Klumme: Skurkestaten Quatar


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Lidt geografi og andre facts

Det mellemøstlige emirat eller monarki Quatar med hovedstaden Doha er kendt som det land, hvor verdensmesterskabet i fodbold skal finde sted i 2022. Om alt gik korrekt til ved afstemningen om hvem der skulle være vært for arrangementet er tvivlsomt. Rygterne har svirret om bestikkelsesbeløb, der beløber sig til flere hundrede mio. dollars. Quatar med dets 2,7 mio. indbyggere ligger på den arabiske halvø ved den Persiske Golf og grænser op til Saudi-Arabien. Statsreligionen, den eneste tilladte, er naturligvis islam med en streng sharia-lovgivning. Quatar sidder på rige gasforekomster, der har sikret landet en formue på mere end 300 mia dollars.

Da Quatar er kendt som et land, der ideologisk og økonomisk støtter en række munslimske terrororganisationer. Dette gælder ikke mindst det radikalt-islamistiske Muslimbroderskab, en organisation, grundlagt 1928 i Ægypten, der har jihad’en, den hellige krig, og indførelsen af sharia som et vigtigt programpunkt.

Yusuf Al-Quaradawi – en talsmand for sharia

En kendt østrigsk avis, Der Kurier, citerede forleden en vis ægyptisk retslærd og fjernsynsprædikant ved navn Yusuf al-Quaradawi, der siden 1961 bor i Quatar og er kendt for tætte forbindelser til Muslimbroderskabet. Allerede for 13 år siden udtalte han i den pro-palæstinensiske tv-sender Al Jazeera, der ligeledes har sit hovedsæde i Quatar: ”Roms erobring, Italiens og Europas erobring, betyder, at islam igen vender tilbage til Europa. Det bliver en fredelig erobring, og en fredelig erobring er ét af denne religions principper. Jeg forudser, at islam vil vende tilbage til Europa uden at vi må gribe til sværdet. Det vil ske ved hjælp af prædikener og ideer”.

Disse ord lyder rimeligt fredelige, men man skal kende et træ på dets frugter og afsløringen ligger naturligvis gemt i det lille ord ”igen”. Dette henviser nemlig til tidligere muslimske forsøg på et erobre Europa og disse skete altid med våben i hånd.

Historisk overblik

Den lange liste med eksempler på væbnet muslimsk imperialisme kan passende begynde med den arabiske invasion i Spanien i d. 8. århundrede, en undertrykkelse, der varede lige til 1492. Hertil kommer tyrkernes mange felttog op gennem Østeuropa og Balkan for at etablere et såkaldt osmannisk rige opkaldt efter den tyrkiske sultan Osman I., der ca. 1300 begyndte erobringstogterne. Allerede i 1389 fandt den første konfrontation sted i slaget ved Amselfeld i det nuværende Kosovo, hvor en kristen serbisk koalitionshær forgæves forsøgte at stoppe en tyrkisk invasion under sultan Murad I. I 1422 belejredes den byzantinske hovedstad Konstantinopel, men først under sultan Mehmed II. erobredes byen i 1453. Det byzantinske riges undergang førte til flere århundredes imperialistiske bestæbelse på at udvide det osmanniske rige.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Nyt fra videnskabens fupverden

Ganske vist lykkedes det i 1456 at afværge en erobring af Beograd og dermed en sikring af ungarnsk uafhængighed i de næste 70 år. Men allerede i 1460 eroberte Mehmed II. den peloponnesiske halvø og det øvrige Serbien. I 1470 underlagde tyrkerne sig Albanien og i 1475 Krim-halvøen.

I 1521 faldt Beograd efter kun tre ugers belejring. Det meste af Balkan kom under osmannisk herredømme, og året efter erobredes den græske ø Rhodos. I 1526 besejrede sultan Süleyman I. kong Ludvig II. af Bøhmen og Ungarn og store dele af Ungarn forblev i tyrkisk besiddelse frem til 1686. I 1529 trængte så Süleyman I. helt frem til Østrigs hovedstad Wien, men efter 19 dage måtte belejringen opgives pga. den strenge vinter.

Endelig lykkedes det for en række kristne middelhavslande med Spanien og Venedig i spidsen ved søslaget udfor Lepanto i 1571 at tilføje den osmanniske flåde et katastrofalt nederlag. Men endnu i 1683 forsøgtes et nyt fremstød op gennem Centraleuropa. Wien blev igen belejret, men det lykkedes en polsk hær under kong Jan Sobieski at komme til undsætning og besejre de tyrkiske tropper.

I en senere russisk-tyrkisk krig 1768-74 måtte det osmanniske rige så endelig erkende, at der var blevet sat en stopper for det imperialisme. Rusland sendte i 1770 sin flåde til Middelhavet og tilintetgjorde i slaget ved Çeşme den osmanniske flåde, hvilket også medførte, at Krim og dele af det nordlige Kaukasus igen kom under russisk herredømme.

LÆS OGSÅ:  Klumme: En duft af Nordirland

I endnu en sejrrig russisk-tyrkisk krig ca. 100 år senere måtte det osmanniske rige i 1878 ved fredaaftalen acceptere Rumæniens, Bulgariens, Serbiens og Montenegros uafhængighed.

De sidste krige mellem de muslimske imperialister og det kristne Europa var to græsk-tyrkiske krige i 1897 og 1919-22, der begge endte med græske nederlag og afgivelse af mindre landområder. Og som afslutningen på den muslimske blodtørst kan gælde det tyrkiske folkemord på armenierne i 1915-16, der kostede op mod 1,5 mio. kristne livet.

Tilbage til Yusuf Al-Quaradawi

Alle disse krigeriske aktiviteter skyldes naturligvis begrebet Jihad, dvs. den hellige krig, rettet mod os ”vantro” og her passer Al-Quaradawi, der i mange år via sit fjernsynsprogram ”Sharia og livet” er nået ud til milioner af seere, fint ind i billedet. Han har stille og roligt udbygget sit imperium og således siden 2015 samlet penge ind til en kæmpemoske i Milano.

I 2016 modtog to franske journalister Christian Chesnot og Georges Malbrunot et USB-stik, der indeholdt tusindvis af dokumenter om organisationen Qatar Charity og dennes forsøg på i Muslimbroderskabets regi at opbygge et netværk i hele Europa til udbredelse af islam. Qatar Charity giver sig ud for at være en uafhængig NGO, men de to franskmænd har påvist, at dets aktiviteter finansieres af Quatars kongelige familie.

Quatar Papers

I 2020 har de udgivet den sensationelle bog Qatar Papers, selvom Quatar forgæves forsøgte at forhindre offentliggørelsen og derefter opfordrede arabiske studerende til at opkøbe så mange bind som muligt for at begrænse bogens udbredelse.

Og det er artige sager, der her afsløres. Indtil dags dato har Qatar Charity investeret flere end 22 mio. euro alene i 45 italienske projekter, heriblandt netop i Milano. Ialt er der blevet oprettet 140 muslimske centre tværs over Europa ligefra Katowice i Polen til Alta i Nordnorge og Cork i Irland. Alene i 2014 ud betalte organiationen et støttebeløb på 72 mio. euro. til finansiering af disse centre.

Udover sådanne oplysninger om Qatar Charitys opbygning og økonomi hæfter de franske journalister sig ved den tætte forbindelse, der er mellem Muslimbroderskabet og terrororganisationer som fx. Al-Qaeda, Islamisk Stat og Taliban. Malbrunot beskriver Broderskabet således: ”Dens filosofi består i at kontrollere menneskers liv fra fødsel til død. Alle projekter, der finansieres af Quatar, forsøger netop at gøre dette, idet de omgiver deres moskeer med skoler, svømmehaller, restauranter og endda ligkapeller”.

LÆS OGSÅ:  Muslimsk underviser: En kvinde skal altid adlyde sin mand og være til rådighed for sex – selv hvis hun sidder på en kamel

Om Al-Quaradawi, der i 1960erne flygtede fra Ægypten til Quatar, skriver de, at det var hans strategi at gøre Muslimbroderskabets ideologi til Quatars åndelige kompas. Al-Quaradawi er kendt både for at gå ind for dødsstraf for kønslig omgang uden for ægteskabet og en formaning til ægtemænd om, at de skal slå deres hustruer – dog med let hånd, som han formulerer det  – hvis de ikke lystrer.

De politiske implikationer

Endelig peger de to journalister på det nære forhold, der hersker mellem Ankara og Doha. Qatar skal i de senere år have investeret 20 mia. dollars i Tyrkiet, der som bekendt befinder sig på fallitens rand, og som modydelse understøtter den tyrkliske præsident Erdogan så Qatar i landets radikale agitation mod Saudi-Arabien og dette lands forbundsfæller i den persiske bugt, Forenede Arabiske Emirater. Dette oplever vi netop nu i forbindelse med den netop indgåede fredsaftale mellem Israel og disse emirater samt Bahrein.

Ganske vist er Qatars bruttonationalproduktet (BNP) på 124.529 dollars pro indbygger, der rent statistisk set på papiret gør landet til verdens rigeste og tillader det at opkøbe luksushoteller over hele verden, investere i Volkwagenfabrikkerne i Tyskland og eje 20% af den britiske lufthavn Heathrow. Men det drejer sig samtidigt – ved siden af mullahregimet i Iran – om et muslimsk land, der i koranens navn finansierer terror over hele verden. Så stol ikke på Al-Quaradawis milde ord om en fredelig erobring af Italien og Europa. Han er en ulv i fåreklæder.