Klumme: Kønskvotering er unfair over for kvalificerede mænd


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Sidste nummer af Magisterbladet indeholdt en interessant diskussion af Kønskvotering. 

Stine Bosse siger, hun vil tvinge kvinder ind på topposter. Da hjælp og vejledning ikke fungerer, er tvungne kvoter og mere politisk mærket barselsorlov til mænd vejen frem.

Maria Liisberg taler om kønsdiskriminering og Charlotte Rønhof, der arbejdede i Dansk Industri indtil marts 2018, finder, at kvoter er ”rædselsfulde”.

Artiklen fortsætter under videoen…

Bosse refererer til en enkel undersøgelse, der viser, at flere kvinder i bestyrelsen giver mere overskud. Men undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt det skyldes kvindernes tilstedeværelse. En alternativ tolkning er, at store firmaer med overskud har råd til – af politiske grunde – at have enkelte ukvalificerede kvinder i bestyrelsen.

Bosse fortsætter: Fordomme og dovenskab forklarer skævheden, for talentet mangler ikke (min fremhævning).

Men hvad siger videnskaben om kønsforskelle i talent? Politisk korrekte tekstbøger siger, at der ingen forskel er i kvalificerende generel intelligens, men flertallet af empiriske storskala-undersøgelser viser, at efter 15-års alderen fører mænd med 4-5 IQ-points.

Da mænds IQ-spredning også er større, vil der, ifølge normalfordelingen, være 5 mænd for hver kvinde med IQ over 145 points – det lag som ledende medarbejdere rekrutteres fra. Et hav af empiriske data lader os, med andre ord, forvente, at der bør være tæt på 20% kvalificerede kvinder i store selskabers bestyrelser. Aktuelle tal bekræfter dette – helt uden tvungne kønskvoter .

Ud over talent spiller personligt valg også ind. Rønhof nævner, at højt begavede kvinder ofte selv fravælger ledelsesstillinger. To amerikanske forskere – Camilla Benbow og David Lubinsky – sammenlignede en usædvanlig stor gruppe ekstremt højt begavede kvinders uddannelse og erhvervsvalg med lige så begavede mænds valg i et livsperspektiv.

Begge grupper kunne vælge stort set den uddannelse og stilling, de ønskede sig, og begge grupper klarede sig da også usædvanligt godt efter valget. Men kvinderne valgte succes i overvejende personrelaterede områder og mændene i teknisk-administrative områder.

Hvorfor? Intet i adfærdsvidenskaberne giver mening undtagen i evolutionens lys, men det er en anden historie.

Hvad siger praktiske skandinaviske forskningsresultater? Den danske professor Nina Schmidt finder, at antallet af kvinder i bestyrelsen ikke hænger entydigt sammen med selskabets økonomi. Rønhof tilføjer, at norsk forskning viser, at kønskvoter ikke påvirker fødekæden til bestyrelserne.

Tilbage står således kun Bosses og Erhvervsstyrelsens amerikansk inspirerede ”politisk korrekte” forsøg på at indføre kønsdiskrimination (læs: ”Affirmative Action”) på bekostning af bedre kvalificerede mænd.

Må Stine Bosses og Erhvervsstyrelsens uvidenskabelige og konkurrencehæmmende kønspolitiske manøvrer derfor snarest vige for objektive køns- og farveblinde kvalitetskrav.

Kommentarer