Klumme: Har Viktor Orbán omdannet Ungarn til et diktatur?

I slutningen af marts berettede vesteuropæiske medier om den nyligt indførte nødretstilstand i Ungarn, der giver regeringen mulighed for at lede landet ved hjælp af dekreter uden om parlamentet. De venstreliberale vesteuropæiske politikere og statsstøttede medier antog, at Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán var i færd med at omdanne landet til et enevældigt diktatur, og krævede sanktioner fra EU som modsvar.

Men er der hold i deres anklager? ”Nej, Viktor Orbán har ikke gjort Ungarn til et diktatur”, fremgik det nogle dage efter på det centrumsøgende konservativt kristne internetmedie, Viségrad Post. Anklagen mod Orbán er nemlig venstreliberale fake news, som undrer artiklens forfatter. For burde EU ikke være mere optaget af den omkalfatrende epidemi, corona, og en recession, som truer hele verdenssamfundet?

Er det venstreliberale angreb på Orbán blot endnu et forsøg på at kaste et røgslør ud over den liberale uformåenhed og magtesløshed? For hvor er mediernes kritik i forbindelse med de tragiske følger af de svenske sygehuses alderssortering? Hvorfor er der ingen kritik over den udbredte mangel på sengepladser, respiratorer og værnemidler i de vesteuropæiske lande? Hvorfor haglede kritikken ikke ned over den franske præsident, Macron, da han på trods af coronakrisen ikke ville udskyde de franske kommunalvalg i marts? Her førte manglen på værnemidler til flere dødsfald blandt vælgere og valgtilforordnede. Så ved at flytte fokus hen på Ungarn, forsøger de venstreliberale at skjule deres egen uformåenhed og dobbeltmoral; men opnår blot det stik modsatte.

Gør den nye nødretstilstand så Viktor Orbán til en enevældig diktator? Ingenlunde, for Orbán har ikke brudt den ungarske forfatning. Beslutningen er truffet på baggrund af artikel 53, stk. 1, en gummiparagraf, der giver mulighed for indførelsen af nødretstilstand i tilfælde af naturkatastrofer og industriuheld. Herunder har regeringen og med parlamentarisk flertal besluttet at indføje sygdomsepidemien, corona. Nødretsforordning er midlertidig og træder ud af kraft, når faren ophører (Art. 53 stk. 4.).

Parlamentets første afstemning fandt sted den 11. marts 2020, hvor Orbáns forslag fik en frist på 15 dage. Den anden afstemning blev afholdt før fristens udløb, den 23. marts, hvor ministerpræsidenten udtrykte ønske om en omgående afstemning for en forlængelse af nødretstilstanden. En så drastisk forlængelse kunne alene opfyldes, hvis 4/5 af parlamentet stemte for, og selvom regeringskoalitionen udgør 2/3 af parlamentet, måtte der søges parlamentarisk støtte hos oppositionen. Det nægtede den at medvirke til, fordi det umiddelbart ikke var muligt at fastsætte en tidshorisont. Så forlængelsen af nødretstilstanden blev først vedtaget i parlamentet, mandag den 30. marts, med 137 stemmer for og 53 imod.

Resultatet betyder, at indenfor forfatningens rammer giver nødretstilstanden regeringen mulighed for at udstede forordninger og dekreter udenom parlamentet. Hermed kan regeringen undgå at udsætte hundredvis af parlamentarikere og personale for fare ved at involvere dem i tiltag, som hurtigt kan besluttes i forbindelse med pandemien.

Derudover er militæret indsat til at bevogte Nationalbanken, kernekraftværket i byen Paks, de ungarske jernbaner MÀV og busselskabet Volanbusz. Ikke mindst er der indsat militære ledere på hospitalerne, som skal sørge for, at alle regler bliver overholdt.

Det omstridte tiltag i nødretstilstanden er forbuddet mod udbredelse af falske nyheder. Heri ser oppositionen og de vestlige medier en begrænsning af pressefriheden, men argumentet holder slet ikke. For hvordan er det lige med de tiltag, som vesteuropæiske politikere selv griber til mod fake news og ytringsfriheden på de sociale medier? I Ungarn gælder loven mod falske nyheder udelukkende den eller de personer, der kan få panikken til at brede sig i befolkningen. Eksemplet med de mange virusramte norditalienere, der flygtede til de sydlige dele af landet, hvorved sygdommen bredte sig, fremstår stadig skræmmende.

Så modsat EU’s magtesløshed og famlende forsøg på at få styr på situationen, har Viktor Orbán udvist rettidig omhu og beslutsomt taget de nødvendige skridt i krisen. Det var med ungarernes støtte, Orbán nægtede voldelige muslimske migranter at invadere og ødelægge landet i 2015 – til stor fortrydelse for det elitære og venstreliberale EU. Derfor giver det også god mening at sætte et stort spørgsmålstegn ved troværdigheden hos de vesteuropæiske meningsdannere, som arrogant og konstant nedgør Ungarn, dets folk og deres ministerpræsident, Viktor Orbán.