Klumme: Myten om den oplyste danske vælger


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Om ikke så lang tid vil danskerne strømme til valgstederne for at vælge et folketing og derigennem også en regering. Men hvad nu, hvis mange af dem reelt ved meget lidt eller intet om, hvad de gør? Politikerne siger, at danske vælgere er oplyste og kloge, men det er en myte.

Undersøgelser af vælgerne i Danmark har vist, at store dele af vælgerkorpset er foruroligende uvidende. Om helt basale faktuelle spørgsmål – og om mange af de ting, de ikke desto mindre har ganske stærke holdninger til.

Artiklen fortsætter under videoen…

For 95 pct. af vælgerbefolkningen er politik et realityshow, som befolkningen sporadisk følger for at se, om der er nogle politikere, der er ved at blive stemt hjem. ”Showet kører nonstop”, siger forfatteren og kommentatoren Klaus Kjøller. ”Så bager Inger Støjberg en kage, så bliver hun krydsforhørt om barnebrude, så sender Anders Samuelsen et tweet til Trump, så melder Søren Pind sig ud af Facebook, så skælder Søren Gade ud på Kristian Jensen, så bliver Morten Messerschmidt taget med fingrene i klejnekassen, så får Henrik Sass igen skældud af sine partifæller og så videre, og så videre…”.

Kun de sidste 5 pct. – de politiske nørder, der ser Mogensen og Kristiansen, Besserwisserne o. lign. – sætter sig bare nogenlunde ind i substansen og kan forklare sammenhængen i en sag.

Økonomer, politikere og medier antager imidlertid, at vælgere er oplyste og velinformerede. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har for nylig udtalt: ”Danskerne er simpelt hen for oplyste og kloge til, at man kan bilde folk hvad som helst ind”.

Meningsmålinger viser imidlertid, at en betydelig andel af de danske vælgere ved ganske lidt faktuelt om både økonomiske og politiske forhold.

Valgundersøgelsen i forbindelse med 2015-valget viste f.eks., at kun 3 pct. af vælgerne vidste, hvordan det gik med samfundsøkonomien i valgperioden. En fjerdedel af vælgerne vidste ikke, hvilke partier der var i regering. Kun en femtedel af vælgerne kendte det korrekte antal folketingsmedlemmer. Alligevel havde de uvidende vælgere holdninger til, hvem der skulle have magten, og hvilken økonomisk politik der skulle føres.

Valgundersøgelsen i forbindelse med kommunalvalget i 2017 viste, at i ganske mange kommuner anede store mindretal ikke, hvem deres borgmester var. I 18 større kommuner var det gennemsnitligt 20 pct., der ikke kendte borgmesterens navn. I København kendte hele 25 pct. ikke overborgmesteren, Frank Jensen (S), der ellers har siddet på posten siden 2010, var minister i mange år og i 2005 var tæt på at blive oppositionsleder og statsministerkandidat.

Vælgernes uvidenhed udnyttes og misbruges af magtsøgende og manipulerende politikere, der gerne vil høste stemmer til sig selv. Når vælgerne er uvidende om fakta, er det lettere for kyniske politikere, der gerne vil vælges, at ”udbyde” politikker, der ikke holder i virkeligheden, men som vælgere synes lyder godt og derfor ”køber”.

Det fører til overbudspolitik og tomme valgløfter, som tilfældet var i sin tid med S-SF’s oppositionsplaner ”Fair Løsning” og ”Fair Forandring”. Der var bred enighed om, at planerne indholdsmæssigt var problematiske og uigennemførlige. Men vælgerne ”købte” planerne alligevel.

Det er velkendt, at vi som forbrugere ofte træffer dårlige beslutninger, at vi er impulsive og letpåvirkelige, at vi forkøber os, at vi ikke kan gennemskue pensionsordninger osv. Alt, hvad der er irrationelt og problematisk ved forbrugernes adfærd, slår ikke overraskende igennem på vælgeradfærd.

Der er nemlig ingen grund til at tro, at vi, forbrugerne, bliver mindre irrationelle, mindre letpåvirkelige og mere velinformerede i det øjeblik, vi sætter et kryds i stemmeboksen. At vælge mellem politiske partiers programmer er trods alt langt mere kompliceret end at vælge varer til indkøbskurven.

Demokratiet har altså et stort problem med uoplyste vælgere, der enten ikke magter eller orker at holde sig ajour med en stadig mere kompleks verden og derfor er til fals for billige løsninger, som f.eks. Socialdemokratiets aktuelle forslag til en ny ret til værdig folkepension.

Det kan faktisk slet ikke betale sig for vælgerne at sætte sig ind i alle de problemstillinger, der præger et komplekst samfund, for vælgerne har begrænset tid til deres rådighed. I stedet bruger vælgerne den knappe tid på arbejde, familien, fritid eller hobby. Forskere taler faktisk om, at vælgernes uvidenhed er rationel (”rational ignorance”).

Vælgerne har således selv valgt at befinde sig i en tilstand af manglende information, hvor de alligevel insisterer på at have ret, fordi de er en del af ”folket”. Det er decideret dumt. Man ved, at man tager fejl, men alligevel vil man have ret.

I 2016 har den berlinske professor i statskundskab Herfried Münkler i et interview med radiostationen Deutschlandfunk derfor konkluderet: ”Demokrati er en proces, der er åben for dumhed. Der er ikke nogen instanser ved det demokratisk valg, der skelner mellem dum, mindre dum eller klog. Der findes kun noget, der er i overensstemmelse eller i strid med grundloven. Men fordi noget ikke er grundlovsstridigt, betyder det ikke, at det er politisk klogt”.

OBS: Læs og del gerne klummen fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.

Kommentarer