der plæderer for, at sygdommen ikke skal indkredses, handler uansvarligt. Men kunsten er at balancere mellem samfundsøkonomiske betragtninger over for de sundhedsmæssige. 

Hensynene skal tages i forhold til de mest udsatte borgere, og i forhold til, hvad man ved, virker. Hvis man til sammenligning overfører bekæmpelse af coronaen i forhold til at nedbringe antallet af trafikdrab, så forbyder man heller ikke biltrafik tilsvarende som nu, hvor man bekæmper coronaen ved at lukke samfundet ned. Med de nugældende tiltag sætter man både fornuft og samfundshensyn ud af kraft. Præsident Obama lukkede ikke USA ned under influenzaepidemien for et par år siden, hvor 34.000 amerikanere døde. Den epidemi stammede i øvrigt også fra Kina.

Corona er ikke en almindelig influenza, men dødsfald er dødsfald. Al sundhedspolitik kan gøres op i kroner og ører. Hvis man som nu vælger at lade samfundsøkonomien styrtbløde, hvordan skal vi så kunne betale for de velfærdsydelser, der kræves til behandling af kræft og børn med hjertefejl om 4 år, hvis kassen er tom? At Enhedslisten kræver garanti for at velfærdsydelserne ikke forringes efter de seneste tiltag svarer til Rytteriets sketch om manden, der ikke vil komme ud af skabet, før alle huller i ozonlaget er stoppet.

Konklusion

Man undres over reaktionerne på verdensplan. Er det den politiske korrekthed, der endnu en gang har taget sit hidtil alvorligste amokløb, hvor selv den amerikanske præsident Trump har ladet sig rende over ende, og det i forhold til bekæmpelsen. Man må have en forventning om, at nedlukningen af USA bliver kortvarig med Trump. Kineserne er allerede på fode igen.

For så vidt angår ansvaret for pandemien, så er den statistiske sandsynlighed for høj til, at der ikke er tale om et uheld på viruscentret i Wuhan. Er det rimeligt, at kineserne i kraft af den økonomiske magt skal kunne slippe for at blive stillet til ansvar? Hvornår kommer sandheden for en dag? Det er tilladt at stille dette spørgsmål, selv ved en undtagelsestilstand.

Demokratiets styrke skal vise sig i tider, hvor politikere og myndigheder er under pres, hvor de sætter frihedsrettigheder som forsamlingsfriheden ud af kraft. Indtil nu har vi kun oplevet Folketingets medlemmer med ja-hatten på, sikkert fordi frygten for at blive udskammet er for stor. Hvem vil ikke medvirke til at redde liv?

Med de indskrænkninger, regeringen formår Folketinget til at stemme for, kunne man forledes til at tro, at mange politikeres våde drøm om fuldstændig kontrol er blevet opfyldt. Der kommer også en hverdag på et tidspunkt. Skal vi leve med et corona eftermæle, der sætter grundloven ud af kraft med et overvågningssamfund? Det der efterlyses, er den eller de statsmandsagtige politikere, eller den lille dreng om man vil, der råber, at kejseren ikke har noget tøj på. Det være sig den kinesiske, der burde stilles til regnskab, og alle de øvrige kejsere rundt omkring på deres troner. For hvad er det lige de har gang i med vores alle sammens hverdag og frihed?