Klumme: Myten om Danmark som et digitalt foregangsland


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Digitaliseringen på danske virksomheder er på alles læber og alle taler den op. Den digitale agenda fylder meget, men det kniber for danske virksomheder at udnytte digitaliseringens muligheder, fordi der mangler viden, it-kompetencer, ledelsesfokus og evnen til at eksekvere, fremhæver digitaliseringseksperter.

Regeringen offentliggjorde i 2018 en forkromet strategi for Danmarks digitale vækst. Regeringens vision var, at Danmark skulle være en digital frontløber. En perlerække af lobbyister fra IT-branchen har siden talt Danmark op som en digital vindernation, men kendsgerningerne er, at det går op ad bakke med dansk digitalisering.

Der er ikke noget i vejen med politikernes digitale ambitioner. Men hovedansvaret for at udnytte de digitale muligheder til at sikre vækst ligger i sidste ende hos virksomhederne, og det kniber det med. Ifølge eksperterne er det den danske kultur, der er den største barriere for digital transformation.

Mens de store virksomheder har været ”first movers” på digitaliseringen af deres forretning, viser en rapport fra Boston Consulting Group (BCG), at store danske virksomheder har sat deres digitale førerposition over styr. Store virksomheder fra Tyskland og USA løber fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet.

De store danske virksomheder har måske nok erkendt, at de skal rykke digitalt. De er bare ikke altid så gode til at lave den helt store og gennemtænkte plan og så få den eksekveret effektivt. Vi er i Danmark bedre til at gøre det lidt tilfældigt og opportunistisk. Men det, der skal til, er et mangeårigt og konstant fokus, hvor det drives frem effektivt med en hård eksekvering”, siger Lars Fæste, der er med i den globale ledelse af BCG.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Smukke Sophies muntre karriere

Undersøgelser viser, at virksomheder, der bruger e-handel, kan tjene 56. pct. mere end virksomheder med en basal eller ingen digitaliseringsgrad. At digitalisere er imidlertid svært i danske virksomheder, hvor traditionerne ses som et entydigt gode. Digitalisering er risikabel, så hellere tænke og gøre som man plejer.

I 2018 blev kun 5-6 pct. af hele Danmarks eksport på 1400 mia. kr. solgt digitalt, hvilket rakte til en kedelig placering som tredjesidst i EU.

I 2020 viser tal fra DI, at e-handelen til udlandet er faldet til 2 pct. af den samlede danske eksport, og i undersøgelser fra Eurostat skraber Danmark bunden på 27.plads ud af 28 lande, når det kommer til at sælge digitalt til udlandet.

Ifølge Dansk Industri bremser især fire barrierer de små og mellemstore virksomheder i at blive digitale med bl.a. webshop i udlandet: Virksomhederne har problemer med at forstå juraen i det land, de vil eksportere til. De bøvler med at få tilrettet deres it-løsning til det pågældende land. De har problemer med at finde de rette logistikpartnere. Og de har svært ved at gennemskue, hvilke betalingsløsninger der er de mest optimale i det land, de vil sælge deres vare i.

Det er især de små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der er bagud, når det gælder digitalisering og it-anvendelse. Blandt SMV’erne er kun 30 pct. højt digitale, mens tallet er 75 pct. for de store virksomheder. 51 pct. af SMV’erne med færre end 50 medarbejdere bruger ikke digitale teknologier.

Digitalisering kræver højtuddannede akademikere og IT-specialister. Uddannede it-specialister i Danmark udgør imidlertid 3,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket bringer Danmark ned på en 14. plads i EU. Det er et stort problem, at danske virksomheder kun i ringe grad bruger akademikere. 8 ud af 10 danske virksomheder har ikke én eneste højtuddannet medarbejder ansat.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Fordummelsens koalition

Danske unge er mindre digitalt interesserede end unge i andre lande. De unge vil gerne være digitale forbrugere, se TV-serier og dele feriebilleder på nettet. Men de er ikke med, når det gælder om at lære om big data-analyse, programmering og kodning i lige så høj grad som unge i mange andre lande som USA, Kina, Tyskland og Frankrig, viser analyser, som Dansk Erhverv har foretaget.

Ifølge Deloitte udarbejder mange virksomheder en digital strategi, der aldrig bliver eksekveret, fordi den ikke er forankret i forretningen og ikke hænger sammen med virksomhedens overordnede strategi.

Mai-Britt Poulsen, den tidligere adm. direktør i BCG i Danmark, siger, at succesfuld digitalisering hænger uløseligt sammen med evnen til at eksekvere. Lige nu taber danske virksomheder terræn i forhold til virksomheder i det øvrige Europa og Nordamerika. Der satses for bredt (for mange prioriteter), investeres for lidt, og det går for langsomt.

Digitalisering er topchefens, direktionens og bestyrelsens ansvar. Mens der i udlandet oprustes i stor stil med digitale bestyrelsesposter, især inden for byggeri, industri og finans, har kun 12 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i Danmark en digital baggrund. De danske bestyrelser aner ofte ikke, hvordan de skal gribe den digitale verden an. Det skyldes, at mange brancher har en traditionel og konservativ indstilling og tilgang til tingene. For dem er digital transformation en by i Rusland.

Danmark mangler digitale profiler, fordi de kompetencer, der primært efterspørges for bestyrelsesmedlemmer, er strategisk forståelse og positionering, hvilket man typisk opbygger gennem en længere karriere i erhvervslivet. De digitale profiler er ofte yngre folk, der har mindre erfaring, så de kan være svære for virksomheder at placere i bestyrelserne. Man skal turde ansætte profiler i alderen 25-35 år, hvis man som virksomhed vil have de bedste forudsætninger for, at ens digitale transformation bliver en succes. Men det tør danske virksomheder ikke.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Det er sjovere at være rig end fattig

Malou Aamund, topchef for Google i Danmark, siger, at mens de store danske virksomheder har haft meget fokus på indtjeningen og optimering, har de helt overset at udvikle deres virksomheder ind i en verden med en ny digital økonomi. Der er mange af dem, som har haft et enøjet fokus på bundlinjen, og i hele den periode nærmest har skåret alt, hvad der hedder innovation, nytænkning og nye eksperimenter, ud af deres forretning. Det har skabt højeffektive selskaber, som fungerer godt i den daglige drift, men som fuldstændig mangler visioner for, hvordan de skal konkurrere i den digitale økonomi.

Hun mener, at en af forklaringerne skal findes hos dem, der leder de danske virksomheder. Mange af dem har evner, som blev efterspurgt tidligere, men mindre i dag. ”Der er mange virksomheder, der mangler evnerne til at kunne lave datadrevet forretning. Vi ser mange topledere og bestyrelsesmedlemmer, som ikke har en digital baggrund. Det er nogle helt andre kompetencer, som skal i spil for at forstå det her”, siger Google-chefen.