Klumme: Kan man oversætte koranen? Del II


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Del II : En sammenligning af to koranoversættelser

I første afsnit af denne klumme (om hvorvidt det er muligt at oversætte koranen) kom jeg lidt bort fra emnet, fordi udtrykket ”det bibelske Palæstina” forekommer så ofte i debatten. Men uden noget som helst belæg. Prøv at tage bibelen frem og se selv. Men nok om det. I Del 1 nævnte jeg også, at jeg har to koranoversættelser, og at de begge har deres fortrin.

En af dem er den engelske konvertit Muhammed Pickthall, hvis oversættelser hedder ”The Meanings of the Glorious Koran”. Og det fine ved den er, at den gode Pickthall forklarer tekstens baggrund. Ellers ville man ikke forstå ret meget – bortset fra de evige formaninger: ”Allah-ved-hvad-du-har-gang-i-så-pas-på. (Eller ”han véd hvor du bor”, ville man nok sige i vore dage.)                                                                       

Men hvad er så det dårlige hos Pickthall? Det er sproget. Han bruger et opblæst, arkaiserende sprog, der skal give teksten religiøs pondus. Men det giver kun irritation. Hvad betyder det her?

LÆS OGSÅ:  Klumme: Danmarks ubegavede indvandringspolitik

”Men whom neither merchandise or sale beguileth from rememberance of Allah and constancy in prayer and paying to the poor their due; who fear the day when hearts and eyeballs will be overturned” (24:37).” Det betyder sikkert noget med, at man skal være god og tro på Allah, men sikke en måde at sige det på! Og når det ovenikøbet er gengivet i Pickthall’s arkaiserende engelsk, er det ikke til at holde ud. Der er jo gået mange århundreder, siden man brugte -th endelsen på engelsk, og selvom det lyder smukt og klangfuldt i King James’ Version (”She is not dead, she sleepeth”), så gør det ikke her.

Madsens frie fortolkning

Og så den anden koranoversættelse. Begået af den danske konvertit Abdul Salam Madsen. Den er også ret interessant, fordi Madsen har haft tydelige kvaler ved at oversætte en tekst (koranen), der ofte mangler logik. Og hvor ordene kan betyde mange forskellige ting. En tekst, hvor man ofte skal bruge fantasien for at finde nogen mening overhovedet.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Løgnen om det hæderlige Danmark

Men det klarer Abdul Salam Madsen ved at bruge den frie fortolknings princip, ”idjtihad”, der egentlig har været bandlyst i tusind år. (De andre to var ”idjma” (fortolkning baseret på konsensus), og ”qiyas” (fortolkning baseret på analogi). Men hov! Hvis den frie fortolkning – ”idjtihad” –  har været bandlyst , hvordan kan Abdul Salam Madsen så dyrke den? Sandsynligvis fordi han er Ahmadija muslim. Og derfor kætter.

Men hvad forklaringen end er, så bruger han den frie fortolkning en hel del – og fortæller os åbent om det.  I 15:56 er der taler om Davids salmer. Men i den arabiske tekst står der ikke salmer men ”zabur”, ”små stukker”, Som Abdul Salam Madsen har oversat med ”salmer”, fordi ”Davids små stykker” ikke ville give ret megen mening. Det er måske en bagatel, men der er som sagt mange,  eksempler på dunkle passager, der næsten kan betyde hvad som helst. Her er et berømt eksempel.

Tronverset 2:25

Det hedder – siger Madsen – ”âjat-al-kursi” på arabisk og indeholder passagen ”Hans trone omfatter himlene og jorden”. Ordet ”kursi”, som Madsen (og sikkert mange andre før ham) har oversat som ”trone”, kan også betyde ”viden og kundskab”, skriver Madsen i noten. Hvilket igen efterlader indtrykket af en meget uklar tekst, der kan strækkes lidt gummiagtigt i alle retninger. Men måske har bibelens hebraiske del samme problem? Det er der sikkert teologer, der kan svare på. Og det håber jeg, de vil.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Et udvidet DNA-register er en ægte win-win

Men lad os se på andre ”frie” oversættelser. Her er en fra 59:24. ”Han er Allah (…) Beskytteren, den Almægtige, den Stærke, den Ophøjede,” står der hos Madsen, der i en note tilføjer, at ”den stærke”, er noget han nærmest selv har fundet på: ”Djabbâr (den Stærke) oversættes af visse vestlige arabister som ”tyrannen”. Ordet kan have den betydning, når det bruges om mennesker. Men dens grundbetydning er: den, der sætter noget i orden.”

Hvilket lyder ret plausibelt men grundbetydning og den reelle betydning kan være meget forskellige. Ja, det er indviklede ting, kan man se, og det er bedst at tage en pause her. Resten, Del III, kommer næste gang.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb