Klumme: Mangel på arbejdskraft er en and

Lars Løkke sagde på Venstres landsmøde i oktober 2017: "Vi skal være lukkede for dem, der ikke vil, men det er helt afgørende, at vi er åbne for dem, der kan og vil. Åbne for de talenter, som vores virksomheder skriger på”. Foto: News Oresund

Af klummeskribent André Rossmann – cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

Man får ondt i ørerne af at høre den evindelige klagesang om mangel på arbejdskraft. Virksomhederne skriger på arbejdskraft, men vil hellere sige nej til ordrer end at lave om på traditionerne og fordommene.

Kræsne arbejdsgivere ansætter kun erfarne folk

Mens erhvervslivet klager over manglende hænder, står næsten hver fjerde ingeniørdimittend uden job. At arbejdsgiverne mangler ingeniører er paradoksalt, mener Ingeniørforeningen. Ledigheden blandt ingeniørdimittender med under et års anciennitet ligger nemlig på 22,7 pct. Det skyldes, at arbejdsgiverne kræver flere års erfaring, når de skal ansætte medarbejdere. I de fleste jobannoncer i dag står der, at man skal have fem års erfaring. 

André Rossmann er fast klummeskribent på 24NYT. Han er cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

Adm. direktør i Dansk Boligbyg, Anton Nørgaard, som primært beskæftiger ingeniører, bygningskonstruktører, projektledere og projektchefer, siger: ”Hvis vi fortsætter ordretilgangen, kan vi godt finde på at ansatte flere, hvis vi kan finde dem. Problemet er, at hvis vi skal have ansat flere folk, er det erfarne folk, som vi skal bruge, og ikke nyuddannede”.

Det giver ingen mening, når cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, siger, at løsningen er at uddanne flere ingeniører og færre humanister. Der findes jo mange nyuddannede ingeniører, som er ledige, fordi kræsne arbejdsgivere frasorterer dem.

Kræsne dimittender fravælger job grundet geografi

En del af problemet handler om geografi. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange af de ingeniører, som i dag går ledige, ikke søger de job, der ligger langt væk fra, hvor de bor. ”Både arbejdsgiverne og dimittenderne er kræsne”, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

Den adm. direktør for erhvervssuccesen Linak på Als siger: ”Vores produkter kan kun sælges, hvis vi er unikke og foran. Derfor er det afgørende med dygtige ingeniører. Vi har desværre meget svært ved at lokke danske ingeniører til Sønderjylland. Du kan glemme alt om at få en moden ingeniør med teenagebørn herned. Det lykkes ikke”.

Ledige akademikere med fine fornemmelser

Radio24syv har talt med to arbejdsløse akademikere, som ikke søgte et af Nettos 900 ledige job. Politikere og debattører var oprørte over akademikernes frækhed. Nettos HR-chef, Christian Dahl, har til avisen Metroxpress sagt: “Vi vil ikke ansætte en medarbejder, som ikke er motiveret. Det skal man vise, hvis man er til samtale”. “Det er helt uacceptabelt at signalere, at man er for fin til at arbejde i Netto,” sagde Hans Andersen, Venstres beskæftigelsesordfører.

Virksomhederne frasorterer på alder og etnicitet

Der er ingen sammenhæng mellem regeringens aftale med Dansk Folkeparti om at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og virkeligheden. Virkeligheden er, at mange mennesker gerne vil arbejde længe, men er de først røget ud af arbejdsmarkedet, er det virkelig svært at komme ind igen, hvis dåbsattesten siger 50+ år. Skurken er mindsettet, traditionerne og fordommene hos mange arbejdsgivere, som frasorterer på alder inden de ser på folks kvalifikationer og personlige kompetencer.

Det samme gælder etnicitet. Arbejdsgiverne vægrer sig simpelt hen ved at hyre udlændinge, som ikke magter et så flydende dansk, at snakken hen over skrivebordet eller frokostsandwichen glider ubesværet. I Berlingske den 1. okt. 2015 kunne man læse, at gazelle-virksomheden Nine Consult kun ansætter it-konsulenter, som ”er flydende i dansk skrift og tale”. Det siger sig selv, at når virksomhederne har råd til at fravælge højtuddannede udlændinge, kan manglen på it-folk umuligt være reel og presserende. 

Ifølge Ritzau arbejder et stort antal højtuddannede polakker i Danmark som chauffører eller rengøringsassistenter. En af dem har til Avisen.dk oplyst, at han er ingeniør og har en mastergrad i ledelse. Det er dog ikke ingeniørarbejde, han udfører i Danmark. Han går i stedet og gør rent.

Lars Løkke sagde på Venstres landsmøde i oktober 2017: “Vi skal være lukkede for dem, der ikke vil, men det er helt afgørende, at vi er åbne for dem, der kan og vil. Åbne for de talenter, som vores virksomheder skriger på”. Mens virksomhederne skriger på talenter, går polakker med den nødvendige uddannelse imidlertid rundt og vasker gulve. En af forklaringerne er utvivlsomt, at de næppe taler et fejlfrit dansk.

70.000 unge er ikke i job

Et stigende antal topledere siger nej til nye ordrer, fordi de mangler den nødvendige arbejdskraft. Et stort problem, der betyder et permanent velstandstab for dansk økonomi, mener Dansk Erhverv. Men – når virksomhederne og mange andre klynker over mangel på arbejdskraft, må en del af svaret være følgende spørgsmål: Hvordan kan virksomhederne mangle hænder, når 12.000 unge trods trepartsaftalen fra 2016 stadig mangler en praktikplads, og når 70.000 unge mellem 16 og 25 år ifølge Danmarks Statistik hverken er i job eller uddannelse?

Danske talenter kan ikke trylles frem

Dansk erhvervsliv jagter de samme danske hoveder i Danmark. Og dem er der selvfølgelig ikke mange af i et lille land med 5,5 mio. mennesker. Og de kan heller ikke trylles frem, uanset hvor meget man klynker. Alternativet for virksomhederne er enten at rekruttere talenter i udlandet eller oprette udenlandske filialer.

Hos Miracle Buddy Shop, som leverer it-konsulentydelser, mener man, at undervisningssystemet herhjemme er gået kraftigt ned ad bakke. Derfor rekrutterer man polske og ukrainske programmører og projektledere, der er dygtigere end danskere. Hos Autobutler er man enig. Problemet er ikke kun kvantitet, men også kvalitet.  Autobutler har således opgivet at ansætte danske it-folk. Ukrainske udviklere er bedre og billigere. Og så er de oven i købet glade for at få jobbet.

Hos IT-virksomheden Siteimprove har man taget konsekvensen af den konstante mangel på folk og besluttet at oprette en udviklingsafdeling i Minneapolis i USA. Netcompany har oprettet et datterselskab i Polen, hvor de i feb. 2017 havde 100 it-specialister ansat. KMD har 250 it-medarbejdere i et polsk datterselskab. Plytix har alle sine 6 it-udviklere på Malaga. Og TDC har outsourcet 125 it-arbejdspladser til Indien. Listen er lang.

Arbejdsgiverne bør droppe brokkeriet og klagesange om mangel på arbejdskraft. Der er er masser af arbejdskraft, både i og uden for Danmark.

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb