Klumme: Omdøbes Israels Plads til Palæstinas Plads?

Navngivningen af Israels Plads i København, havde historisk relation til 2. Verdenskrigs redning af de danske jøder. Det er fakta, at Enhedslistens åndsfæller, Venstresocialisterne, i 1968 nægtede at være med til at stemme for navngivning til Israels Plads.

Enhedslisten har siden da, to gange forgæves forsøgt,  at få et flertal i Borgerrepræsentationen til at omdøbe Israels Plads til Palæstinas Plads. Det er endnu ikke lykkedes. Forslaget om omdøbning er ikke alene usympatisk, men politisk dumhed og udtryk for Enhedslistens grundfæstede had til staten Israel. Navngivningen af Israels Plads, skete samtidig med, at Danmark Square blev navngivet i Jerusalem. Den danske regering var repræsenteret i Jerusalem og Israels Præsident Herzog besøgte København og blev modtaget i Borgerrepræsentationen, hvor Enhedslisten (Venstresocialisterne) protesterede mod såvel navngivning som præsidentbesøget i 1968. Forslaget fra de røde Israel-hadere var, at kalde pladsen for Østrigs Plads. Et af de mest nazistvenlige områder under 2. Verdenskrig.

Den 24. juni skal vi så til afstemning igen. De frie Grønne, som ligger tæt på spærregrænsen, har “stjålet” Enhedslistens gamle forslag. Der er virkelig kamp på venstrefløjen for at være mest ondsindet mod Israel og helt ignorere tak fra Israel til det danske folk. Dertil kommer underlægningsmusikken med antijødiske toner. På Københavns Rådhus blev der, for to år siden, afholdt Enhedsliste-hædring af den i flere europæiske lande, forbudte  antisemitiske organisation BDS. Det er forøvrigt den samme bevægelse, som går ind for staten Israels udslettelse. Forslaget om navneændring, er med til at slå politisk plat på en tragisk konflikt i Mellemøsten. Forslaget kan i værste fald være med til at hælde benzin på bålet i forholdet mellem jøder og arabere i København. Er det mon meningen, at araberne skal “hævne” sig i København, for hvad de er utilfreds med i Israel ?

Oven i købet ved vi, at antisemitismen ulmer i nogle miljøer. Det er ikke længe siden, at en københavnsk skoleleder frarådede jødiske forældre, at sætte deres børn på en folkeskole med mange palæstinensere. Det ville klæde De frie Grønne og Enhedslisten, i stedet at arbejde for at fremme fredelig sameksistens mellem jøder og arabere i København. Men, det modsatte er tilfældet. Borgerrepræsentationen har ikke mandat til at beslutte eller lovgive om Danmarks udenrigspolitik. Men, i de sidste 25 år, har der sneget sig flere og flere debatter ind på Københavns Rådhus om menneskerettigher. Det er kædet sammen med venstrefløjens påstand om deres såkaldte “kamp for menneskerettigheder”. Det bør dog oplyses, at samtlige forespørgsler og debatter i Borgerrepræsentationen,  udelukkende har drejet sig om staten Israel. Ikke et ord om menneskerettigheder i Rusland, Iran, Syrien, Saudi-Arabien, Kina, Myanmar eller Ægypten. Interessen ligger kun et sted. Venstrefløjens hetz går udelukkende ud på, at dæmonisere den jødiske stat og ved særlige lejligheder, at gøre danske jøder, som har stemmeret i Danmark, ansvarlige for Israels politik.