Man skal høre meget, før ørene falder af. Som alle ved har store dele af Centraleuropa, især Polen under Lov og Orden Partiet med det uheldige akronym, PiS, og Ungarn under Victor Orbans parti, Fidesz, i den seneste parlamentsperiode på 4 år med opbakning fra et flertal i befolkningen ført en EU-kritisk, nationalistisk politik, som har vendt sig mod EU’s stigende venstreorienterethed (som de kalder liberalisme), inklusive homo-ægteskaber, anti-religiøsitet, pro-immigration, globalisme, anti-nationalisme osv.
EU har i denne periode svaret aggressivt igen ved at kalde sådanne tiltag populistiske og en kræftsygdom, som skulle bekæmpes med alle midler og ved konkret at indklage Polen og Ungarn for Europa-Domstolen for brud på EU-Traktatens demokratiparagraf. Herudover har man truet med at fratage de to lande penge fra diverse udviklings- og landbrugsfonde i det nye EU-budget fra 2021, hvis de ikke makker ret.
EU-toppen nærede herudover det fromme håb, at vælgerne i de to lande ville indse deres vildfarelser og i denne måneds valg i begge lande vælte de to landes ”autokratiske” (læs: til højre for midten) ledere fra tronen. Mediernes vinkel er, at begge valg er begyndelsen på enden for Centraleuropas autokrater. Læs bare disse overskrifter:
The Guardian: Election results give hope to opposition in Poland and Hungary.
Financial Times: … the danger is Sunday will mark the start of a further drift by Poland’s Law and Justice into the kind of illiberal quasi-authoritarianism fostered by Mr Orban.
World News: Reuters: Poland’s nationalist Law and Justice (PiS) party narrowly won a second term in power.
Deutsche Welle: The conservative Law and Justice (PiS) party has narrowly won Poland’s legislative election, according to final results, falling short of the landslide victory it would have needed to overhaul the constitution.
German Council of Foreign Relations (a left of center think-tank): Following parliamentary elections in Poland and local elections in Hungary…. victories for opposition forces in both countries show that the region’s “illiberal democrats” are not unbeatable.
New York Times: Setback for Orban as Opposition in Hungary Gains Ground in Elections.
Jyllands-Posten: Polens regeringsparti vandt bittersød sejr ved valg.
Der er kun et problem: Sandheden er sådan ca. 100% lige omvendt. Hvad er op og ned i denne historie?
For det første: Både parlamentsvalget i Polen og lokallvalget i Ungarn var gennemført demokratiske. Ingen meldinger om valgfusk. Ingen meldinger om, at nogen af de to ”autokrater” nægtede at anerkende valgresultatet. Hvorfor så kalde dem ”illiberal democrats” og ”quasi-authoritarians”?
For det andet: Fakta.
Polen: Efter ovenstående kampagne fra EU mod Polen øgede PiS faktisk sin stemmeprocent fra valget i 2015 fra 37,6% til 43,6%. Og beholdt sit absolutte flertal på 235 ud af 460 pladser i Polens parlament, Sejm. Og det er kun på grund af Polens valgregler gav denne stigning i vælgernes opbakning til PiS ikke flere mandater. Det er rigtigt, at PiS ikke vandt nok stemmer til at ændre forfatningen, men det er vist alligevel, det man kalder et demokratisk mandat, som de fleste politiske partier efter i 4 år at have haft magten og dermed givet oppositionen krudt at skyde med ville være mere end tilfredse med.
Det er rigtigt at PiS mistede flertallet i Senatet, hvor alle Polens meget forskellige oppsitionspartier ligesom i Ungarn fandt sammen i en meget ulig og heterogen koalition, hvis eneste samlingspunkt var modstanden mod PiS. Men betydningen af Senatet er i Polens politiske system begrænset, idet dens beslutninger kan nedstemmes med et flertal i Sejm. Og det flertal har PiS.
Ungarn: Valgene i Ungarn var lokalvalg, hvor lokale emner stod på dagsordenen, og det undlader NYT at gøre sine læsere opmærksom på. Det er rigtigt, at oppositionen i disse lokalvalg vandt nogle af de store byer inklusive Budapest. Det gjorde man fordi alle Ungarns oppositionspartier, inklusive det stærkt højreorienterede (nogle kalder det fascistiske) parti, Jobbik, i modsætning til tidligere og af valgtaktiske grunde ikke stillede op med deres egne borgmesterkandidater, hvorefter en hidtil aldeles ukendt leder ef et hidtil ukendt grønt parti blev valgt som borgmester i Budapest.
Denne opposition, der vil ikke kunne blive enig om, hvilken dag i ugen det er, spænder over politiske platforme fra socialisme til yderligtgående etno- nationalisme. Herudover blev oppositionen hjulpet godt på vej af et par lokale skandaler i Fidesz-styrede områder. Men faktum er og bliver, at Orbans parti, Fidesz, samlet vandt lokalvalget og at man sammen med sin junior partner, stadig har 2/3 flertal i det ungarske parlament, hvilket er nok til at ændre forfatningen.
Det er bare ikke den historie, medierne prøver at sælge os. Hvorfor? Fordi enhver sejr for den form for frihed, patriotisme og fædrelandskærlighed, som Centraleuropas vælgere efter mange års under kommunistisk åg synes at have en vis forkærlighed for, ikke harmonerer med det vestlige EU’s internationalisme, globalisme og venstreliberalisme forstået som ekstrem politisk korrekthed på sådanne kulturpolitiske områder som kønspolitik og religion. Centraleuropa skal kanøfles fordi man er anderledes.
Og i den sammenhæng er alle midler berettigede, inklusive halve sandheder og hele fordrejninger. Det er et 24-timers job at kortlægge det, der efterhånden ligner en samlet international presses forsøg på at ”fortolke” sandheden og virkeligheden i den store verden uden for Danmark. Og de etablerede danske medier, er, som Jyllands-Postens overskrift viser, ikke til nogen hjælp.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)