Klumme: Luk dog pengekassen for Erdogan!


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

EU’s ledere har lavet en gigantisk økonomisk aftale.

Men jeg undrer mig. Senest har de været efter den ungarske leder, Victor Orban, som efter manges mening ikke skal have adgang til så mange af EU’s støttemidler osv. (man burde i øvrigt lukke de bundløse EU-omfordelinger og spare pengene, men det er en anden sag).

For EU’s ledere handler det efter sigende om retsstatsprincipper. Det er rent vrøvl. For hvis EU’s ledere havde interesseret sig for retsstatsprincipper og principielt mener, at adgangen til EU-pengekassen skal betinges af disse, så havde de for længst lukket pengekassen for Tyrkiet.

Men det har man aldrig gjort. Tværtimod har man igennem de seneste år foræret Tyrkiet 67 milliarder kroner i såkaldte ”førtiltrædelsesmidler” – altså penge, Tyrkiet får, for at gøre sig klar til at blive medlem af EU. Og selvom EU’s leder bliver ved med at lade som om, det aldrig sker, er der alligevel ikke nogen af dem, der klart tør sige, at Tyrkiet aldrig kommer med.

Og så fortsætter de med at sende skatteborgernes penge direkte i lommerne på det forfærdelige tyrkiske regime og sultanat (der i hvert fald er hamrende kolde over for demokrati, grundlæggende rettigheder, retsstat og alt muligt andet).

Jeg synes, at man en gang for alle skulle have udnyttet muligheden nu, og lukket pengekassen fuldkommen for Tyrkiet, der som skrevet end ikke er medlemmer af EU.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Skal Jønke nu op i jobkøen?

Det ville være de nemmeste penge i verden at spare – og det havde samtidig sendt et klart signal til præsidentpaladset i Tyrkiet. Det gjorde man ikke. I stedet kan Tyrkiet beholde vores penge. EU’s ledere havde nemlig alt for travlt med at diskutere Ungarn og Polen.

Problemet med Orban er, at han – særligt på udlændingepolitikken – er uenig med EU-eliten. Da de sagde “wir schaffen das” og lukke millioner af migranter ind, satte Orban i stedet et hegn op og beskyttede sit land og sin befolkning fra migrationsbølgen i 2015.

Da Merkel og co. lovede os, at nu var der friske tandlæger og ingeniører og anden efterspurgt arbejdskraft på vej, talte Orban rent og advarede om, hvad der i virkeligheden var i vente – og nej, det var jo selvfølgelige ikke tandlæger og ingeniører, der kom. EU-toppen kan selvfølgelig ikke lide, at Orban havde ret – og Bruxelles og Berlin tog grueligt fejl.

Næ nej, hvis det nogensinde havde handlet om demokrati, retsstat og franske principper, så havde man da startet i Ankara(der ikke engang er medlemmer af EU) og ikke i Budapest.

Desværre er EU’s ledere for svage og vægelsindede til at man tør tage et opgør med Europas gamle hovedfjende i Tyrkiet.

Hvad mener du om, at Tyrkiet modtager massevis af milliarder, som bl.a. danske skatteydere betaler, via EU som gaver? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder, og del meget gerne klummen på Facebook.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)