Klumme: Modstanden mod islam er langt vigtigere end kampen mod coronavirussen

Der er naturligvis gode grunde til at coronakrisen har fyldt meget i mediebilledet og hos mange danskere. Det er en forfærdelig virus, som påvirker os allesammen. Men der kommer forhåbentlig en dag, hvor vi er kommet igennem krisen. Og så banker andre mere velkendte udfordringer igen på døren.

Selv under coronakrisen har politiet måtte anholde en person mistænkt for terror. Den pågældende person blev sågar løsladt i december sidste år, men politiet måtte altså i forbindelse med en politiaktion i Aalborg igen anholde den 26-årig mand i forbindelse med en verserende terrorsag. Vi ser også hvordan konflikten mellem rivaliserende kriminelle muslimske bander fortsætter under coronakrisen, og glem ikke at hver eneste dag er der lovlydige fredelige borgere, som groft bliver chikaneret af utilpassede muslimer. Vi ser, hvordan muslimerne igen og igen offentligt indkalder til muslimsk fællesbøn.

Jeg tror også, at udlændinge- og integrationspolitikken i form af stigende arbejdsløshed blandt indvandrere og flere såkaldte sociale problemer i belastede boligområder vil komme tilbage i dansk politik.

Lad det være en påmindelse om at den muslimske indvandring og islam fortsat vil være den største trussel mod vores livsstil i mange årtier frem. Det kan jeg ikke understrege nok. Islam hører ikke til i Danmark.

Jeg har i mange år beskæftiget mig med indvandring, islam og de muslimske miljøer i Danmark. Jeg startede min politiske kamp som menigt medlem i Dansk Folkepartis lokalbestyrelse for Nordvest/Nørrebro i København, og i Nørrebro Lokaludvalg. Jeg har også været med i lokale bestyrelser bl.a. for Dansk Folkepartis ungdomsafdeling DFU. Jeg har været med i kulturkampen både i og udenfor Folketinget igennem lang tid. Det er en vigtig og afgørende kamp, som jeg mener at vi som danskere er forpligtiget på.

Jeg kender til de muslimske miljøer og deres ekstreme had og intolerance til dem, der er uenige med deres samfundssyn og som er anderledes end dem selv. Men hvis du giver dem ret, eller endnu ikke har gennemskuet deres eminente evne til udenomssnak, så lader de dig være i fred, ihvertfald sålænge det tjener deres sag.

Det er også et had og en intolerance, som indvandrere, der er blevet “for danske” kender til.

Det er en intolerance, som jøder kender til.

Det er en intolerance, som mange kvinder og homoseksuelle kender til.

Det er en intolerance, som mange almindelige danskere kender til.

Hvis du vil bekæmpe den værste form for intolerance, eller måske er det mere præcist at bruge begrebet ondskab, så bekæmp islam som ideologi og islam som religion og samfundssystem.

Det er nødvendigt med meget mere viden omkring islam og den voksende gruppe af muslimer i Danmark, som ønsker et radikalt anderledes samfund og som har en tankegang og bruger nogle metoder, som de fleste almindelige danskere har svært ved at forstå omfanget af og sætte sig ind i.

Min erfaring siger mig, at vi desværre ikke kan regne med at de gamle etablerede medier og partier afdækker realiteterne og virkeligheden i de muslimske miljøer. De vil ikke for alvor gå i dybden med det. De etablerede partier er først og fremmest interesseret i de politiske poster, i det politiske spil for spillets skyld og de er med deres venstreorienterede eller liberale og politisk korrekte verdensbillede ude af stand til at forstå omfanget af den voksende trussel mod Danmark og det danske folk. Det er min oplevelse. Og virkeligheden bekræfter mine egne personlige erfaringer og oplevelser. Analysen af de langsigtede konsekvenser for et samfund, hvor flere og flere boligområder gradvist overtages af islam og muslimer, er i det store hele totalt fraværende hos det brede folketingsflertal. Det samme gælder iøvrigt også store dele af centraladministrationen, universitetsverden og medieverden.

De ekstreme muslimers største fordel er, at flertallet af danskerne og politikerne ikke har fantasi til at forestille sig hvad de kan finde på og hvad de godt kunne tænke sig.

Derfor humper det politiske system også afsted uden at der for alvor tages fat om Danmarks største samfundsproblem: Islam og antallet af muslimer i landet. Jeg tror desværre, at det brede politiske flertal vil fortsætte med at humpe videre, også efter coronakrisen. Partiernes udadvendte islam-bekymring er for det meste strategisk og overfladisk.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ofte taler med flere fornuftige personer med indvandrerbaggrund, som ikke ønsker at være en del af den islamiske samfundsforståelse, og som har forståelse for mine synspunkter. Det hører naturligvis også med til fortællingen. Jeg håber og tror, at der i fremtiden vil være flere herboende personer med indvandrebaggrund, som klart vil melde sig ind i kulturkampen på dansk side. I skal være velkomne

Jeg håber og tror, at flere og flere danskere ender med at indse at der ikke er tale om hetz mod andre fra min side, men at der er tale om at jeg mfl. reagerer på en stigende og konkret trussel mod dansk livsstil, grundlæggende danske værdier og dansk kultur.
Det er en national og værdimæssig overlevelseskamp. Det er en modstandskamp. Intet mindre.

Jeg mener ikke, at det er overdrevent eller ekstremt at sige at fjenden er iblandt os og at han vil gå meget langt for sin overbevisning. Det er blot en beskrivelse af de faktiske forhold på landjorden. Vågn dog op, kære Danmark.

Vi er ved at miste vores værdier, vores kultur, herunder vores fællesskabfølelse, vores ytringsfrihed, vores syn på mænd og kvinder som værende lige meget værd som mennesker, og vi er ved at miste vores evne til forsvare egne interesser. Iøvrigt, er en stor del af problemet i dag at begrebet tolerance er blevet forvandlet til ligegyldighed overfor det intolerante islamiske samfundssyn.

Under alle omstændigheder vil udfordringen fortsat bestå efter coronakrisen. Dem, der ønsker at omdanne og forme vores danske samfund efter islamiske principper kommer ikke på andre tanker pga. den forfærdelige coronavirus. Derfor er det også nødvendigt for os der ønsker at værne om dansk kultur at fastholde fokus på den nationale og værdimæssige kamp mod islam.