Klumme: Henrik Dahl hvidvasker borgerligt svigt


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Liberal Alliances Henrik Dahl giver i en klumme, som Jyllands-Posten har bragt for nylig, den danske venstrefløj (Enhedslisten og Frie Grønne) skylden for den politik, som de skiftende danske regeringer, både de røde og de blå, har ført gennem årene. Lad os zoome ind på Henrik Dahl centrale kritikpunkter.

Den sande natur af venstrefløjens projekt ser man mest tydeligt, når man betragter Enhedslistens modvilje mod Nato og Frie Grønnes forestillinger om afrustning”, skriver Dahl.

Påstanden er faktuelt forkert. Det er ikke Enhedslistens og Frie Grønnes modvilje, men derimod Socialdemokratiets og de borgerlige partiers svigt, der er årsagen til, at Danmark igennem årtier har kørt og fortsat kører på frihjul på NATO’s bekostning og lader USA betale regningen (læs her og her). Det er ligeledes i høj grad de borgerlige partiers svigt, der er årsagen til, at det danske forsvar er i forfald.

Dahl fortsætter: ”Vi kan se, at venstrefløjens energipolitik i mange år har haft det samme mål som sikkerhedspolitikken: at sikre den vestlige verdens ødelæggelse. Nu står vi med resultaterne af venstrefløjens energipolitik i hele Europa. Den atomkraft, der kunne forhindre både udslip af CO2 og afhængighed af den vestlige verdens fjender, har vi ikke. Til gengæld har vi en super usikker energipolitik, der nødvendiggør, at vi fylder kasserne hos alverdens diktatorer ”.

Påstanden er faktuelt forkert. EU og Danmark er ramt af et energiprischok grundet det forcerede fokus på grøn omstilling og den fuldstændigt ukoordinerede omstilling af energisystemer i EU. Det er også Merkel, og ikke venstrefløjen, der har nedlagt a-kraft og gjort EU afhængigt af Rusland. Efter oliekrisen i 1973 genoprettede man forsyningssikkerheden i Danmark ved at ombygge elværkerne fra olie til kul og sørge for, at der lå kulreserver nok ved danske kraftværker til op mod et års forbrug. Derfor var både elproduktion og elpris stabil. En sådan reservemulighed findes ikke i dag, hverken i Danmark eller EU på grund af mangel på brændselslagre. Det er den grønne omstilling, som Folketingets partier, ikke mindst de borgerlige, forcerer, der har bragt Danmark i et afhængighedsforhold til Ruslands gas.

Dahl fortsætter: ”Det mest tydelige område er naturligvis flygtninge- og indvandringspolitikken. Hvor man gennem årtier har ønsket en politik, der ville destabilisere de vestlige lande ved at tilføre dem et enormt stort befolkningselement fra Mellemøsten”.

Påstanden er faktuelt forkert. Det er ikke Enhedslistens og Frie Grønnes ønske om en indvandrervenlig udlændingepolitik, der er skyld i, at Danmark er blevet oversvømmet af migranter fra Mellemøsten og Afrika. Lad os minde Dahl om, at det første udkast til verdens mest liberale udlændingelov blev fremført i 1982 af den borgerlige regering under Poul Schlüter (Firkløverregeringen C, V, CD og KF). Da Udlændingeloven af 1983 blev vedtaget af Folketinget, stemte 155 medlemmer for, herunder alle borgerlige, mens kun Fremskridtspartiets 12 medlemmer stemte imod. Modstanden mod udlændingeloven blev af alle danske politikere, herunder de borgerlige, opfattet som racisme, mens man har afvist den legitime bekymring for, hvad en ukontrolleret indvandring kunne få af følger i det danske samfund. Det var også den borgerlige VLAK-regering, der sørgede for, at antallet af muslimer i Danmark steg fra ca. 264.000 i 2015 til ca. 320.000 i 2019.

Bundlinjen er, at de borgerlige ikke vil indføre et asylstop, så økonomiske migranter, der krydser flere sikre lande, inden de når frem til den danske grænse, kan forhindres i at ansøge om asyl i Danmark. De vil ikke stoppe overførselsindkomster til muslimske migranter for at tvinge dem til at forsørge sig selv. De vil ikke sætte en stopper for familiesammenføringerne. Og de vil ikke tvinge afviste asylansøgere til at forlade Danmark. De borgerlige står sammen med S og de øvrige røde partier som garant for, at den muslimske indvandring og den deraf følgende etniske forandring af Danmark vil fortsætte de næste mange årtier med vidtgående konsekvenser for samfund, økonomi, kultur og sammenhængskraft.

Dahl fortsætter: ”Med den økonomiske politik forholder det sig ikke meget bedre. Det er venstrefløjen, der har opbygget et kolossalt, offentligt forbrug, som er ødelæggende for den økonomiske vækst. Samtidig med at den moral, der gennemsyrer velfærdsstaten, stimulerer selv-offergørelse, klientgørelse, passivisering og bortfald af almindeligt samfundssind”.

Det var Venstres Anders Fogh Rasmussen, og ikke venstrefløjen, som i 2001 opgav minimalstaten og gik til valg på etableringen af en socialdemokratisk formynderstat. De borgerlige partiers flugt fra vækstpolitikken kulminerede under sidste valgkamp, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen i sit frieri til Socialdemokratiet frejdigt erklærede, at hele det fremtidige råderum i dansk økonomi skulle anvendes til udbygning af det socialdemokratiske velfærdssamfund.

Det korte af det lange er, at de borgerlige ikke går ind for en samfundsmodel, der er diametralt anderledes end velfærdsstaten. Tværtimod. De borgerlige ser det som deres mission at optimere og effektivisere velfærdsstaten – ikke afskaffe den og indføre en ægte liberal samfundsmodel. Og derfor har de borgerlige massivt adopteret synspunktet om, at høje skatter er en god ting. Siden 1968 har borgerlige regeringer i gennemsnit øget skatter og offentlige udgifter mere end de socialdemokratiske. De borgerlige partier er også tilhængere af, at velfærd bør være placeret i en offentlig monopolsektor. Og derfor er der ingen borgerlige partier, der har afmontering af det offentlige monopol på programmet. De borgerlige politikere bilder danskerne ind, at de går ind for øget udlicitering af offentlige opgaver, men virkeligheden tegner et helt andet billede. Og sådan kunne man blive ved.

Sidst men ikke mindst har de borgerlige aktivt medvirket til, at det protestantiske danske pligtsamfund, der fremmede hårdt og omhyggeligt arbejde som en dyd, er afløst af en gennemsocialiseret velfærdsstat med syg arbejdsmoral, syg arbejdskultur og et sygt forhold til andre menneskers penge.

Dahl fortsætter: ”Område for område kan man se, hvordan røde politikker ødelægger samfundet. Hele uddannelsessystemet er efterhånden designet til at stimulere dovenskab, selvmedlidenhed og uvidenhed og udslette forskellen på viden og synsninger”.

Påstanden er faktuelt forkert, for mens det er korrekt, at venstrefløjen har sat sig tungt på uddannelsessystemet, skøjter Dahl let og elegant hen over, at de borgerlige aktivt har medvirket hertil ved blot at se passivt til. De borgerlige har med andre ord aktivt medvirket til, at Danmark har et uddannelsessystem, hvor alt for mange ukvalificerede optages på universiteterne, fordi for mange ukvalificerede kommer i gymnasiet. Og det skyldes igen, at undervisningsniveauet er for lavt i folkeskolen.

Dahl fortsætter: ”Socialforsorgen er designet til at ødelægge al virkelyst hos det enkelte menneske og udslette opfattelsen hos det enkelte menneske af, at det er et subjekt med handlemuligheder. Men hvorfor er der ikke nogen, der siger fra, kan man spørge sig selv.”

Igen skøjter Dahl let og elegant hen over det faktum, at de borgerlige partier har været med til at opbygge og opretholde den danske socialforsorg, som er en skamplet på det danske samfund. Hvorfor de borgerlige ikke har sagt fra, bør Dahl selv svare på.

Det er korrekt, at den røde dominans er iøjnefaldende i de centrale samfundsinstitutioner, men det skyldes, at de borgerlige har afskrevet de traditionelle borgerlige værdier som kristendommen, kernefamilien, danskheden, traditionen, dannelsen og nationalstaten. Den borgerlige agenda domineres i dag af globalisering, multikulturalisme, EU-begejstring, regulering, klimahysteriet og muslimsk indvandring. Kulturdannende institutioner i Danmark er gået fra at være borgerlige bastioner til at være kulturradikale højborge. Uanset om der er tale om kunst, kulturlivet, medierne, folkekirken, højskolerne eller undervisning. Med velvillig hjælp fra de borgerlige.

Henrik Dahls klumme i Jyllands-Posten er et aldeles ubegavet og useriøst forsøg på at hvidvaske de borgerliges svigt ved at give Enhedslisten samt Frie Grønne (det sidstnævnte parti blev først stiftet i 2020) skylden for de mange ulykker, som de regeringsbærende partier, herunder de borgerlige, har påført Danmark. Det er en gang politisk bullshit og spin – ikke en seriøs analyse.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)