Klumme: Sygdommen Sverige

Præcis for 2 år siden blev den 19-årige Tommie Lind myrdet i sin lejlighed i den svenske by Härnøsand. Drabsmanden var den 23-årige svensk/sudaneser, Akbar Mohamed Awad. Lind forsøgte at gribe ind i Awads voldtægt mod en mindreårig pige i hans lejlighed. Han blev knivdræbt af Awad, der efterfølgende voldtog pigen på ny i den blodpøl, drabet på Lind havde efterladt. Voldtægten blev af anklageren beskrevet som grov.

Gerningsmanden blev efterfølgende idømt livsvarigt fængsel, men blev ikke udvist på grund af dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene var svensk og det andet sudanesisk.

Mainstreampressen i Sverige udlod efterfølgende at beskrive både gerningsmandens tidligere kriminelle fortid og detaljerne i den forfærdelige udåd, men koncentrerede sig i stedet om den afdødes tilknytning til det højre patriotiske parti, Alternativ for Sverige.

Som en art forsvar for en af de værste forbrydelser i nyere tid begået af en enkelt person med detaljer så grusomme, at læserne skal skånes for samme, forsøgte mainstreamjournalister at lægge et filter over forbrydelserne. Sandheden om både gerningsmanden og de dybereliggende årsager til, hvorfor et sådan afskum havde kunne få ophold i landet, blev aldrig omtalt. Man spørger sig selv – hvorfor?

Men, sygdommen standser ikke der. Socialdemokratiet i Sverige har i forening med et flertal af partier i årtier gjort svensk statsborgerskab til en ekspeditionsforretning. Efter 2 års ophold kan man opnå medborgerskab og dermed automatisk beskyttelse mod udvisning. Således også for en drabs- og voldtægtsmand som Awad. Man spørger sig selv igen – hvorfor?

Livstidsfængsel betyder, at den udenlandske drabs- og voldtægtsmand Awad slippes løs, så Linds forældre og den krænkede unge pige atter kan møde ham på gader og stræder, inden han fylder 40. Man spørger sig selv: Hvorfor? Og nej, sygdommen stopper heller ikke der.

I 40 år har et flertal af svenske vælgere kontinuerligt stemt på partier over hele det politiske spekter som blindt, naivt, men så absolut konstant, har sikret udenlandske migranters fri indrejse og ophold i det, der engang blev kaldt det svenske folkehjem. Migranter med en kultur, religion og adfærd milevidt fra den svenske standard. Man spørger sig selv igen – hvorfor? Psykologer må kunne udrede svar herpå.

I Sverige er drabs- og voldtægtsmænd sikret livslangt ophold takket være pressen, politikerne og det flertal af vælgere, som opretholder en pandemi, der har dræbt flere, skabt flere ulykker og voldtaget flere end coronaen nogensinde har haft mulighed for at få bugt med. Sygdommen burde få en latinsk betegnelse og dække over selvhad, selvfornedrelse og selvdestruktiv adfærd kulturelt, økonomisk, etisk og moralsk.

Nationen Sverige, et flertal af vælgerne derovre, politikerne og journalisterne samme sted, lider af en sygdom, der tillader, at bæster som Awad for det første får ophold og statsborgerskab, og hernæst at udyr som ham, for svenske statsborgermidler, kan blive genhuset og få støtte af kriminalforsorgen til resocialisering.

I Sverige gælder hensynet til laverestående dele af menneskeheden frem for det at varetage opgaverne med at beskytte landets egne unge piger, kvinder og hædersmænd som Tommie Lind. Tommie nåede aldrig at blive student det samme år som han blev myrdet, men mindet om ham og hans dåd vil ikke blive glemt. Det vil hadet til det officielle Sverige heller ikke blive. Det vil kun vokse, til det en dag vil briste. Og det kan kun gå for langsomt inden det sker.

Sandheden er, at flertallet af de svenske vælgere, fake news medierne og politikerne er alle medskyldige gennem årtiers løgne og bedrag, for ved fælles indsats at have omdannet folkehjemmet Sverige til et mangfoldighedshelvede. Uden dem var pigen aldrig blevet voldtaget, uden dem havde Tommies forældre aldrig mistet deres eneste søn. Awad er blot endnu et udyr lukket ind i det, der engang var et harmonisk, fredeligt skandinavisk velfærdssamfund.