Klumme: Lovgivning vs. debat

Udlændingedebatten kører med uformindsket styrke og volumenhøjde på 40. år. Fronterne bliver trukket tydeligere og tydeligere op mellem strammer- og slapper- partier. Men også internt i partierne er der korridor- og grupperingsdannelser på det område, der vil afgøre Danmarks udseende kulturelt, religiøst og i forhold til etnisk sammensætning af befolkningen.

Udfordringen for højrefløjen er, at journalistisk venstrepresse dygtigt forstår at manøvrere de nødvendige og radikale lovtiltag ud på et sidespor i afdelingen for ekstremisme og inhumanitet. At journalistisk venstrepresse ikke synes, at en konstaterbar stigning i antallet af voldtægter, der følger med migrationen fra Mellemøsten og Afrika, er en inhuman udvikling mod danske kvinder, viser i hvor høj grad venstrefløjen lægger vægt på værdipolitik, blot den er funderet i en modsvarende afdeling for politisk korrekthed.

I realiteternes verden har venstrefløjen ofret alle moralske værdier og idealer på mangfoldighedens alter. Og hvad er det så for en virkelighed vi ser?

Danske jøders fremtid er truet af tilvandringen af muslimske migranter, det er oplagt. Det vil være forbundet med livsfare at begive sig ned ad Nørrebrogade med en jødisk kippa på hovedet. Det affærdiger og accepterer man ved stiltiende at sætte lighedstegn mellem Israelsk bosættelsespolitik og synagogesegmentet i Krystalgade i indre København.

At sejle vore jødiske landsmænd og kvinder til Sverige i dag, for at undgå muslimsk terror og chikane samt venstrefløjsmobning, vil blot gøre ondt værre. I oktober 1943 herskede der lov og orden hinsidan. Sverige har siden udviklet sig til et skandinavisk Libanon med et rekordstort antal daglige bombesprængninger, no go-zoner, og Sharia-klanstyrede forstæder. Alle løber fra ansvaret, og SD holdes uden for det pæne selskab. SD, men ikke Sharia-tilhængerne og mellemøstkulturen, udgør nemlig en sikkerhedsrisiko i de gamle partiers hjernespind.

Danmark vil inden for få årtier udvikle sig til et skandinavisk Congo, hvis vi ikke passer på. Pilen peger entydigt i den retning, uden at begrebet “Congo” skal opfattes racistisk. Det er mere et billedligt udtryk for en total forandring af det Danmark, vi kender.

Sverige er der allerede i sin selvdestruktivitet, selvhad og woke-opfattelsen af de hvides skyld. Der hvor Hitlers Tyskland bevægede sig ind i sin Stunde nul, med konstante, altødelæggende, allierede luftbombardementer over byerne, er Sverige ved at bevæge sig hen i sin lige så altødelæggende nyordning uden etniske svenskere og svenskhed. Det har været selvvalgt. Indianerne endte i reservater efter deres jagtområder blev invaderet af nybyggere, men det var dog efter en lang og ulige kamp.

I en periode har jeg udarbejdet beslutningsforslag til Folketinget på vegne af DF, herunder oplæg til Retsudvalget vedrørende Danmarks udtræden i konventionssammenhæng, ophørsgrundlag for opholdstilladelser og asylstatus, og udvisning og bortfald af statsborgerskab ved kriminalitet.

Venstrefløjen og Christiansborg har behændigt undladt både at forholde sig til den virkelighed, som DF har tegnet. Bandeforbuddet, som DF stod fadder til, blev dog en realitet for så vidt angår grupperingen LTF.

Så mangler lovgiverne på Slotsholmen kun at forholde sig til alle øvrige nødvendige forbudsreguleringer og lovkomplekser for at vise karakter og politisk mod. Og ind til benet, hvorfor de er blevet valgt til embedet i den primære funktion, det er at passe på danskerne, og ikke alle mulige spøgelser omtalt i gulnede, utidsvarende konventioner.

Debatten kører fra to højre-venstre skyttegrave, med den grå masse af midtervælgere i ingenmandslandet imellem, uden at der bliver sat ord og handling bag nye lovtiltag og konsekvensbetragtninger. Tonen skærpes. Nye Borgerlige kan vedblive at klappe i hænderne på de sociale medier over fortsat vælgertilslutning. Men om det er 10.2 hos yougov eller 11.3 hos voxmeter, så hjælper det stort, når DF på den anden side tordner mod afgrunden og vælgerne for næsten 90% vedkommende alligevel vedbliver at tro på, at det nok skal gå med lappeløsninger og selvfejring med Othellolagkage og Inger Støjberg.

Anstændighed i udlændinge- og grænsepolitikken, som venstrefløjen og Lars Løkke efterlyser, sikrede ikke hverken Dannevirke, Dybbøl Banke eller modstandskampen under 2. verdenskrig. Det gjorde virkeligheden og overvejelser hos handlekraftige mænd og kvinder inden og navnlig uden for Christiansborg. Dem der var villige til ofre sig for Danmark. Hvis man vil have anstændighed, skal man se til Sverige.

Jeg vil forsøge at opliste hvilke nødvendige lovkomplekser på udlændinge området, der vil være relevante i kommende klummer. Og i hvordan de kan opnås. Jeg vil forsøge at beskrive, hvordan nogle lovtiltag vil kunne virke internt i vores dagligdag, og eksternt i relation til andre lovtiltag, hvor Danmark i langt højere grad selv vil kunne regulere, hvem vi vil have ind, og navnlig hvem vi ikke vil have ind.