Klumme: Øksemanden anholdt – igen!


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Ti dage – og han er bag tremmer igen, den 29-årige “øksemand”, der kommer fra Irak. Netop løsladt fra en dom på tre års fængsel for flere røverier begået i 2011 og 2012 valgte den 29-årige af endnu uvisse årsager at gå amok med en økse i weekenden på en tankstation i Birkerød.

Ifølge Nordsjællands Politi gik den 29-årige umotiveret til angreb på en ungt par på 19 og 20 år og ramte dem begge i hovedet og på overkroppen med en økse. De er gudskelov begge udenfor livsfare.

Nu er øksemanden så i politiets varetægt – igen – efter en intens menneskejagt over hele Sjælland. Pågrebet på Vesterbro i København. Men inden nåede den 29-årige at begå bankrøveri i Ringsted – og fik sat store dele af politistyrken i alarmberedskab. Flere medier kunne berette om vejspærringer og intens overvågning ved trafikknudepunkter som Storebæltsbroen og færgeterminaler. Alt disponibelt mandskab var beskæftiget for at få gerningsmanden pågrebet. Nu må politiets efterforskning vise, hvorfor den 29-årige er gået bersærk blot ti dage efter sin løsladelse og så må domstolen vurdere hans sag.

Spørgsmålene man sidder tilbage med er mange.

Hvad er hans reelle forhold til militant islamisme? Han har åbenbart været på PETs radar.

Og hvorfor har så mange ikke-vestlige indvandrere så svært ved at tilpasse sig danske normer? Det er jo helt tydeligt, at denne mand ALDRIG skulle have været kommet til Danmark – ligesom mange andre ikke-vestlige indvandrere aldrig skulle være kommet her til. Sagen dukker op samtidig med, at det meste af Danmark fik kaffen galt i halsen, da TV2 søndag dokumenterede, at ingen medlemmer af en somalisk kvindeklub i Vollsmose i Odense var i arbejde eller kunne tale dansk, selvom en del har været her i mange år!

LÆS OGSÅ:  På strandhugst i DF og Nye Borgerlige

Og i sidste uge blev en 44-årige pakistansk taxachauffør dømt tre års fængsel og udvisning for bestandigt for en grov voldtægt mod en 24-årige kvinde i Brønshøj.

Og jeg kunne blive ved.

Ikke-vestlige muslimske indvandrere topper alle lister, når det drejer sig om kriminalitet, arbejdsløshed og dårlig integration. Vi har ikke samme problemer med indvandrere fra USA, Norge, Vietnam, Thailand eller en række andre lande, hvorfra udlændinge i Danmark kommer. Jeg er ikke antropologisk ekspert, men kan som lovgiver ikke sidde med hænderne i skødet og se passivt på, at problemerne fortsætter.

Vi må fra politisk hold reagere, når vi konstant bliver konfronteret med de problemer ikke-vestlig indvandring giver her i Danmark. Samtidig må vi også sige, at det først og fremmest er den enkelte indvandrers opgave at vise vilje til integration. Gør man ikke det, hører man ikke til her!   

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)