Klumme: Tørklædets diskrete charme

[sexy_author_bio]

Den danske befolkning er vidne til, at der på alle ledder og kanter foregår en systematisk normalisering af det muslimske tørklæde. I medierne bliver befolkningen tæppebombet med billeder af tørklædeklædte kvinder. Flere og flere tørklæder dukker op på offentlige arbejdspladser. Senest har modelbureauet Unique Models ansat den første model med tørklæde. Modebranchen er vildt begejstret. Endelig er Danmark klar til at tage imod tørklædet.

Religionsfriheden bruges som rambuk

Et af grundelementerne i de vestlige frihedsrettigheder er, at religioner er særligt beskyttet mod forfølgelse. I dag udnytter muslimerne den religiøse fællesforsikring, religionsfriheden, som rambuk og værn mod krav om integration. Islam bruges til at kræve religiøs særbehandling, hvilket er præcis det, som hindrer integration og tilpasning til det omgivende værtssamfund. De venstre- og kulturradikale siger, at et forbud mod religiøs hovedbeklædning er i strid med religionsfriheden. De er blinde for, at vores religionsfrihed bliver brugt som et våben til at underminere og udhule de grundlæggende værdier, som det danske samfund bygger på.

Tørklædet hvidvaskes som tegn på mangfoldighed

Tørklædet og andre religiøse muslimske symboler er lige så stille ved at snige sig ind ad bagdøren under det uskyldigt klingende dæknavn ”mangfoldighed og multikultur”. Præmissen om, at en kvinde med tørklæde er en naturlig del af den mangfoldighedstendens, der præger verden, er imidlertid absurd. Der er tale om mangfoldighed, når man viser overvægtige, transkønnede eller ældre modeller, mens det muslimske tørklæde er en islamisk uniform, der er funderet i et religiøst værdisæt, som i praksis forbyder mangfoldighed. Ensretningen i den islamiske stat (ISIS) var et skoleeksempel herpå.

Kalotten er symbol på vellykket integration

Landets førende erhvervsavis, Børsen, er begyndt at hvidvaske tørklædet i erhvervslivet ved at postulere, at der ikke er nogen forskel på det muslimske tørklæde og den jødiske kalot. Der er imidlertid en himmelvid forskel på de to. Den jødiske kalot er udelukkende et tegn på, at man er et troende menneske og har intet med samfundets indretning at gøre. Igennem århundreder har de danske jøder integreret sig i de vestlige samfund og ydet deres bedste. I Danmark har de bidraget flot til dansk kultur, handel, økonomi, journalistik, kultur og videnskab. De danske jøder er således et smukt eksempel på en vellykket integration, hvor et mindretal bliver til en positiv del af samfundet, samtidig med at det har bevaret sin identitet. I modsætning til det muslimske tørklæde hører kalotten hjemme i den private sfære. Den bæres kun i synagogen og bag hjemmets fire vægge.

Tørklædet signalerer opposition til danske værdier

Tørklædet er derimod en markant og synlig manifestation af, at man definerer sig selv som tilhørende et andet Danmark end det, som den oprindelige befolkning er opvokset i. Tørklædet er et ”mobilt parallelsamfund”, der udstråler afvisning af det danske samfund og loyalitet over for det islamistiske parallelsamfund med dets middelalderlige regelsæt, sædvaner og værdier. Tørklædet er en politisk statement, der promoverer værdier i modstrid med det omgivende samfund. Det skiller de rene muslimske piger fra de urene danske piger. Det seksualiserer børn, mistænkeliggør mænd og indfører en fremmedartet adskillelse af kønnene i et afslappet dansk offentligt rum. Tørklædet hjælper islamister i deres mission med at skabe apartheid og de parallelsamfund, som de ønsker sig, med en politisk, fundamentalistisk dagsorden. Tørklædet er et religiøst kampmiddel til at opretholde ghettoområder, analfabetisme, parallelsamfund, intolerance, social kontrol, kriminalitet, vold, religiøs ekstremisme og i yderste instans terror.

Erhvervslivets usle kræmmermentalitet

Dansk erhvervsliv har en stolt historik, når det gælder om at samarbejde med alverdens banditter og randstater. Under den anden verdenskrig byggede danske entreprenører bunkere for den tyske besættelsesmagt, og dansk landbrug fungerede som Hitlers spisekammer ved at eksportere fødevarer til Tyskland. I efterkrigstiden har dansk erhvervsliv kynisk samarbejdet med verdens mest brutale diktaturer i Mellemøsten, Asien og Afrika. I dag går erhvervslivet de yderliggående islamisters ærinde ved at markedsføre det muslimske tørklæde. Med den voldsomme tilstrømning af muslimer til Europa er der i erhvervslivet kommet fokus på muslimske forbrugere. I den kommende tid vil vi derfor opleve, at branche efter branche vil italesætte og opdyrke den voksende skare af muslimske forbrugere. Grådige erhvervsfolk uden kulturhistorisk ståsted og værdigrundlag vil legitimere og promovere tørklædet som chik og trendy. Hvad gør man ikke for pengene?

Bør forbydes på offentlige arbejdspladser

Mens den danske sekulære retsstat er bygget op på en adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende magt, er det for muslimerne utænkeligt, at en demokratisk retsstat kan stå over religiøse love og Allahs bud. Det er derfor helt afgørende for demokratiet, at man forbyder undergravende religiøse symboler på offentlige arbejdspladser. Ansatte i det offentlige skal ikke qua deres middelalderlige religiøse beklædning udstråle foragt for det danske samfunds grundlæggende normer og værdier. Det islamiske tørklæde bør forbydes i Folketinget, i de statslige og kommunale institutioner, i retsvæsenet, i politiet, i forsvaret, i sundhedsvæsenet og i den uddannelsessektor, der skal opdrage unge mennesker til at fungere som ansvarsbevidste borgere i et frit folkestyre.

Tørklædet er en støtteerklæring til politisk islam

Den eneste befolkningsgruppe herhjemme, der er imod danske frihedsrettigheder, er muslimer. Derfor er det muslimske tørklæde ikke en uskyldig hovedbeklædning. Det er en støtteerklæring til islam og en blokering for integrationen og Løkkes offensiv over for den muslimske modkultur. Tørklædet trækker muslimer væk fra det danske samfund og er et omvandrende symbol på, at man ønsker at afskaffe den demokratiske retsstat og erstatte det med noget andet. Det er ikke tørklædet, vi skal frygte, men de formørkede islamistiske tanker, der tænkes i ly af tørklædet.

….

Hvad synes du om klummen? Du kan skrive din mening i kommentarfeltet herunder. Del også gerne klummen med dine venner.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kommentarer