Klumme: Islamisk antisemitisme i Europa?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Tale skrevet til For Friheds Krystalnatsmarkering 9. november 2018

Vi står her i efteråret 2018.

For 80 år siden blev omkring 200 jødiske synagoger brændt og 7500 jødiske forretninger plyndret og smadret i Tyskland og Østrig i dén modbydelige nazistiske magtdemonstration, som siden skulle blive kendt som Krystalnatten på grund af de mange glasskår i gaderne.

Tilfældige jøder blev passet op på gaden og gennemtæsket af nazisternes uniformerede bøllekorps Sturmabteilung (SA), hvilket kom til at koste i alt 91 livet. Over 25.000 uskyldige mennesker fængsledes ligeledes, blot fordi de var jøder.

Fem år senere – under Anden Verdenskrig – havde nazisterne besat Danmark og med Samarbejdspolitikkens sammenbrud i efteråret 1943 besluttede nazisterne sig for at ville udrense de danske jøder som led i deres Holocaust: Vi har netop i sidste måned fejret 75-året for at gode og stolte civile danskere bød nazisternes vanvittige antisemitisme trods og iværksatte en helt enestående redningsaktion af de omkring 8000 jødiske danske medborgere, som næsten alle – over  7000 – blev reddet til Sverige og derved undgik udryddelse i gaskamrene.

Trods at de allierede som bekendt vandt Anden Verdenskrig og Nazismen lykkeligvis blev besejret, lever vi desværre i dag i et Europa, hvor jøder atter boykottes, chikaneres, trues, overfaldes, kidnappes og myrdes i målrettede terrorangreb.

I det første større terrorangreb i København i moderne tid – den 22.juli 1985 – sprængte arabiske terrorister således 2 bomber i København:
Første bombe var rettet imod det amerikanske flyselskab Northwest Oriental Airlines’ kontor i Imperial-bygningen, hvor 25 blev kvæstet og kun 10 minutter senere sprængtes en kraftig bombe ved Synagogen i Krystalgade og kvæstede 7 personer.
Heldigvis forpurredes sprængningen af en tredje og langt kraftigere bombe, som var tiltænkt det israelske luftfartsselskab El-Als kontor på Vesterbrogade: En årvågen forbipasserende ældre dame undrede sig over at terroristen havde stillet sin taske – indeholdende bomben – fra sig og fik ham til at fjerne tasken med bomben og tage den med sig, hvorefter den blev smidt i havnen og senere fisket op af politiet.

I det andet større terrorangreb i København for kun 3½ år siden, angreb terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein Vilks-komiteens møde i Krudttønden på Østerbro og myrdede den tilfældigt forbipasserende filmfotograf Finn Nørgaard, som prøvede at stoppe ham: Senere samme nat tog terroristen til Synagogen i Krystalgade, hvor han nedskød to politibetjente, før han myrdede Dan Uzan, der som medlem af Det Jødiske Samfund i Danmark var frivillig vagt ved en ung piges jødiske konfirmationsfest – Bat Mitzva – i Synagogens festlokaler, hvor 80 familiemedlemmer og venner var forsamlede.

Denne ugerning inspirerede i øvrigt den dengang kun 15-årige, dybt radikaliserede Islam-konvertit Natascha Colding-Olsen til sammen med sin 24-årige muslimske kæreste at planlægge et terrorangreb imod dels sin egen skole i Fårevejle og den jødiske Carolineskole i Købehavn. Disse planer blev dog lykkeligvis forpurret af pigens anholdelse i januar 2016 og i 2017 idømtes hun 8 års fængsel. 

I Vesteuropa har man siden 2014 oplevet en række blodige terrorangreb, som ikke blot har været rettet generelt imod befolkningerne i de pågældende lande, men især også disse landes jødiske minoriteter.

Således nedskød en algiersk islamist og Syriens-jihadist 24. maj 2014 fire mennesker på Det Jødiske Museum i Bruxelles. De tre døde på stedet og den fjerde døde af sine skudsår nogle dage senere.

I januar 2015 tog en nær ven til terroristerne bag Massakren på Charlie Hebdo-redaktionen adskillige gidsler i et jødisk supermarked i en sideløbende terrorhandling: Han myrdede 4 af sine gidsler. Alle fire var jøder.

I februar 2015 stak en arabisk mand 3 franske soldater, som bevogtede et jødisk kulturcenter i Nice, ned og i januar  2016 gik en 15-årig tyrkisk dreng i Marseille til angreb på en lærer fra en jødisk skole med en machete og forsøgte at halshugge ham.

Mange af disse terrorangreb på jøder søges i brede kredse – spændende lige fra islamistiske muslimer til langt ind over midten af det danske, politiske spektrum – retfærdiggjort af Staten Israels blotte eksistens: Dette er dog en sandhed med modifikationer, da man i selve de ca. 1400 år gamle islamiske helligskrifter finder en grundlæggende militant antisemitisme og et had til jøder:

Allerede muslimernes profet  Muhammed lod under sit blodige virke som krigsherre i år 627 indbyggerne det jødiske oasesamfund Banu Qurayza massenedslagte og i et parallelt skriftsted i de islamiske hadith-skrifter Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim hedder det sig endda ganske direkte at træer og sten skal bistå muslimer i at udrydde jøder, som ikke vil have noget sted at gemme sig.

Dette skriftsted blev i øvrigt citeret i en islamisk prædiken af imamMundhir Abdallah i Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro i København så sent som 31. marts 2017, altså for kun halvandet år siden: Dette har dog også medført at der nu er rejst sigtelse imod imamen under den såkaldte ”imam-lov”.

Denne islamiske antisemitisme kombineret med muslimsk masseindvandring medfører således nu, at vi atter engang er ved at fordrive jøder fra Vesteuropa: Måske ikke direkte og aktivt ved selv at forfølge dem, men ved at tillade indvandring af mennesker, som desværre abonnerer på et ganske ekstremt og voldeligt – og desværre også direkte religiøst funderet – had til jøder.

På denne baggrund ser man desværre i øjeblikket at vesteuropæiske jøder i tusindvis vælger at forlade Europa og flytte til Israel, drevet på flugt fra deres europæiske hjemlande, hvor de har levet som en lovlydig, fredelig og positivt bidragende minoritet. I Israel lever jøder trods alt mere sikkert end i Vesteuropa, hvilket jo er en himmelråbende chokerende og rystende at måtte erkende:

Så vidt er det altså kommet her i Vesteuropa og fremtiden tegner på ingen måde fredeligere!

Vi kan ikke stiltiende tillade denne udvikling, men protesterer derimod i For Frihed på det kraftigste imod at man trods en ellers stolt dansk tradition for at hjælpe danske jøder imod forfølgelse nu i stedet svigter dem ved at lade muslimsk masseindvandring og deraf følgende antisemitisk chikane, vold og terror fordrive dem fra et Danmark, som også er deres.

Om muligt endnu mere vanvittigt bliver det dog, når vi lever i tider, hvor denne bekymring for vore egne frihedsrettigheder og herunder også vore jødiske medborgeres sikkerhed ligefrem mødes med beskyldninger om at vi i For Frihed skulle være ”nynazister” og bifalde politisk vold: Tværtimod fordømmer For Frihed netop den politiske vold, men når vi som her forsamles stille og fredeligt for at bruge vores grundlovssikrede demokratiske ret til at demonstrere, er det altså desværre ofte med et ganske massivt politiopbud for at sikre, at vi kan gå i fred for voldsberedte venstreradikale bølleflokke uden respekt for demokratiet.

Samtidig synes den danske venstrefløj generelt i misforstået solidaritet med jødehadende muslimer – som de holder hånden over og hvis klare og tydelige antisemitisme og had mod ikke-muslimer de helt undlader at fordømme -indstillet på at boykotte Israel i denne moderne BDS-kampagne, der i forskrækkelig grad kunne minde om de infame ”Kauft nicht bei Juden”-kampagner, som i 1930’ernes Nazityskland skulle vise sig sammen med Krystalnatten at være en forsmag på Holocausts rædsler.

Gid disse mennesker dog måtte vågne op og erkende at de altså stiller sig på den forkerte side i denne kamp for at bevare Danmark og i stedet for at forsøge at kue os med råb, skrig og trusler sammen med os kunne istemme parolerne:

– NEJ TIL JØDEFORFØLGELSER!

– NEJ TIL POLITISK VOLD!

Kommentarer