Klumme: Nyt fra videnskabens fupverden


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Tre amerikanske og engelske universitetsansatte har skrevet 20 absurde artikler til en række akademiske tidsskrifter og fået syv af dem antaget til offentliggørelse. Formålet var at afsløre den omfattende humbug, der paraderer under etiketten ”videnskab” i universitetsdiscipliner som kvinde-, køns- og racestudier. Det formål opnåede de tre forskere til fulde.

En af de falske artikler, som blev antaget af Journal of Women and Social Work, byggede bl.a. på Adolf Hitlers Mein Kampf. Artiklen blev kaldt Vor Kamp er Min Kamp med undertitlen ”Solidarity Feminism as an Intersectional Reply to Neoliberal and Choice”. Artiklen foregav at være skrevet af den fiktive Maria Gonzales fra den ligeledes fiktive organisation Feminist Activist Collective for Truth (FACT).

To tredjedele af artiklen var baseret på kapitel 12 af Mein Kamps bind 1. Hitlers skrivemåde viser sig at være højeste mode inden for denne ”forskning”, og artiklen erstattede blot Hitlers raceudtryk med feministiske og anti-patriarkalske ord – den terminologi, som anvendes i kønsstudier. Artiklen blev bl.a. rost for sit ”potentiale til at generere vigtig dialog for socialarbejdere og feministiske forskere.”

En anden falsk artikel drejede sig om ”voldtægtskultur i hundeparker i bymæssige områder” og blev accepteret af et førende feministisk-geografisk tidsskrift, Gender, Place and Culture som ”eksemplarisk forskning”. Et kritikpunkt gjorde dog gældende, at artiklen ikke respekterede hundenes privatliv.

Eksperimentet afslørede, at køns- og racestudier er blevet infiltreret af radikale, intolerante og uvidenskabelige ”forskere”. Det er disse typer, der de sidste uger har præget den amerikanske venstrefløjs snavsede bestræbelser på at ødelægge den ny højesteretsdommer Brett Kavanaugh.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Hvis man kun er en god spiller i medvind er man en dårlig holdspiller

(Se evt.  mere i Amanda Borschel-Dans artikel i Times of Israel 5. oktober 2018)

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)