I forbindelse med ramadanen er der blevet afholdt mange middage og ramadanarrangementer. Mange benytter som sædvanlig lejligheden til at fremme islam i det danske samfund. I år er ingen undtagelse.
En forening ved navn Brobyggerne har også afholdt et arrangement, som efterfølgende har fået en del omtale, fordi der var “demonstranter”, der forsøgte at sabotere begivenheden. Det kender jeg ikke noget til, men jeg kan læse mig til at dele af “mod-arrangementet” var direkte ulækkert, uhørt og dybt usmageligt. Jeg vil ikke engang nævne det her. Den slags uhyrligheder skal vi på alle måder tage skarpt afstand fra. Jeg mener, at vi alle skal tilstræbe, at opføre os ordentligt overfor hinanden, især når vi er uenige.
Men jeg mener ærligt talt også, at der er nogle afgørende og centrale spørgsmål, som overhovedet ikke er blevet grundigt belyst i forbindelse med det pågældende ramadanarrangement. Og det undre mig oprigtigt.
Mit ærinde her er at beskæftige mig med alt det, som ingen andre tilsyneladende har fundet det relevant at stille spørgsmål til, bl.a. hvorfor i al verden Danmarks integrationsminister, Mattias Tesfeye (S), valgte at deltage i et muslimsk arrangement, når han samtidig ved andre lejligheder mener, at Gud har vigepligt? Men det gælder måske ikke Allah?
Et andet ubelyst spørgsmål er, hvorfor det pågældende ramadanarrangement skal hedde RamaDanmark, hvilket jeg betragter som flabet og respektløst. Jeg mener, at det sender et uheldigt signal, når integrationsministeren mener, at det er i orden at kalde Danmark for RamaDanmark. Det er en overtagelse og unødvendig omformulering af den måde, som vi normalt omtaler vores land på. Det signalere det modsatte af ægte integration.
For det tredje, så havde det været yderst relevant at diskutere og fremhæve, at det i høj grad er kontraproduktiv for hele samfundsudviklingen at en integrationsminister bakker op om et arrangement, hvor arrangøren bag, tidl. MF Øzlem Cekic (SF), har skrevet i Politikken, og efterfølgende fremhævet på Twitter, at det handler om at det er danskerne der skal integreres med muslimerne. Øzlem Cekic nævner specifikt Pia Kjærsgaard, Pernille Vermund og Inger Støjberg, men opfordringen gælder vel alle, går jeg udfra? Ellers er opfordringen indholdsløs. Der er udtrykt ønske om et nyt og radikalt paradigmeskifte i forhold til hvem, det er, der skal integreres ind i hvad. Det kræver en større debat. Men der er tavshed.
Initiativgruppen bag gider ikke engang længere at gøre sig den ulejlighed at skjule deres hensigt om at det er danskerne, der skal tilpasse sig muslimerne. Men på den anden side, hvorfor skulle de også det, når ikke engang den ansvarlige minister gider at stille dem til ansvar, og tilmed frejdigt møder frem og ønsker god ramadan på vegne af den socialdemokratiske regering. Det er et klokkeklart værdipolitisk og integrationsmæssigt svigt.
Regeringens integrationsminister bakker altså op om baggrunden for arrangementet, eller hvad? Og kan statsminister Mette Frederiksen (S) bakke op om det? Hvorfor er der ingen, der for alvor har påtalt det, skrevet om det eller debatteret det? Jeg begriber det simpelthen ikke.
Gad vide hvordan i alverden så mange af vores politikere er blevet så dvaske og dovne i forhold til vores kulturelle identitet? Er vi kollektivt blevet enige om at integration nu grundlæggende betyder noget helt andet?
Udtalelsen om at danskerne skal integreres, lader integrationsministeren stå uimodsagt, hvilket man kan argumentere for, er en stiltiende accept, når han samtidig deltager i netop det arrangement, som ifølge arrangøren, lige præcis handler om at danskerne skal integreres med muslimer, og at rammen om denne integrationsproces er muslimsk kultur og islamisk religion. Selve arrangementet, ministerens deltagelse og ikke mindst baggrunden for arrangementet sender et nyt, klart og radikalt værdipolitisk ønske om et kursskifte i hele værdi- og integrationsdebatten, og der er total radiotavshed fra medierne og fra den regering, der deltager. Den, der tier samtykker.
Jeg mener, at regeringen og den ansvarlige minister hermed endnu engang viser, at de overhovedet ikke har forstået hvad værdi- og kulturkampen drejer sig om. Islam fylder mere og mere, og de står tilbage som islams nyttige idioter, tilsyneladende fuldstændig blottet for kærlighed og interesse for den nation, hvis kultur de burde forsvare med alle de midler de har til deres rådighed.
Hele forløbet opnår nye absurde højder, når man samtidig andre steder kan læse at integrationsministeren er forarget over en ny undersøgelse, der viser at indvandrere fra muslimske lande mener, at det bør være ulovligt at kritisere islam. Mattias Tesfeyes svar er bedre redskaber mod social kontrol (det har vi vist hørt før) og så noget med at det frihedsfundament, som Danmark hviler på udgøres af velfærdssamfundet, og at det meste bliver godt, når først muslimerne forstår det.
Men det er naivt, at tro på at mere velfærdssnak kan løse det danske islam-problem. Det problem kan kun løses ved at føre en restriktiv indvandringspolitik og ved at styrke danskernes kulturelle identitet, herunder især i forhold til vores kristne kulturarv, samt ved at der stilles krav om at muslimerne tilegner sig en kulturel identitet der er i overenstemmelse med danskernes. Det er nemlig muslimerne, der skal integreres med danskerne. Rammen om denne integrationsproces skal være den danske kristne kultur og ikke den islamiske kultur, som RamaDanmark lægger op til.
Når problemet i samfundet er for meget islam, så må den politiske ledelse forstå, at du ikke på en meningsfuld måde med den ene hånd kan fremme islams sag i samfundet, samtidig med at du med den anden hånd kritisere konsekvenserne af at islamiske værdier bliver mere dominerende bl.a. i forhold til religionskritik. Det er selvmodsigende. Mattias Tesfeye prøver at blæse og have mel i munden, hvilket som bekendt er vanskeligt.
Jeg mener, at herboende indvandere og efterkommere, herunder også muslimerne, skal tilpasse sig og integrerer sig ind i danskernes kultur. Mange partier, herunder Socialdemokratiet, har i årevis forsøgt at få det til at se ud som at de tilsluttede sig Dansk Folkepartis politik. Men man skal ikke kradse meget i overfladen før sandheden kommer frem: Socialdemokratiet er bedøvende ligeglade med dansk kultur og med integrationen af herboende indvandrere. De tror, at de på en og samme tid kan omfavne islam og samtidig få de islamiske værdier, som ligger dybt i flertallet af muslimerne, til at forsvinde med en dosis dansk velfærd, og så åbenbart ved at deltage i muslimske højtider og dermed omfavne islam. Men det kommer ikke til at ske. Tværtimod, så er den valgte strategi med til at øge problemets omfang.
For det fjerde vil jeg gerne vide, hvorfor at integrationsministeren deltog i et arrangement med imam Naveed Baig, der ifølge en artikel i Jyllands Posten den 22/7-2006 tidligere har opfordret til drab på de muslimer, der ikke følger islam. Jeg er med på, at den pågældende imam efterfølgende har sagt, at han ikke mente det. Men at imamer siger en ting i et lukket forum, og efterfølgende siger noget andet i et åbent forum kender vi desværre alt for godt. Jeg kan selvfølgelig tage fejl her. Men det ændre ikke på, at der samlet set er et urovækkende mønster i RamaDanmark.
Jeg ved godt, at flere partier og politikere bliver mere og mere afhængige af de muslimske stemmer, men der må vel være grænser for hvor langt man vil gå for at fedte for de muslimske vælgergrupper. Det er, efter min mening, stærkt kritisabelt og regeringen bør stilles til ansvar for sin dybt uansvarlige tilgang til islam.
Jeg ser frem til regeringens svar
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)