Klumme: Højreorientering er fornuftsorientering

Som alle fra min årgang 1960 har jeg set politiske tendenser komme og gå. Jeg har oplevet partier få tilslutninger på enkeltspørgsmål, som ved valget i december 1973, hvor Mogens Glistrup tordnede ind i Folketinget med 28 mandater. Det alene på et spørgsmål om 0-skat. Og så alligevel ikke, for et skred i den politiske tendens er mangefacetteret. Der ligger meget skjult under overfladen som årsag til, at folk ønsker forandring. Politikerleden i ’73 var generel, som den er det i dag.

Glistrups indtræden på den politiske scene for 50 år siden varslede en ny tid. Glistrup var en profet i sin egen tid. Han sammenlignede skattenægterne med jernbanesabotørerne under 2. verdenskrig. De gjorde et farligt stykke arbejde, men de gjorde et samfundsnyttigt stykke arbejde, som han sagde. For 50 år siden var Glistrup det begyndende wakeup call, danskerne skulle have lyttet til. Når han frem til sin død advarede mod muhamedanere, så blev han grint ad. Forinden havde han afsonet en længere fængselsstraf for skattesvig, efter at hans bedste ven havde dolket ham for selv at slippe for noget tilsvarende. Simon Spies hed stikkeren.

Verden af i dag, det være sig Europa og Danmark, er præget af andre dagsordener end i 1973, og så alligevel ikke. Frygtbillederne er der i form af en pandemi med COVID-19 og islamisk terror. Dengang var det oliekrise og Bader Meinhoff-terror. Skræmmebilledet i dag er, set med nationalkonservative øjne, et samfund og en verdensorden præget af kulturradikale og venstreekstreme holdninger og tendenser. Man bliver aldrig profet i sit eget land. Således også Glistrup. Men, han forudså både islamisk terror og parallelsamfund. Han forudså for en generation siden, at når muhamedanerne blev mange nok, så ville de tage livet af vores måde at leve på og i sidste ende også os, hvis vi ikke makkede ret.

Det forsyn han havde, var og er enestående. Det paradoksale er blot, at det kulturradikale og venstreorienterede segment, det gammelborgerlige Danmark, dem, der ved bedst og gerne så os andre sat uden for døren i henhold til fællesskabsreglerne, de bliver ved med at underminere nationalstaten.

På verdensplan har den venstreorienterede dagsorden sejret lige så meget ad helvede til som tidligere LO-formand, Thomas Nielsen, proklamerede fagbevægelsen havde gjort det for 50 år siden. Samarbejdet mellem de ultrakonservative islamiske kræfter og de hovedrige influencere, der sætter dagsordener, det være sig Soros, Bill Gates, Zuckerberg og andre i den tunge vægtklasse, ligger fast. Hvis blot højrefløjen, de nationalkonservative kræfter, kunne mønstre tilnærmelsesvis samme hjernetruster og økonomiske midler, så meget anderledes ud.

Når frihedsrettigheder vi tager for givet undertrykkes eller nyfortolkes af venstresiden af det politiske spektrum, for at marginalisere og stigmatisere den nationalkonservative fløj, så er tiden inde til nytænkning. Så er det profeten Glistrup og ikke hans modpart, Mohamed, der skal revitaliseres. Når pressen i dag dygtigt forstår at indgå i et symbiotisk samarbejde med det kulturradikale og venstrefascistiske miljø, så er der kun vej tilbage: at få etableret en modvægt, der slår endnu hårdere igen. Gerne dobbelt så hårdt, så det kan mærkes og ses derude, hvor virkeligheden udspiller sig på gader og stræder.

De kulturradikale har dygtigt forstået at tage det liberale og det konservative light orienterede segment som gidsler i værdikampen. Folkestemningen skal vendes ved hjælp af dygtige kommunikatører og et tilsvarende velfungerende netværk af medier, der er i stand til at udskamme og stigmatisere, hvad venstrefløjen har nedbrudt over de sidste 50 år. Den liberale fløj og den konservative light fløj vil være lettest at mobilisere. I dag vil jeg beskrive det liberale og det gammelborgerlige segment som socialdemokrater med en borgerlig observans. For det er, hvad de er.

Når sandheden også er, at der er lighedstegn mellem mangfoldighed og accept af, at flere kvinder bliver voldtaget, flere danske drenge bliver frarøvet deres konfirmationsgaver på blå mandage, så er det de historier, der skal bringes igen og igen lige ind til budskabet er gledet ind. De vil os ikke og vi er bedst stillet uden dem, de islamiske migranter. De vil kun vore penge. Det nytter ikke at åbne for de ræverøde tv-programmer og lytte til budskaber om at hente IS-yngel til Danmark, når vi tilsvarende mangler nyhedsmedier på højrefløjen som med endnu større kraft kan modargumentere.

Nye Borgerliges voldsomme vækst minder i høj grad om den samme grøde i undergrunden man mærkede i 1973. Kunsten vil være at undgå, at der kommer for mange pladderhumanister med afsæt i de gamle borgerlige partier og tager NB som gidsel i anstændighedens navn. Den anstændighed forsvandt den dag, voldtægterne tog til uden at de kulturradikale sagde fra. Kunsten vil være konstant at sætte navn på modparten og betragte de venstreorienterede og kulturradikale som en fjende, som en gift i den danske undergrund. Venstrefascisme er for Danmark, hvad gift er for en smuk skovsø. Indprent jer det og glem det aldrig.

Opbyg partiorganisationer i NB og DF med folk af det rette stof, folk der er parat til at gå på gaden, når Antifa eller Hizb ut Tahir har indtaget stenbroen, og som de muslimske brødre de er, ligger i lange rækker og afholder fællesbøn foran vores lovgivende forsamling. Vis tænder, vis dem med hvilken ånd, hvor med modstandsbevægelsen blev opbygget under krigen. Synlighed og ungdommelig mobilitet er vejen frem mod en fremtid på danske og ikke socialistisk-islamistiske betingelser.

Forlang et Danmark på danske betingelser, hvor I end kommer frem. Tænk på, at I kun har Danmark til låns. Om et par generationer er også I væk. I skal videregive et Danmark, der er endnu mere dansk og endnu mere velfungerende end det, I oplever nu.

Se og betragt patriotisme som en juvel i kronen på den arv, I efterlader, se fædrelandskærlighed som den politiske ledestjerne, der overskygger alt. Hvis pressen om føje tid taler om højreradikalisering, så tag det som et kompliment. Så er I på vej. Så er I inde i den modstandskamp, som er nødvendig for at vende udviklingen. Langt over hundrede unge, danske var parat til at tage kuglen for Dannebrog i Ryvangen, og de gjorde det, da tyske henrettelsespelotoner lod geværerne tale. Er I i sidste ende parat til at kæmpe for at bevare det Danmark, vi elsker, helt ud i det ekstreme eller er I indstillet på kompromisets vej mod mangfoldighed og dermed på sigt et islamistisk domineret land?

Vær forberedt på at blive kaldt alt fra nazister til fascister og højreekstremister af politiske modstandere og af medierne. De vil i fællig gøre alt for at forhindre jer i at nå ud med budskaber. Den intolerance og det had, jeres modstandere har til det danske, er det, der skal motivere modstandskampen i det politiske liv. Uden ungdommens motivation og kampvilje for et nyt Danmark fri af åg fra EU og mangfoldighed, vil Danmark forsvinde som ved et bølgeskvulp på historiens hav.

De korn enhver kamp for Danmark sætter, vil give et tifoldigt høstudbytte igen. Glem heller aldrig det.

Jeg spår et Europa som inden føje år vil have mærket en opvågnen af de henslumrende, nationale kræfter. Jeg spår et Frankrig under en ny præsident Marine Le Pen, et Frankrig hvor undtagelsestilstanden er ophævet, fordi et repatrieringsprogram af hidtil usete dimensioner er sat i gang tilbage til de lande, migranterne kommer fra.

Jeg spår et Sverige under Sverigedemokraternes og Aakesons ledelse, jeg ser et nyt Tyskland rejse sig af asken efter Merkels vanrøgt. Men, jeg ser også et Danmark, hvor Pernille Vermund lukker døren bag sig i Statsministeriet fulgt af partifæller på vej mod nye mål og dagsordener.