Man skal altid være varsom med generelle betragtninger om politikere og vælgere. Det fremmer ikke forståelsen for de synspunkter, man fremsætter. Overskriften er ment som en provokation. Men, på det at ville passe på Danmark har indsatsen fra begge parters side, vælgernes som politikernes side, været et totalt kollaps.
Politikerne
Majoriteten af politikere under ét har samstemmende accepteret masseindvandring over de sidste 40 år. Kun det yderste højre har sagt fra. Første alvorlige brud på at ville sikre Danmarks og danskernes sikkerhed og velfærd var den lovændring, h4-kløver regeringen gennemførte i 1983. Her ændrede den konservativt ledede regering under statsminister Poul Schlüter udlændingelovgivningen.
Ændringen betød, at man indførte et de facto begreb, hvorefter enhver, der bankede på Danmarks dør, kunne få meddelt asyl, blot man kom fra et område, hvor forholdene gjorde, at man kunne komme i en situation, der udsatte en for fare for liv og helbred. Man behøvede ikke at dokumentere personlig forfølgelse. En flybillet og en svinelæderkuffert med retning mod Kastrup var tilstrækkeligt.
Trods efterfølgende stramninger over de sidste 4 årtier har grundbegrebet om retten til asyl ikke kunne forhindre, at Danmark og danskerne kontinuerligt har måttet modtage kontingenter af asylshoppere, der bevidst har søgt mod velfærdssamfundene i den nordlige del af Vesteuropa. Migration hedder det.
Stort har det hjulpet, at Sverige og Norge har været endnu mere generøse i deres accept af at ville fremme en befolkningsudskiftning. Schengen aftalen om åbne grænser har sikret muligheden for tilgængelighed for migranterne.
Menneskesmuglerne har overtaget grænseovervågningen i stedet for danske myndigheder. Den industri (trafficking), som menneskesmuglerne har skabt, gør hverken danske eller øvrige politikere sig nogen tanker om størrelsen og omfanget af. Så havde de for længst reageret, hvis de havde været deres ansvar bevidst.
Konsekvenserne af de åbne grænser og troen på, at trylleordet “integration” har kunne afbøde den kulturelle, religiøse, adfærdsmæssige og befolkningsmæssige ændring, er gået hen over hovedet på politikerne, der har været valgt til at varetage den basale opgave med at tage hånd om den sikkerhedsmæssige situation i landet.
Til trods for, at statistik og ethvert ophold i virkeligheden har talt sit eget tydelige sprog, så har spektret af valgte politikere under ét samtykket i udviklingen. Den der tier eller ikke protesterer, accepterer som bekendt. Det være sig i politik som i det øvrige liv.
På alle øvrige områder har politikere dygtigt forstået at lovregulere helt ned i detaljer, det være sig fra implementering af EU-regulativer til hjemlig lovgivning. Tænk på straffe- og skattelovgivningen, hvorledes områderne reguleringsmæssigt har haft en tendens til knopskydning. Det blot for reglernes egen skyld, har man ofte haft indtryk af.
Politikerne har ladet den trojanske hest komme ind på slottet Danmark. Fuld af fjendtligt indstillede soldater. Danmark er i dag befolkningsmæssigt mere sammensat af hastigt voksende minoritetsgrupper end nogensinde før. Befolkningsgrupper, der kulturelt, religiøst og etnisk er fremmedartede for det forholdsvist homogene segment, som befolkningssammensætningen i Danmark udgjorde indtil omkring 1970.
At tænke sig at politikere under ét ikke er i stand til at tænke ud af boksen på området for tilstrømning af 3. verdens borgere og vurdere det unyttige både økonomisk, kulturelt og sikkerhedsmæssigt, er en gåde. Konventioner og klicheer om medmenneskelighed har spillet en større rolle end det at ville sikre danskerne mod overfald, røverier mv. samt sikre, at midler, som burde være tiltænkt danskerne med hjælp behov, kunne tilkomme dem.
Venstrefløjen har dygtigt forstået at sætte en dagsorden, hvor manipulation af opinionen har været total. Medierne har været en udslagsgivende faktor i det spil, som er foregået. Medierne har været som en gift i en smuk, dansk skovsø. De har forurenet Danas have.
Sammenfatning i forhold til politikerne
Skal man sammenfatte en rød tråd – for den er rød – så er det, at de folkevalgte under ét har svigtet. De folkevalgte er under ét dumpet bortset fra det, der benævnes som den yderste højrefløj i form af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Alle partier har lidt skibbrud og har været værdiløse i det basale om at passe på Danmark og danskerne.
Vælgernes svigt
Det nytter dog ikke kun at pege fingre ad politikerne, for de har som bekendt været valgt til deres poster. Af vælgerne.
At politikerne har et ansvar, at medierne tilsvarende har et ansvar for hver en voldtægt, hvert et indbrud, hver en momsunddragelse begået af kriminelle migranter, som aldrig burde have været lukket ind i landet, er oplagt. Medier og mangfoldighedspolitikere har promoveret indvandringen eller stiltiende samtykket i den. Og uden den kunne meget være undgået. Politikere og medier har det metier, der omfatter manipulation og fortielse af virkeligheden, som medierne ikke har forstået at sige fra eller forholde sig kritisk.
Men det ændrer ikke ved, at vælgerne over den lange periode, hvor bedraget har fundet sted, for længst burde have indset løgne og fortielser over omfanget af økonomisk udarmning af landet til fordel for nyttesløse gedehyrder og voldsparate mellemøstlige elementer, som har taget ophold i det danske rige.
Det nytter med andre ord ikke, at vælgerne brokker sig over tingenes tilstand i og med de selv kunne have sagt fra ved at stemme på partier, der ikke har ville tage ansvaret på sig i at ville begrænse tilstrømningen.
Hvor konger og herremænd tidligere vogtede over grænser og lokalområder for at sikre stabiliteten og den økonomi, de var afhængige af, hvor borganlæg og volde som Dannevirke i syd modstod fremmede magters og befolkningsgruppers indtrængen, Detar dagens herremænd på Christiansborg helt slået borgporten ned i bogstaveligste forstand.
Men ændrer dog fortsat ikke ved, at man som vælger har et selvstændigt ansvar for, hvad der sker i samfundet. Det ansvar kan man regulere på via det demokratiske system, vi har indrettet os med, via valg til kommunalbestyrelser og Folketing.
Når majoriteten af vælgere enten ikke vil indse, har lyst til at indse, eller kan indse, at befolkningsudskiftningen kører planmæssigt i stort set hver en afkrog af Danmark, så er vælgerne selv ansvarlige for udviklingen.
Når majoriteten af vælgere ikke reagerer på, at de selv, deres nærmeste og fjerneste bliver udsat for både serviceforringelser, fordi staten bruger hen mod 100 milliarder på unyttig integration, og at der ikke er udsigt til en ændring af miseren, så er vælgerne selv skyld i, at politikerne kan fortsætte deres samfundsundergravende adfærd. Politikerne er som bekendt valgt af folket, og udgør en del af folket. Glem det aldrig.
Når majoriteten af vælgere ved, at sikkerheden forringes år for år, ikke kun i Danmark, men i hele Vesteuropa, så er det et bevidst eller et uagtsomt valg. Når vestlige værdier og kultur under ét er i retræte på egen hjemmebane i EU-området, og vælgerne er klar over det, eller bør være klar over det, så er vælgerne selv skyld i udviklingen.
Vælgernes ansvar
Hvis begrebet ansvar skal tages alvorligt og for pålydende, så vil det være op til vælgerne at træffe den afgørende beslutning, inden de træder ind i valglokalet, inden de træder ind i stemmeboksen for at sætte deres kryds. Vælgerne må gøre op med hvem de tør overgive nøglerne til Danmarks fremtid til.
Skal det være de politikere, der har optrådt som forvaltningsmyndigheder for afvikling af kongeriget og danskheden? Eller skal det være klarsynede og visionære statsmænd og kvinder, der tænker på mere end egen pension og diættildeling, og på at sikre næste taburet efter det kommende valg? Valget er dit.
Hvis vælgerne kontinuerligt stemmer på de samme forvaltertyper, får de fortsat mere af det, de ikke kan lide. Det er de nødt til at indse. Nu har det taget 4 årtier uden at der er sket voldsomme vælgerskred. Hvornår er nok nok? Skal man selv udsættes for overgreb eller køber man historien om den rare pizzamand?
De borgerlige partier, Socialdemokratiet, det jeg under ét kalder de mange socialdemokratier, med forskellige ansigter sat på, de partier har desværre haft held til at bilde danskerne ind, at de havde styr på udviklingen, selv om enhver bortset fra rød fløj kan se, at det er varm luft, der lukkes ud.
Man kan undres såre over, at et i så oplyst samfund som det danske er tæt på 4 ud af 5 danskere hoppet på løgnen om, at politikerne har styr på noget som helst, det være sig internt i Danmark som eksternt i Europa.
Internt kan enhver, der bevæger sig ude i virkeligheden se, at befolkningssammensætningen er i kraftig skred væk fra det, der har kendetegnet en stabil udvikling på danske vilkår og danske sædvaner. Det er i den forbindelse underordnet, at et åbent vestligt samfund som det danske helt naturligt vil skulle inkludere udenlandske borgere af forskellige årsager, private som forretningsmæssige.
Til gengæld må det anses for alt andet end naturligt, at der finder en massetilstrømning sted af befolkningsgrupper, der alene kommer til landet ud fra en vurdering af, hvor det vil være mest givtigt at søge asyl. Folk uden nogen forudsætninger og vilje til at ville adoptere danske normer og regler, skrevne som uskrevne.
En asylbehandling vil for manges vedkommende fortsat være begrundet i hjemlige uroligheder eller krigshandlinger, men for endnu fleres vedkommende med afsæt i økonomiske årsager. Migration mod Europa har i sig selv en tendens til at have en selvforstærkende tendens, når først mange har slået rod her, og kan fortælle om, hvor godt de har det sammenlignet med forholdene på de hjemlige kyster. Hvem vil erkende nederlaget efter at have brugt tid, penge, bekymringer og for kvinders vedkommende måske krop til at komme til det forjættede Europa?
Når man kommer fra egne af kloden, hvor uro og klimakrise er dagens ret, og hvor overbefolkning er en del af udviklingen, så vil enhver plet i Europa fremstå fordelagtig, nærmest uanset hvor usselt vi europæere vil se det liv migranter, fører hos os. Det kan ikke blive værre end der, hvor de oprindelig kom fra, hvor der hverken er håb eller fremtid.
Prisen for, at boligkvartererne bliver overfyldt med 3. verdensborgere med typisk muslimsk baggrund, betaler den almindelige dansker. Prisen for, at den verden, man kendte, er ved at forsvinde, betaler den almindelige dansker. Prisen forat det åbne, i bund og grund kristne samfund vi har levet i og udviklet gennem århundreder, er ved at forsvinde, betaler danskerne.
Kom i gang
Det er kun danskerne selv, der kan sige fra ved at undlade at tro på, at tingene bliver bedre. For det bliver de ikke. De bliver kun værre og mere fremmedartede. Danmark er under afvikling. Danmark er på vej ikke mod mangfoldighed og flerkulturel status, men på vej mod et islamisk monokulturelt samfund, hvor lov og ret baseret på verdslige af Folketinget vedtagne love afløses af sharia-baserede regler.
Bid for bid slukkes lysene i det Danmark, vi kendte, som et mangfoldigt samfund, udviklet og forfinet på danske præmisser ikke kun siden demokratiets indførelse i 1849 med grundloven, men med enhver af de vestligt orienterede tankesæt og frihedsrettigheder, der har set dagens lys siden den franske revolution og oplysningstiden.
Kun du som vælger sige fra, og dermed også sige fra i forhold til valg af politisk orienterede forretningsbestyrere af det, de tror er et aktieselskab og ikke et folkeligt fællesskab baseret på etnicitet, kultur, religion og fælles bagage på et afgrænset territorium. Du kan ikke forvente, at folk af fremmed åg med så stærk autoritativ, konservativ karakter som den islamiske vil acceptere en integration i et dansk samfund, som på alle områder strider mod koranens anskuelser.
Der er kun en, der kan ændre på tingenes tilstand, og det er dig kære læser, dig der nu har brugt tid på at læse dagens klumme fra min hånd. Kom så i gang.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)