Socialister afslører sig altid til sidst


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

”Flere partier vil give de varme hænder mere i løn. Men fagforeninger får normalt ikke bare lønkrav opfyldt uden modkrav. Måske skal et modkrav være, at vi gør det endnu lettere at fyre varme hænder. På den måde får vi et offentligt arbejdsmarked, der minder mere om det private: Nogle ender med posen fuld af penge, andre ender i arbejdsløshedskøen”, skriver professor ved Institut for Statskundskab, Asmus Leth Olsen, i Berlingske. med sin socialistisk ”nuancerede” beskrivelse af det private arbejdsmarked, der åbenbart giver noget guld, og andre en fyreseddel, på god gammel kapitalistisk vis. Man har ”synket nivoet” på de danske universiteter.

Jeg hørte engang en skoleinspektør (de fleste er socialister), sige til en tillidsrepræsentant (de fleste er også socialister): ”Kan du ikke lige ligge en til jeg også”, da hun lagde en DLF-folder til sine kolleger. Den logiske følge må vel være, at hun så ”lå en til han også”. Man har ”synket nivoet” på de danske folkeskoler.

”Når man ansætter underklassen i ældreplejen, bliver resultatet derefter” skriver 

Rasmus Ulstrup Larsen i netmediet Altinget. Han er fhv. politisk konsulent for NB og cand.merc. Ulstrup har ret. Det er faktisk underklassen, man ansætter i ældreplejen, og de har et hundedyrt fravær. (Når det er sagt, er der mange dejlige og flittige ansatte i ældreplejen). Det er ikke mit indtryk, at SoSu’er er udprægede socialister. De lever i nuet, er ofte socialt udfordrede, stemmer på dem, der lover dem mere i posen og siger, at de er overbebyrdede. Deres fagforening er derimod ligesom de fleste andre fagforeninger ræverød. Og socialister er som bekendt eksperter i at forære andres penge væk til offentligt ansatte, der pr. definition er overbebyrdede.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Bange for vælgerne

Selvfølgelig skal Burhan G synge den nye landsholdssang. En ikke-etnisk, der skal synge noget så kernedansk. Hvilken socialist har fundet på det? Islamiseringen af Danmark skrider planmæssigt frem.

Jeg husker med gru, da gammelislamisten Özlem Cekic røg ud af Folketinget. Men så skulle hun selvfølgelig hjælpes til en videre karriere. P1 havde hende derfor som fast gæst hver evig eneste dag. Hun blev da også snart ”mangfoldighedskonsulent” med dialogkaffe og rævekage på menuen hos den socialistiske politidirektør på Fyn. Samtidig blev hendes mand dømt for yderst alvorlige kriminelle forhold. Det er da mangfoldighed. I øvrigt hørte man selvfølgelig intet om den straffesag i DR. Derimod om Papes mand, som ikke engang er dømt for noget.

Nu har P1’s nye kæledægge længe været profileret på kanalen med daglig optræden. Selv på valgdagen! Den voldsdømte Pelle Dragsted skal for enhver pris bæres ind i Folketinget. Aldrig har en voldsdømt kandidat, der ikke engang sidder i Folketinget, fået så meget taletid på et landsdækkende, statsfinansieret og stærkt socialistisk medie. Ikke tilfældigt op til et valg.

Jeg hører P1 hver dag. DR har jo for længst frikendt sig selv for at være røde lejesvende, men påfaldende er det, at blå partier, specielt de nystartede som fx Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige, øjeblikkeligt udråbes som fascistiske, fremmedfjendske, islamofober og altid populister. Sådanne ord hører man aldrig om venstrefløjspartier, som i ALDRIG. Voldsdømte og antidemokratiske, udenomsparlamentariske partier som EL, der vil lave samfundet om til et fascistisk diktatur, bliver ikke påklæbet så meget som et eneste negativt tillægsord.  

LÆS OGSÅ:  Klumme: Invasive planter i Danmarks have er noget snavs 

Slår man populisme op på Wikipedia, får man en lang og detaljeret beskrivelse og til sidst 14 eksempler på populistiske partier i Europa, herunder Dansk Folkeparti. Og så lige Trump selvfølgelig. Populisme er behændigt gjort til et skældsord mod højrefløjen. Man fordrejer simpelthen meningen på skizofren vis. Populister beskyldes for at sige det, som (jævne) folk gerne vil høre, udelukkende for at kapre stemmer. Set med mine briller siger et parti det, som partiet ærligt mener, og så stemmer folk på partiet, fordi de er enige. Men den definition gælder åbenbart kun for venstrefløjen – ikke højrefløjen. Populist er faktisk oprindeligt et positivt ladet ord og flere partier i Europa er begyndt at bruge det med stolthed om sig selv. Det er vejen frem. Vi højrefløjs sande demokrater burde møde venstrefløjs-fascisterne med skilte ”Ingen fascister i vores gader”.

Magnus Heunicke hilste et modtagecenter velkomment på sin villavej i Næstved. Han afslørede sig selv, da han flyttede til København få måneder efter. Da havde hans døtre vist fået nok af mangfoldigheden. Hans hjernesyge undskyldning var, at hans døtre led under hans lange transporttid. Hvilken arrogance og hån mod os andre. De fleste forældre på Sydsjælland har lange transporttider.

Jeg har netop været til den årlige sammenkomst med min gamle folkeskoleklasse. Vi er alle 68 år gamle. Nu kommer der noget tankevækkende. To af vores klassekammerater er lige blevet oldemor. Det er uhyre sjældent nu til dags. Fire generationer på under 70 år. Og så dog. Hos de ikke-etniske kvinder er det ganske normalt. I store træk føder de fire generationer på den tid hvor vi danskere føder tre. En ekstra generation ikke-etniske på 70 år. Sammenlagt med løbende fattigdomsmigration, familiesammenføringer, afhentning af ægtefæller i hjemlandet, overfertilitet og påstået etnisk dansk i anden eller tredje generation gør alle normale fremskrivninger af antallet af ikke-etniske i Danmark fuldstændig meningsløs. Danmark ender muslimsk. Fattig og i konstant borgerkrig.

LÆS OGSÅ:  Væn jer til det

I øvrigt er ingen af os gamle klassekammerater socialister. Så havde vi ikke kunnet holde sammen så længe. En socialist ville hurtigt have afsløret sig selv ved at vise sit had til os. For socialister er had det sammen som vand for os andre. En livsbetingelse.

Klimahysteriet havde ikke eksisteret, hvis ikke Danmark var domineret af socialister. Så havde klimaet været betragtet som det, det er. Et problem Danmark intet kan gøre ved. Forureningen 10-dobles i Kina, Indien og i de muslimske lande, mens vi nedlægger vores aktiver og giver vores unge en forbandet ungdom. Vi kan profitere af vores vindmølleproduktion og know-how. Og det er det. Og det er godt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)