Klumme: Marx gør comeback i USA


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Mens demokratisk-ledede storbyer som Portland, Chicago og Washington D.C. synker ned i det rene anarki med skyderier, vandalisme og organiserede plyndringer, står det klart, at finansspekulanterne fra Wall Street sætter deres forhåbninger til den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden.

Biden er ganske vist senildement og fuldkommen i lommen på venstreekstreme og revolutionære kræfter. Han er ganske vist også købt og betalt af Kinas kommunistiske parti. Men i vores fagre nye verden bliver forskellen mellem den realeksisterende kommunisme og storkapitalen stadigt mindre. Det er den rene profitable svir at gå Kinas ærinde. At det går ud over USA’s arbejdende befolkning, interesserer ikke multimilliardærerne – som det i øvrigt aldrig har gjort.

Hvis dette lyder lidt marxistisk, er det helt bevidst.

”Money talks”, plejer de at sige derovre, og pengene taler nu med store bogstaver. Foreløbigt har Wall Street givet 44 millioner dollars til Bidens præsidentkampagne mod kun 9 millioner til Donald Trump.

Det er der en grund til. Ifølge Breitbart News kan Trumps anti-immigrationspolitik nedbringe arbejdsudbuddet med 20 pct. og dermed tvinge storforetagenderne til at ansætte arbejdsløse amerikanere og til en højere løn. Således har det vakt kapitalisternes harme, at præsidenten den 22. juni meddelte, at han ville stoppe hullerne i migrationssystemet for at tvinge virksomhederne til at hyre amerikansk arbejdskraft. Joe Biden har derimod lovet at åbne døren for såkaldte ”blue-collar” migranter fra Centralamerika og for ”white-collar” indvandrere fra bl.a. Indien og Kina. Alt sammen med henblik på at trykke lønningerne og forringe arbejdsforholdene.

LÆS OGSÅ:  Kolde fødder i Sverige

Gennem hele den kapitalistiske offensiv lyser en beundring for diktatorerne i Beijing, som virkelig formår at holde styr på arbejderklassen og ensrette den offentlige mening.

Når stort set alle MSM-medier enten undlader at beskæftige sig med storbyernes undergang eller giver Donald Trump skylden, er det naturligvis, fordi de regner med, at Black Lives Matter og Antifas hærgen og plyndren vil gavne Joe Bidens chancer.

Det kan vise sig at give bagslag. Her i weekenden angreb det demokratiske partis stormtropper Chicagos ”Magnificent Mile” – byens førende handelsdistrikt, og der hvor de rige køber ind. Det førte til omfattende plyndringer, skyderier og flere dødsfald samt et trafikkaos, der forhindrede mange normale borgere i at komme på arbejde.

Så længe urolighederne mest gik ud over sorte bydele, gav det ikke anledning til nervøsitet. Men nu har de revolutionære fundet ud af, at der er mere at plyndre hos de rige, og det var jo ikke demokraternes mening.

Som Peter Kirsanow fra USA’s menneskeretskommission forklarer til Tucker Carlson på Fox News, har demokraterne grebet fat i tigerens hale og tør ikke slippe af frygt for, at den vil æde dem. De er altså nødt til mere eller mindre direkte at støtte voldsmændene. For nogle uger siden sagde de ledende demokratiske politikere, at de ville fjerne politiets bevillinger. Det har ikke vakt folkelig genklang, så nu siger de, at de vil omtænke, ”reimagine”, politiet. Hvad det nærmere skal gå ud på, at uvist.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Så tager vi klimaet én gang til

Som Kirsanow også bemærker, skal der ikke meget til for at eliminere Bidens skrumpende føring i meningsmålingerne. Hvis bare 2-3 pct. af de demokratiske vælgere får nok af landets opløsning, er det slut for hans præsidentkampagne.

Det får du ikke noget at høre om i dansk presse.

  

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)