Klumme: Magthavernes fake tal holder ikke

At politikere og særinteresser belægger og befæster deres foretrukne politik med tilsyneladende solide tal og rationelt udseende argumenter ved alle. Useriøse tal ophøjes ofte til sandheder, som den uvidende offentlighed anser for urokkelige. Al statistik må imidlertid betragtes som spin eller lodret løgn, for de rigtige tal kender vi ikke.

Alle der har arbejdet med data ved, at ikke alene findes der utallige fejlkilder, men at der også er mange muligheder for talmanipulation. Der kan fifles med data. Uønskede data kan udelades. Data kan opfindes efter forgodtbefindende. Der kan manipuleres med den statistiske metode. Resultater, der ikke rigtig passer, kan droppes. Alt dette kan være fristende for den regering, politiker elle interessegruppe, som ønsker at retfærdiggøre en bestemt politik.

Talmanipulation bruges til politisk spin

Da debatten om dagpengereformen 2014 gik højt, talte politikere fra SF og Enhedslisten om, at 40.000 mennesker var ”faldet ud” af dagpengesystemet. Det høje tal skulle lægge et massivt pres på regeringen for at få lempet på kravene til at kunne få dagpenge. Regeringens to støttepartier, SF og Enhedslisten, undlod imidlertid belejligt at fortælle, at flere af dem, der var ”faldet ud” af systemet, i virkeligheden var kommet i arbejde. Med andre ord oppustede de reelt problemets omfang for at få støtte til deres sag.

I 2017 blev der givet opholdstilladelse til 2.700 ikke-vestlige indvandrere. Regeringen og medierne har med glæde fremhævet, at 2.700 er et meget lavt tal, men de har belejligt ”glemt” at nævne, at dette tal bliver mangedoblet over tid, for mønstret herhjemme er, at de, der får opholdstilladelse, efterfølgende søger familiesammenføring. Det var tilfældet med de 6.000 tyrkiske gæstearbejdere, som kom til Danmark i 1970’erne. Pr. 1. jan. 2017 var der mindst 62.000 personer i Danmark med tyrkisk baggrund.

I regeringens økonomiske prognose, som blev offentliggjort i maj 2018, hedder det, at væksten nåede op på 2,2 pct. i 2017, og at den i 2018 bliver 1,9 pct. Pæne tal, men Nykredits cheføkonom Tore Stramer betegnede prognosen som et “skønmaleri” af økonomiens tilstand. Regeringen har nemlig brugt et regnefif til at hæve bnp-niveauet kunstigt med knap 8 mia. kr. ved udgangen af 2018. I 2017 steg bnp med hele 0,4 procentpoint på grund af salget af ét enkelt medicinalpatent til udlandet. Prisen var astronomiske 8 mia. kr., og når man indregner det i væksten, kommer den op på 2,2 pct. Men reelt betyder det, at når patentmilliarderne forsvinder ud af regnearkene i 2018, bliver væksten lavere, end den ellers ville have været.

Under afslutningsdebatten i Folketinget den 30. maj 2018 sagde Lars Løkke, at under Thorning lempede Socialdemokratiet udlændingepolitikken 45 gange. Løkke brugte tallet som argument for, at det er svært at stole på, at en ny socialdemokratisk regering ikke vil gennemføre yderligere udlændingelempelser, så snart den sidder med magten. Løkke ”glemte” dog at nævne, at Venstre stemte for 13, Konservative 10 og Liberal Alliance 32 af de 45 udlændingelempelser, som Thorning har gennemført.

Ubrugelige tal fra Danmarks Statistik

En lang række økonomer, der til daglig bruger nationalregnskabet, mener, at tallene for landets økonomiske vækst fra Danmarks Statistik er blevet så dårlige, at de er mere eller mindre ubrugelige. Med nationalregnskabet kan man se, hvor meget vækst der har været i den danske økonomi. Det er hovednøgletallet for Danmarks økonomi og viser, hvor meget rigere danskerne er blevet i løbet af et år. Sammen med udviklingen i beskæftigelsen er væksten det afgørende nøgletal, som regeringen styrer efter i landets økonomiske politik. Derfor er det afgørende, at tallene for udviklingen i bnp er nogenlunde pålidelige. Men det er de ikke, mener økonomerne.

Upålidelige beregningsmetoder og regnemodeller

For nylig kunne Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) oplyse, at beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget fra 38 pct. i 2016 til 39,6 pct. i 2017. Dette tal medtager kun fuldtidsbeskæftigede. Finansministeriet oplyste, at beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget fra 43 pct. i 2015 til 47 pct. i 2017. Dette tal medtager både deltids- og fuldtidsbeskæftigede. De forskellige tal, beregningsgrundlag og beregningsperioder, som hhv. AE og Finansministeriet anvender, er med til at forplumre billedet og forvirre de fleste, men måske er det netop det, der er formålet, da tallene skal understøtte magtdanmarks fortælling om den succesfulde integration af ikke-vestlige indvandrere.

Lige nu foregår der en debat om Finansministeriets måde at regne på. Finansministeriet skal foretage en ny analyse af effekterne af kontanthjælpsreglerne, fordi metoden i den første analyse er blevet kritiseret fra flere sider, bl.a. af Cepos. Finansministeriet påstår, at ministeriets regnemodeller ADAM og DREAM sikrer ekstrem høj datakvalitet, men selv disse to regnemodeller kan misbruges. Der kan bruges forskellige beregningsgrundlag. Vigtige data kan udelades. Visse data kan umuligt fanges. Osv. osv.

Når man tolker de ”urokkelige” tal, der kommer fra Finansministeriet, politikerne og medierne, skal man derfor huske, at de skal tages med et gran salt. De kan være manipuleret, så de passer ind i en bestemt politisk dagsorden.