Klumme: Hvorfor skjuler mainstreammedierne sandheden om Islam?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Journalistik kan vel godt kaldes en form for gravearbejde. Der graves efter nyheder, og der graves efter fakta om et valgt emne, som derefter bearbejdes og serveres for læsere og seere. 

I mainstreammedierne (MSM) er der imidlertid ét stort emne, som spaden aldrig kommer i nærheden af. Den stigende islamisering af Danmark er ikke noget, MSM ønsker at beskæftige sig med, skønt det er et emne, der berører alle os danskere – og ikke mindst hele Danmarks fremtid.

I årevis har den muslimske indvandring hængt over os som en kulsort sky, der når som helst kan åbne sluserne og sende et voldsomt uvejr ned over os. Men det emne er censureret bort i MSM. 

I stedet er indtoget af Islam blevet fremstillet som et skønmaleri, der blot får et nyt lag glade farver, efterhånden som billedet begynder at krakelere, og den underliggende grimme farve skinner igennem.

Men skønt bagsiden af Islams medalje bliver mere og mere vanskelig at skjule, så fortsætter MSM deres skønmaleri – nu med velvillig assistance af Facebook, der ikke tåler kritik af Islam.

Enten er mainstreammedierne både blinde og døve, eller de skjuler bevidst, hvor Danmark er på vej hen, og hvad der sker, når den etnisk danske befolkning er kommet i mindretal – og sandsynligvis længe før. Eksemplerne er legio.

For nylig var der et kort indslag i vores stats-tv om de arme jordemødre, der i den grad er overbebyrdede, men ikke et ord om hvorfor antallet af børnefødsler er på himmelflugt. Svaret ligger ellers lige for med tanke på alle de tilhyllede muslimske kvinder med en barnevogn foran og en hale af småbørn i kølvandet. For det er jo ikke etniske danskere, der giver jordemødrene overarbejde – det er de næste generationer af Islams krigere. 

LÆS OGSÅ:  Klumme: Bevis for falsk ukrainsk og/eller vestlig billedproduktion i Bucha

Er der kommet et diktat om denne tavshed, eller er det journalistisk venstreparti, der blot fremmer egen politik? Marxismen vinder frem overalt i den vestlige verden, men MSM tier og begynder i stedet at gå i takt. 

Selv Ekstra Bladet, der ellers engang turde, hvor andre tav, har ingen tænder tilbage, når det handler om islamiseringen af Danmark. De skal ikke have noget klinket ved at pege på, hvad der foregår. Så modig er selv Ekstra Bladet ikke.

Men det mest græsselige eksempel er vores stats-tv, der også holder meget af skønmalerier. Hvis der en sjælden gang bringes noget ufordelagtigt om den muslimske del af befolkningen, så får det lige et drys sukker på toppen til at tage den grimme smag. I vores stats-tv findes ordet islamisering ikke.

Men at undlade at nævne troldens navn får ikke trolden til at forsvinde. Han sidder tværtimod og hygger sig og spiser sig stor og fed, mens alle i lutter politisk korrekthed har travlt med at kikke den anden vej og først opdager, at huset Danmark står i lys lue, når ilden har fået så godt fat, at den er umulig at slukke.

Når det handler om Islam, har de danske mainstreammedier kun gravet et enkelt spadestik ned. Historien om Islam er alt andet end et eventyr – det er tværtimod den grusomme historie om en politisk ideologi, der ønsker at underlægge sig hele den vestlige verden og afskaffe demokrati og frihed.

LÆS OGSÅ:  Åh, denne naivitet

Den stigende vold, det stigende antal voldtægter, den stigende kriminalitet, det stigende antal drab – kun meget lidt får lov til at slippe gennem MSM’s nåleøje, for skønmaleriet ikke må ødelægges af den barske virkelighed.

Ikke alle danskere er dog så dumme, at de ikke kan finde disse oplysninger andre steder, men det store flertal er desværre. De er enten ligeglade, eller de aner ikke, hvad der venter forude, sluger blot, hvad de får serveret om den ”vellykkede” muslimske integration og den uundværlige ”arbejdskraft” – eller de ønsker måske denne befolkningsudskiftning?

Nyhedsstof kan bringes på flere måder. Der er de rene fakta, og så er der det, som lige får en lille politisk drejning i den retning, den pågældende journalist ønsker, og som man skal være vågen for at opdage.

Men der er også en tredje måde, ikke-informering, hvor man bevidst holder de oplysninger ude af syne, som man ikke ønsker, at den brede befolkning får kendskab til. Her er vores stats-tv et glimrende eksempel. 

Selvom TV2’s udsendelse ”Moskeerne bag sløret” var et vink med en vognstang om, hvad der foregår i de kredse, fik det ikke MSM til at grave dybere i emnet. Det blev hurtigt fejet ind under gulvtæppet til alt det andet snavs, der har med Islam at gøre.

LÆS OGSÅ:  Video-klumme: Mogens Glistrup havde ret – del lV

Og at en dansk journalist på vores stats-tv for åben mikrofon kalder sine landsmænd grisefarvede, uden at det får konsekvenser, er at vrænge ad os danskere.

Kunne man forestille sig en journalist samme sted kalde den muslimske del af befolkningen abefarvede? Dødstruslerne ville stå i kø, og en undskyldning ville løbe over skærmen i båndsløjfe i flere dage – og mon hun beholdt sit job.

Den stigende terror i Europa er ikke noget, MSM interesserer sig for. Der skal i bogstaveligste forstand rulle hoveder på åben gade, før det bliver omtalt, og i så fald slipper vi sjældent for historien om enlige ulve eller det kærlige Islam, som er blevet misforstået. Der kan som regel også findes en hjernedød politiker til at lire flosklerne af for at berolige befolkningen.

Og hvor længe kan de danske mainstreammedier vende ryggen til, hvad der foregår i vores naboland Sverige, der er ved at bukke under både menneskeligt og økonomisk på grund af islamisering, og hvor flere områder nu har muslimsk flertal og bliver styret derefter. 

Ikke et ord i mainstreammedierne om, at Islam nogle steder er i gang med etnisk udrensning af kristne.

Ikke et ord i mainstreammedierne om de tidligere fredelige områder, hvor Islam har taget magten, og freden og friheden forsvandt for stedse.

Hvorfor bliver de danske mainstreammedier ved med at skjuler den grusomme sandhed om den politiske ideologi Islam?

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)