Klumme: Kolde fødder eller saglighed ? Regionspolitikere tør ikke kritisere Kina


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

I 2012 godkendte Region Hovedstaden, igangsættelse af et samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina. Indsatsens formål var at skabe konkrete erhvervsmuligheder inden for bl.a. jord/grundvand og sundhed/health-tech.
Alle partier undtagen Dansk Folkeparti var imod. Hvorfor ? Fordi partierne A, B, C, F, V og Ø ikke ville gå med til DF’s krav om, at det skulle pålægges den danske delegation, at rejse spørgsmålet om menneskerettigheder i Kina, når regionens politikere besøgte Jiangsu. I den samarbejdsaftale, som daværende Regionsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S) underskrev i Nanjing den 13/1-2015, fremgår det bl.a., at “partnerskabet mellem Kina og Danmark, ønsker at konsolidere og udbygge forståelse og venskab mellem det kinesiske og danske folk”. Den form for venskab, som regionens flertal ønskede, var imidlertid, at undlade at rejse alvorlige krænkelser af menneskerettigheder i Kina. Der blev pumpet 2 millioner kroner i det projekt, som var “venskab” uden menneskeligt indhold. Tre politikere, Sophie Hæstorp Andersen (S), Jens Mandrup (F) og Lars Gaardhøj (S) samt fem embedsmænd (M/K) deltog i rejsen. Da man besøgte Jiangsu-provinsen i maj 2013, deltog S, B, C, F og V.
Nu har administrationen “gennemgået sagshistorikken” i samarbejdet med Kina/Jiangsu-provinsen. Administrationen anbefaler, at “samarbejdsaftalen fra 2015 formelt opsiges, da de erhvervsmæssige forudsætninger, som dannede et væsentligt grundlag for regionens engagement i Kina/Jiangsu-provinsen, ikke længere er til stede”. Administrationen har imidlertid “glemt”, at evaluere den særskilte venskabsaftale, som Sophie Hæstorp Andersen underskrev. Efter min mening, skåner det os for en pinlig tydeliggørelse af, at Region Hovedstaden, i den grad, totalt svigtede, at påtale Kina’s alvorlige brud på menneskerettigheder.
Jeg er træt af visse partiers dobbeltspil. Der holdes flammende taler mod Kina’s menneskerettighedsbrud, men samtidig deltager de samme partier i konferencer og samarbejde med Kina. Det sker med det bundne mandat, at vi skal være venner, men at venskabet udelukkende sker på Kina’s præmisser.